Høj­re­sving for­u­de

Po­li­tisk jord­s­ka­elv. Eu­ro­pas høj­re­po­puli­sti­ske par­ti­er ta­ger ik­ke la­en­ge­re af­stand fra EU, men vil ero­bre uni­o­nen in­de­fra. I før­ste om­gang skal »fol­ket mod eli­ten«-dis­kur­sen og kam­pen mod ind­van­dring sik­re sej­ren ved val­get til Eu­ro­pa­par­la­men­tet i maj nae

Weekendavisen - - Udland - Af OLE NYENG

STRASBOURG – »De tek­to­ni­ske pla­der i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik forskub­ber sig for øje­blik­ket, og det er al­tid sva­ert at se, når man sid­der midt i det. Men den ven­st­re­li­be­ra­le dis­kurs med ube­gra­en­set glo­ba­li­se­ring og af­skaf­fel­se af gra­en­ser­ne, der har pra­e­get Eu­ro­pa si­den Mu­rens Fald, og som har tjent dens pro­se­lyt­ter, den øko­no­mi­ske og kul­tu­rel­le eli­te, så godt, er ved at va­e­re for­bi. Den har ik­ke la­en­ge­re no­get at til­by­de stør­ste­par­ten af be­folk­nin­gen.« Det er sva­ert at ta­ge ad­vars­ler om den ve­st­li­ge li­be­ra­lis­mes en­de­ligt al­vor­ligt, når man sid­der i kon­ti­nen­tets må­ske mest kosmopo­li­ti­ske byg­ning, Eu­ro­pa­par­la­men­tets pa­lads i Strasbourg, og ta­ler med Györ­gy Schöp­flin, ud­dan­net på nog­le af Stor­bri­tan­ni­ens bed­ste uni­ver­si­te­ter, tid­li­ge­re BBC-jour­na­list, Je­an Mon­net-pro­fes­sor i Sla­vi­ske og Øst­eu­ro­pa­ei­ske Stu­di­er ved Uni­ver­si­ty Col­le­ge Lon­don og for­fat­ter til en ra­ek­ke bø­ger, isa­er om na­tio­nal iden­ti­tet i Cen­tral- og Øst­eu­ro­pa.

En re­pra­e­sen­tant for eli­ten, hvis no­gen er. Men i nu 14 år, si­den 2004, har Schöp­flin va­e­ret eu­ro­pa­par­la­men­ta­ri­ker, valgt af det i bre­de kred­se for­ka­e­tre­de un­gar­ske re­ge­rings­par­ti Fi­desz. Et par­ti med en le­der, pre­mi­er­mi­ni­ster Vik­tor Or­bán, der an­gri­bes for at ha­ve sat dom­sto­le­nes uaf­ha­en­gig­hed over styr, try­net den frie pres­se og ngo’er­ne og etab­le­ret et sy­stem af kor­rupt ka­pi­ta­lis­me, hvor ven­ner af par­ti­top­pen er ble­vet styr­ten­de ri­ge på in­gen tid. En po­li­ti­ker og et par­ti, der vel at ma­er­ke er ble­vet valgt og gen­valgt ved tre på hin­an­den føl­gen­de valg med om­kring halv­de­len af un­ga­rer­nes stem­mer. Schöp­flin er, na­tur­ligt nok, en anel­se for­bi­tret over, at de fle­ste af hans po­li­ti­ske ven­ner og »par­ti­kam­me­ra­ter« i Det Eu­ro­pa­ei­ske Fol­ke­par­ti (EPP) – den kon­ser­va­ti­ve-kri­ste­li­ge grup­pe­ring i Eu­ro­pa­par­la­men­tet – ne­top in­den vo­res sam­ta­le har stemt for en re­so­lu­tion, som for­døm­mer Un­garn for en lang ra­ek­ke kra­en­kel­ser af EUs va­er­di­grund­lag og ind­le­der en pro­ces, der te­o­re­tisk (men for­ment­lig ik­ke i vir­ke­lig­he­den) kan fø­re til, at Un­garn mi­ster stem­me­ret­ten i EU.

