Så lov­ligt som mu­ligt

Fi­ske­ri. Kam­me­rad­vo­ka­tens kras­se un­der­sø­gel­se af sam­men­stø­det mel­lem en alt for prag­ma­tisk for­valt­ning, som fak­tisk vir­ke­de, og en juri­disk re­gu­le­rings­kul­tur, hvor for­men ta­el­ler.

Weekendavisen - - Samfund - Af JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRI­STEN­SEN

FISKERIMINISTER Eva Kjer Han­sen gik i sid­ste uge til sam­råd i Fol­ke­tin­gets fø­de­va­re­ud­valg. Bag­grun­den var Kam­me­rad­vo­ka­tens for­valt­nings­un­der­sø­gel­se, som Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et hav­de be­stilt. Bag­grun­den her­for var igen den kri­tik, som Rigs­re­vi­sio­nen og Stats­re­viso­rer­ne i ef­ter­å­ret 2017 hav­de ret­tet mod den da­va­e­ren­de land­brugs- og fi­ske­risty­rel­ses for­valt­ning af fi­ske­kvo­ter. På sam­rå­det lag­de fi­ske­ri­mi­ni­ste­ren sig fladt ned. Hun hav­de in­tet an­det valg. Hun er­kla­e­re­de, at den kras­se kri­tik fra Kam­me­rad­vo­ka­ten vil­le bli­ve fulgt op. Man ind­le­der tjenst­lig un­der­sø­gel­se mod to em­beds­ma­end i Fi­ske­risty­rel­sen, og man var for la­engst i gang med genop­ret­ning af Fi­ske­risty­rel­sens for­valt­ning. Mi­ni­ste­ren stil­le­de og­så det helt cen­tra­le spørgs­mål: »Hvor­dan kun­ne det her ske?«

Først er det va­e­sent­ligt at slå fast, at så grun­dig og så kras Kam­me­rad­vo­ka­tens re­de­gø­rel­se end er, fin­der den ik­ke straf­ba­re ulov­lig­he­der i sty­rel­sens ad­mi­ni­stra­tion. Der er hel­ler ik­ke i sty­rel­sens for­valt­ning fun­det in­di­ka­tio­ner af kor­rup­tion. Det er va­e­sent­ligt, for sid­ste år, da Stats­re­viso­rer­ne hav­de talt, lå det i luf­ten, at så rå­d­dent var det. Men kras er kri­tik­ken. Fi­ske­ri­for­val­ter­ne har ik­ke va­e­ret til­stra­ek­ke­ligt bu­reau­kra­ti­ske. De har haft en form­løs ar­bejds­gang. Der er ik­ke al­tid jour­na­li­se­ret, som sig hør og bør. Der er ik­ke ta­get no­ta­ter, hvor man bør gø­re det. Der har va­e­ret en vis sen­dra­eg­tig­hed, for nu at si­ge det mildt. Man fandt det i bund og grund uti­digt, at folk uden­for (Rigs­re­vi­sio­nen og po­li­ti­et) blan­de­de sig. El­ler sagt med Kam­me­rad­vo­ka­tens ord:

»Det er en gen­nem­gå­en­de ob­ser­va­tion, at man i sin ad­mi­ni­stra­tion har va­e­ret imø­de­kom­men­de over for er­hver­vet. … man har be­vidst set bort fra reg­ler, der er op­fat­tet som uhen­sigts­ma­es­si­ge, el­ler som kon­kret er vur­de­ret at fø­re til po­li­tisk uac­cep­tab­le re­sul­ta­ter, og at sty­rel­sen har ac­cep­te­ret en me­get form­løs ad­mi­ni­stra­tion af sin til­la­del­ses­og kon­trol­virk­som­hed.«