Og han er – i ta­len­de stund – sta­dig i tvivl om, hvor­vidt hans Fi­desz-par­ti kan for­bli­ve med­lem af EPP, el­ler om EPP spal­tes og går i hver sin ret­ning, no­gen til høj­re, an­dre til en cen­trum­blok om­kring fran­ske pra­esi­dent Ma­cron.

De ba­e­ren­de par­ti­ers derou­te

Men ten­den­sen i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik er han ik­ke i tvivl om: »De to sto­re grup­pe­rin­ger, EPP og so­ci­a­li­ster­ne i S&D, der sam­men har delt mag­ten i Eu­ro­pa­par­la­men­tet og EU i det he­le ta­get i de sid­ste man­ge år, vil beg­ge li­de vold­som­me tab ved na­e­ste års valg til Eu­ro­pa­par­la­men­tet. EPP står iføl­ge må­lin­ger til at mi­ste mel­lem 50 og 70 man­da­ter – med el­ler uden Fi­desz. Og so­ci­a­li­ster­ne vil det gå end­nu va­er­re; ta­enk på, hvor mar­kant de so­ci­a­li­sti­ske og so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske par­ti­er er ble­vet de­ci­me­ret i valg i de se­ne­ste år. I Frank­rig er par­ti­et na­er­mest helt ud­ra­de­ret, i Hol­land står de til syv pro­cent af stem­mer­ne, det sto­re ty­ske SPD lig­ger et godt styk­ke un­der 20 pro­cent, selv det sven­ske par­ti gik mar­kant til­ba­ge ved val­get for ny­lig. Så der er ta­le om en ge­ne­rel eu­ro­pa­ei­sk ten­dens: Folk kan ik­ke la­en­ge­re se no­gen grund til at stem­me på de par­ti­er, der har sty­ret Eu­ro­pa i en men­ne­ske­al­der.«

Med an­dre ord: Cen­trum-ven­stre og cen­trum-høj­re vil ef­ter EP-val­get na­e­ste år ef­ter al sand­syn­lig­hed ik­ke la­en­ge­re va­e­re i stand til at møn­stre fler­tal­let og sa­et­te dags­or­de­nen i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik.

»Vi ser et skif­te i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik, og der har va­e­ret lagt op til det i de se­ne­ste 20-25 år, hvor den po­li­ti­ske og kul­tu­rel­le eli­te, me­ri­to­kra­ti­et, der vel til­sam­men ud­gør højst 20 pro­cent af be­folk­nin­ger­ne, har haft stor per­son­lig suc­ces, men med en enorm po­li­tisk, øko­no­misk og so­ci­al eks­klu­sion af re­sten af be­folk­nin­gen til føl­ge,« si­ger Schöp­flin.

»Og det er ik­ke en­gang den øge­de ma­te­ri­el­le ulig­hed, der er vig­tigst her; det er den ar­ro­gan­ce, hvor­med eli­ten ser på re­sten af be­folk­nin­gen og dens be­kym­rin­ger; »the ba­sket of depl­orab­les«, som Hil­lary Cl­in­ton kald­te dem så ram­men­de. En ar­ro­gan­ce, der er end­nu va­er­re end hos ari­sto­kra­ti­et i det 18. år­hund­re­de; den­gang var der dog en vis ’nob­les­se ob­li­ge’ over det, en vis for­stå­el­se af, at der med ret­tig­he­der og­så kom for­plig­tel­ser. Det nye me­ri­to­kra­ti har den op­fat­tel­se, at de ik­ke skyl­der no­gen no­get. Vi har en kløft, der har ud­vi­det sig over de sid­ste to-tre år­ti­er. In­gen be­hø­ver at bli­ve for­bav­set over, at folk re­a­ge­rer på det, og at det po­li­ti­ske sy­stem nu be­gyn­der at re­flek­te­re den­ne ud­vik­ling.«