HER er vi ved ker­nen, som kan be­sva­re Eva Kjer Han­sens spørgs­mål. Den er vi nødt til at ta­ge i nog­le trin. Der er først form­løs­he­den. Den er vur­de­ret i for­hold til de grund­la­eg­gen­de spil­le­reg­ler, som er for­mu­le­ret i kra­vet om at ef­ter­le­ve god for­valt­nings­skik. Det er som TID­LI­GE­RE på må­ne­den smadre­de ma­ske­re­de ma­end med ba­se­bal­l­bat et pizze­ria i Fry­den­lund Cen­tret i Has­le i År­hus. Vin­du­er­ne, kø­le­ska­bet, di­sken, alt. Der var in­gen til at stop­pe dem, pra­e­cis som der hel­ler ik­ke var no­gen til at stop­pe dem al­le de an­dre gan­ge, volds­ma­end har ha­er­get cen­tret det se­ne­ste år. Bu­tik­se­jer­ne er gan­ske en­kelt over­ladt til sig selv, og iføl­ge Ra­dio24­syv har fo­re­lø­big fi­re bu­tik­ker dre­jet nøg­len om på grund af de sy­ste­ma­ti­ske an­greb. Po­li­ti­et er den ene gang ef­ter den an­den ik­ke til ste­de. Eje­ren af pizze­ri­a­et, Er­den Acioz, måt­te lå­se sig selv in­de i bag­lo­ka­let, mens hans bu­tik blev smadret.

Lov­løs­he­den i bu­tiks­cen­tret vi­ser ik­ke kun, at bor­ge­re nog­le ste­der i Dan­mark le­ver med en hver­dag og en vir­ke­lig­hed, der er sva­er at for­stå. Den sam­me si­tu­a­tion er for ek­sem­pel uta­en­ke­lig på Tor­ve­hal­ler­ne i Kø­ben­havn, hvor mid­delklas­sen kan kø­be sprøjte­fri frugt fra Frank­rig. Sa­gen vi­ser og­så, hvad der sker, når po­li­ti­et gam­b­ler med sit eget volds­mo­nopol. Fry­den­lund Cen­tret er ik­ke det ene­ste sted, po­li­ti­et til­sy­ne­la­den­de sla­ek­ker på en af si­ne vig­tig­ste op­ga­ver, til­ste­de­va­e­rel­se. For et år si­den af­da­ek­ke­de Ra­dio 24syv, at 500 volds­sa­ger lå uef­ter­for­ske­de hen hos Kø­ben­havns po­li­ti. En mor for­tal­te blandt an­det, at hen­des søn var ble­vet stuk­ket ned på Nør­report Sta­tion, og at po­li­ti­et ik­ke en­gang hen­te­de over­våg­nings­bil­le­der­ne.

Spørgs­må­let om, hvor po­li­ti­et egent­lig er hen­ne, går igen, når det hand­ler om bilaf­bra­en­din­ger, livs­far­li­ge stenkast fra mo­tor­vejs­bro­er og end­da de su­per­mar­ke­der, der forta­el­ler, hvor­dan de ja­evn­ligt plyn­dres af or­ga­ni­se­re­de, øst­eu­ro­pa­ei­ske ban­der, der ved, at per­so­na­let ik­ke tør gø­re dem no­get. Og at po­li­ti­et ik­ke er der. Alt sam­men for­bry­del­ser, der umid­del­bart ser ud til at kal­de på godt, gam­mel­dags po­li­ti­ar­bej­de; boots on the gro­und.

HVIS po­li­ti­et og po­li­ti­ker­ne sy­nes, det er for dyrt at sa­et­te be­tjen­te på ga­den, fy­sisk og til fods, i ghet­to­er­ne og nat­te­li­vet og al­le an­dre ste­der, hvor kri­mi­na­li­te­ten be­gås, kan man va­e­re sik­ker på, at det bli­ver dy­re­re at la­de va­e­re. Bå­de for sam­fun­det og for po­li­tiets egen au­to­ri­tet, som er en ba­e­ren­de søj­le i det dan­ske til­lids­sam­fund.

En ting er, at lovly­di­ge bor­ge­re ri­si­ke­rer at mi­ste til­li­den til, at po­li­ti­et kan be­skyt­te dem. En an­den ting er, hvad de kri­mi­nel­le ud­le­der af si­tu­a­tio­nen. Hvis ger­nings­ma­end kon­sta­te­rer, at de i po­li­tiets fra­va­er kan be­gå livs­far­lig vold uden kon­se­kven­ser, gør det dem så me­re el­ler min­dre til­bø­je­li­ge til at gø­re det igen? Den­ne uge ad­va­re­de po­li­ti­et så imod en kra­en­ker, der hu­se­rer på et sti­sy­stem i Gre­ve. Si­den fre­dag – det vil si­ge i lø­bet af en uge – har den til­sy­ne­la­den­de sam­me ger­nings­mand kra­en­ket tre pi­ger på 8, 11 og 17 år. Den ene blev spyt­tet i ho­ve­d­et og he­vet i kjo­len, de an­dre be­følt i skrid­tet og på bryster­ne, og man­dag gik det ud over to voks­ne kvin­der. Tirs­dag løb den se­ne­ste an­mel­del­se ind, og der­med har i alt seks per­so­ner an­meldt et over­greb. Her er, hvad po­li­ti­et i Midt- og Vestsja­el­land ud­ta­ler til TV2 Lor­ry:

»Vi op­for­drer til, at man ik­ke går der ale­ne. Det er me­re sik­kert og trygt, hvis man er fle­re,« si­ger po­li­tiets kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver Char­lot­te Tor­nquist. Utvivl­s­omt et godt råd, som pi­ger og kvin­der for­hå­bent­lig føl­ger den kom­men­de tid, men na­ep­pe den form for hand­le­kraft, de sam­me pi­ger og kvin­der med ret­te kan for­ven­te fra po­li­tiets si­de. At lig­ge på lur ef­ter kri­mi­nel­le, som be­går den sam­me for­bry­del­se det sam­me sted igen og igen, er til­sy­ne­la­den­de håb­løst gam­mel­dags. At gø­re et om­rå­de »sik­kert og trygt« ved at va­e­re til ste­de, er til­sy­ne­la­den­de ik­ke en mu­lig­hed.

DER er uden tvivl man­ge grun­de til, at po­li­ti­et er pres­set i bund; for man­ge op­ga­ver, cen­tra­li­se­ring, mel­le­møst­lig ind­van­dring med en over­re­pra­e­sen­ta­tion af kri­mi­na­li­tet og EUs åb­ne graenser.

Men of­re­ne er de sam­me. Hvis po­li­ti­et ik­ke er vil­lig til at hånd­ha­e­ve sit volds­mo­nopol, kan de hel­ler ik­ke reg­ne med at be­va­re det. Er po­li­ti­et ik­ke i stand til at be­skyt­te bor­ger­ne ved gan­ske en­kelt at va­e­re til ste­de, en­der det ik­ke godt. I hvert fald ik­ke fre­de­ligt. Kam­me­rad­vo­ka­ten for­kla­rer ik­ke no­get lov­fa­e­stet prin­cip:

»God for­valt­nings­skik kan be­teg­nes som et va­er­di­ba­se­ret normsa­et ud­vik­let igen­nem navn­lig om­buds­man­dens prak­sis. Nor­mer­ne er i vidt om­fang ud­tryk for, hvor­le­des for­valt­nin­gens ad­fa­erd bør va­e­re; hvad er god op­før­sel. Der er ik­ke ta­le om egent­ligt bin­den­de rets­reg­ler, og god for­valt­nings­skik ef­ter­prø­ves ik­ke af dom­sto­le­ne. Om­buds­man­dens ud­ta­lel­ser om god for­valt­nings­skik føl­ges dog al­min­de­lig­vis.«

Den ka­rak­te­ri­stik er va­erd at hu­ske. Den brin­ger os til na­e­ste trin. Hvor­for sat­te fi­ske­ri­for­valt­nin­gens em­beds­ma­end sig ud over den bu­reau­kra­ti­ske søm­me­lig­hed? Sva­ret er, at de ar­bej­de­de in­den for ram­mer, der er for­met in­den for en an­den lo­gik. Det er og­så den lo­gik, der er lagt ned i fi­ske­ri­lov­giv­nin­gen. Den etab­le­rer et sy­stem, hvor man for­val­ter om­rå­det – og her kvo­te­reg­ler­ne – i et ta­et sam­spil med sek­to­ren i bre­de­ste for­stand. Man for­hand­ler sig gan­ske en­kelt til ret­te, så man er sik­ker på de be­rør­tes ac­cept og på at dis­po­ne­re på in­for­ma­tio­ner, som de for­står.