Györ­gy Schöp­flin de­ler sin par­ti­for­mand Vik­tor Or­báns øn­ske om, at kam­pen mod mi­gra­tion, for be­va­rel­se af tra­di­tio­nel­le fa­mi­lie­va­er­di­er og for na­tio­nal su­ve­ra­e­ni­tet kan fø­res in­den for den kon­ser­va­ti­ve po­li­ti­ske fa­mi­lie, EPP, som Fi­desz sta­dig er med­lem af. Men er­ken­der og­så, at det er sva­ert. »Det er ik­ke no­get lyk­ke­ligt for­hold, og hvor­dan det vil en­de, ved jeg ik­ke.«

»Men hvis vi bli­ver smidt ud fra EPP, må vi ta­en­ke al­vor­ligt på til­bud­det fra Sal­vi­ni (den ita­li­en­ske in­den­rigs­mi­ni­ster, red.) om at gå med i Li­ga­er­nes Li­ga (en sam­ling af ul­tra-høj­re­par­ti­er i Eu­ro­pa, red.), og­så selv om vi dér vil fin­de os i sel­skab med nog­le, vi ik­ke har så me­get til fa­el­les med, som Ma­ri­ne Le Pens Ras­sem­ble­ment Na­tio­nal el­ler Al­ter­na­ti­ve für Deut­schland.«

Il­li­be­ra­lis­mens In­ter­na­tio­na­le

Vik­tor Or­bán og Mat­teo Sal­vi­ni, de to mest dags­or­densa­et­ten­de høj­re­po­puli­ster i Eu­ro­pa i dag, har al­le­re­de be­seg­let de­res po­li­ti­ske ven­skab. Det ske­te un­der et mø­de i Mila­no i slut­nin­gen af au­gust, hvor Or­ban kald­te Sal­vi­ni »min helt og ska­eb­ne­kam­me­rat«, Sal­vi­ni lo­ve­de at gø­re na­e­ste års eu­ro­pa­par­la­mentsvalg til et op­gør mel­lem en »in­ter­na­tio­nal al­li­an­ce af po­puli­ster« og »eli­ter­nes Eu­ro­pa«, og hvor beg­ge ud­pe­ge­de den fran­ske pra­esi­dent Ma­cron til ho­ved­fjen­den i det fo­re­stå­en­de op­gør.

Sal­vi­ni har se­ne­re er­kla­e­ret, at for­må­let med hans plan om at op­stil­le en for­e­net høj­re­po­puli­stisk blok til EP-val­get er at gø­re op med »duopo­let mel­lem so­ci­a­li­ster­ne og de kri­ste­li­ge de­mo­kra­ter« i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik og at brin­ge et styr­ket na­tio­na­li­stisk høj­re i stand til at dan­ne fler­tal sam­men med det tra­di­tio­nel­le høj­re.

Sal­vi­ni har op­byg­get ta­et­te for­bin­del­ser til høj­re­na­tio­na­le po­li­ti­ke­re over alt i Eu­ro­pa, fra Ma­ri­ne Le Pens Ras­sem­ble­ment Na­tio­nal til Al­ter­na­ti­ve für Deut­schland, Det Østrig­ske Fri­heds­par­ti, Ge­ert Wil­ders hol­land­ske Par­ti­et for Fri­hed, og høj­re­po­puli­sti­ske par­ti­er i en ra­ek­ke cen­tral- og øst­eu­ro­pa­ei­ske lan­de. Det so­ci­al-kon­ser­va­ti­ve pol­ske re­ge­rings­par­ti, Lov og Ret­fa­er­dig­hed (PiS) er og­så en mu­lig sam­ar­bejds­part­ner, og hvis Or­bán til­slut­ter sig, kan blok­ken bli­ve en be­ty­de­lig fak­tor i eu­ro­pa­ei­sk po­li­tik.