Her kom­mer det po­li­ti­ske ind. Det lig­ger dels i Kam­me­rad­vo­ka­tens vel kryp­ti­ske re­fe­ren­ce til, hvad han be­teg­ner »som po­li­tisk uac­cep­tab­le re­sul­ta­ter«, dels i de ad­skil­li­ge ci­ta­ter fra in­ter­ne mails. Det er ble­vet ud­lagt som in­di­ci­er for, at em­beds­ma­en­de­ne har hand­let ef­ter mi­ni­ste­r­or­dre. Det kan va­e­re, men det er egent­lig us­and­syn­ligt. Sa­gen er sna­re­re, at em­beds­ma­en­de­ne har hand­let ud fra den kor­rek­te for­stå­el­se af, at man bredt po­li­tisk øn­ske­de en for­valt­ning, der lyt­te­de til er­hver­vet, og som re­a­ge­re­de prag­ma­tisk, når der op­stod pro­ble­mer. Et godt ek­sem­pel er sty­rel­sens mang­len­de luk­ning af et fang­st­om­rå­de, ef­ter at en kon­trol i ja­nu­ar 2015 hav­de vist, at fort­sat fi­ske­ri i om­rå­det vil­le va­e­re i strid med EU-reg­ler­ne. Man gjor­de det, for­di »er­hver­vet al­le­re­de var hårdt pres­set«. Det po­li­ti­ske kom­mer og­så ind på an­den vis. I den for­hand­lings­ba­se­re­de for­valt­ning, som lov­gi­ver hav­de etab­le­ret, hav­de sty­rel­sen rol­len som for­mid­ler mel­lem et ind imel­lem ag­gres­sivt er­hverv og det po­li­tisk-ad­mi­ni­stra­ti­ve sy­stem. Det er in­gen nem rol­le, men det frem­går af den in­ter­ne mail­kor­re­spon­dan­ce, som Kam­me­rad­vo­ka­ten frem­la­eg­ger, at det var en rol­le som sty­rel­sen tog på sig, for ek­sem­pel i sa­gen fra ja­nu­ar 2015.

Det brin­ger os til sid­ste trin i ud­red­nin­gen. Den over­ser man, når Kam­me­rad­vo­ka­ten og Rigs­re­vi­sio­nen har or­det. Det er, at fi­ske­ri­for­valt­nin­gen i sam­spil med et bredt po­li­tisk fler­tal med de om­sa­et­te­li­ge kvo­ter hav­de skabt et re­gu­le­rings­sy­stem, der, så ind­vik­let det end var, fun­ge­re­de. Det skab­te grund­lag for et ef­fek­tivt fi­ske­ri, som fo­re­gik in­den for ba­e­re­dyg­ti­ge ram­mer.

Det hja­el­per ik­ke de em­beds­ma­end, der er ble­vet for­sat, hel­ler ik­ke dem, der nu skal gen­nem en tjenst­lig un­der­sø­gel­se. Men det il­lu­stre­rer, hvor me­get ret den søn­derjy­ske po­li­ti­ker Kre­sten Phi­lip­sen hav­de, da han be­to­ne­de det hen­sigts­ma­es­si­ge i at for­val­te så lov­ligt som mu­ligt. Det er det, som nu fø­rer til tjenst­lig un­der­sø­gel­se ret­tet mod to me­d­ar­bej­de­re i Fi­ske­ri­kon­trol­len. Det er og­så det, der har ført til ad­skil­li­ge vild­fa­rel­ser i Rigs­re­vi­sio­nen, som kun­ne ha­ve va­e­ret fore­byg­get, hvis em­beds­ma­en­de­ne hav­de le­ve­ret or­dent­lig og ret­ti­dig in­for­ma­tion til re­viso­rer­ne.

Er po­li­ti­et ik­ke vil­ligt til at hånd­ha­e­ve sit volds­mo­nopol, kan de hel­ler ik­ke reg­ne med at be­va­re det.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.