Sal­vi­ni, Or­bán og co. har til­med ma­eg­ti­ge uden­land­ske ven­ner. En ra­ek­ke af de høj­re­po­puli­sti­ske par­ti­er har ta­et­te for­bin­del­ser til Pu­tins rus­si­ske re­ge­rings­par­ti, For­e­net Rusland – det ga­el­der og­så Sal­vi­nis Le­ga-par­ti. Og pra­esi­dent Trumps tid­li­ge­re kampag­ne­le­der og na­e­re rå­d­gi­ver Ste­ve Ban­non er en an­den cen­tral støt­te. Ban­non har op­ret­tet en be­va­e­gel­se, The Move­ment, der med ho­ved­kvar­ter i Bruxel­les skal støt­te op­byg­nin­gen af en sam­let høj­re­po­puli­stisk or­ga­ni­sa­tion for­ud for EP-val­get na­e­ste år. En »Il­li­be­ra­lis­mens In­ter­na­tio­na­le«, som den bri­ti­ske skri­bent Jo­hn Lloyd har døbt den.

Vil ind i kon­trol­rum­met

»At mod­stan­de­re af de etab­le­re­de par­ti­er stil­ler op og kla­rer sig godt ved Eu­ro­pa­par­la­mentsvalg er ik­ke no­get nyt; det gjor­de de og­så i 2014, hvor EU-kri­ti­ske par­ti­er til høj­re og ven­stre vandt en tred­je­del af plad­ser­ne i par­la­men­tet,« si­ger Sil­via Fran­cescon, le­der af Eu­ro­pe­an Co­un­cil of Foreign Re­la­tions’ kon­tor i Rom, til We­e­ken­da­vi­sen.

»Det nye er,« fort­sa­et­ter hun, »at Eu­ro­pas høj­re­po­puli­ster ik­ke la­en­ge­re stil­ler sig til­freds med at mod­ar­bej­de den eu­ro­pa­ei­ske in­te­gra­tion fra si­de­linj­en, nu går de ef­ter at kom­me ind i kon­trol­rum­met og sty­re EU. Sal­vi­ni og de an­dre så­kald­te EU-skep­ti­ke­re ved ud­ma­er­ket, at hver­ken Ita­li­en el­ler no­get an­det eu­ro­pa­ei­sk land kan ek­si­ste­re uden EU af rent øko­no­mi­ske år­sa­ger. Og de har ind­set, at der er en ra­ek­ke magt­be­fø­jel­ser i EU, som det er va­erd at ka­em­pe om.«

Og kamp bli­ver der. Frank­rigs pra­esi­dent Ma­cron er i fuld gang med at etab­le­re et eu­ro­pa­ei­sk al­ter­na­tiv til så­vel de etab­le­re­de par­ti­for­ma­tio­ner som høj­re­na­tio­na­li­ster­ne og prø­ver at dan­ne en bred cen­trum­blok af Eu­ro­pa­be­gej­stre­de po­li­ti­ke­re, be­stå­en­de af sin egen or­ga­ni­sa­tion, La Ré­pu­blique en Mar­che, den li­be­ra­le grup­pe i EU-par­la­men­tet (ALDE) og mu­li­ge af­hop­pe­re fra de kon­ser­va­ti­ve, so­ci­a­li­sti­ske og grøn­ne grup­pe­rin­ger.

»Og det er li­ge, hvad Sal­vi­ni og Or­bán for­be­re­der sig på,« si­ger Fran­cescon. »Sal­vi­ni bru­ger en­hver lej­lig­hed til at kri­ti­se­re Ma­cron, og Ma­cron be­går man­ge fejl­ta­gel­ser. Et to part­s­kapløb mel­lem Ma­cron og »eli­ten« på den ene si­de mod »dem, der be­skyt­ter gra­en­ser­ne« på den an­den er et øn­skes­ce­na­rio for po­puli­ster­ne.

Og selv om høj­re­po­puli­ster­ne må­ske ik­ke selv vin­der fler­tal­let, dik­te­rer de dags­or­de­nen og tvin­ger isa­er de tra­di­tio­nel­le kon­ser­va­ti­ve par­ti­er mod høj­re,« til­fø­jer Fran­cescon. »Vi ser det over alt i Eu­ro­pa; det, der en­gang var ta­bu, er det ik­ke la­en­ge­re, ci­vi­le ret­tig­he­der, som man tror er sik­ret, kan sløj­fes på et øje­blik. Vi har set det i Po­len og Un­garn, vi ser det nu i Ita­li­en, og snart kan det bli­ve en re­a­li­tet i he­le Eu­ro­pa. Det kan bli­ve en høj­re­d­rej­ning med me­get lang­tra­ek­ken­de virk­nin­ger.«

I fo­re­stil­lin­ger­nes ver­den

An­dre er ik­ke så over­be­vist om, at en høj­re­po­puli­stisk re­vo­lu­tion står for dø­ren. Den hol­land­ske po­li­to­log Cas Mud­de på­pe­ger i en mail til We­e­ken­da­vi­sen, at de høj­re­o­ri­en­te­re­de po­puli­ster i hø­je­re grad re­pra­e­sen­te­rer et »højtrå­ben­de min­dre­tal, og ik­ke det tav­se fler­tal, så­dan som de selv frem­stil­ler det.« Samt at spørgs­må­let om im­mi­gra­tion iføl­ge en me­nings­må­ling fra Pew Poll ik­ke op­ta­ger de eu­ro­pa­ei­ske va­el­ge­re så me­get, og en kon­trol­le­ret ind­van­dring ik­ke la­en­ge­re er så kon­tro­ver­si­el, som høj­re­po­puli­ster­ne går ud fra.

Slawo­mir Si­erakowski, polsk po­li­to­log og che­fre­dak­tør for ugea­vi­sen Krytyka Po­li­tycz­na, pe­ger i en mail til We­e­ken­da­vi­sen på en an­den hin­dring for høj­re­po­pulis­mens tri­umf­tog: Ind­byr­des ue­nig­hed.

»PiS (det pol­ske re­ge­rings­par­ti, red.) vil nok kun­ne del­ta­ge i mod­stan­den mod ind­van­dring el­ler mod en fø­de­ral ud­vik­ling i Eu­ro­pa. Men i mod­sa­et­ning til f.eks. Sal­vi­ni, Le Pen og an­dre høj­re­po­puli­ster støt­ter Ka­czyns­ki (PiS’ le­der, red.) sank­tio­ner­ne mod Rusland, ja, for­hol­det til Rusland er det vig­tig­ste spørgs­mål for Po­len over­ho­ve­det. Po­lens øko­no­mi er og­så langt me­re in­te­gre­ret i Nor­d­eu­ro­pa end i Sy­d­eu­ro­pa, og det går frem­ra­gen­de. Og i mod­sa­et­ning til f.eks. ita­li­e­ner­ne er po­lak­ker­ne sta­er­ke til­ha­en­ge­re af EU – støt­ten til polsk med­lem­skab af EU er på 88 pro­cent, iføl­ge må­lin­ger.«

»Det er alt sam­men me­get rig­tigt og me­get ra­tio­nelt ta­enkt,« si­ger Sil­via Fran­cescon, da jeg fo­re­la­eg­ger hen­de dis­se ind­ven­din­ger. »Pro­ble­met er, at vi ik­ke be­fin­der os i ra­tio­na­li­te­tens ver­den, men i fo­re­stil­lin­ger­nes og ma­ve­for­nem­mel­ser­nes ver­den. Sal­vi­ni er in­tel­li­gent; han ved, at han har dan­net en ko­a­li­tion, der er ue­ni­ge om me­get. Men de har én ting til fa­el­les: De vil vin­de val­get. Og in­gen af dem øn­sker mi­gran­ter over­ho­ve­det, det er den fa­el­les plat­form. Og det bli­ver det te­ma, der af­gør Eu­ro­pa­val­get.«

FO­TO: NICOLA MARFISI/AGF/RITZAU-SCAN­PIX

Or­bán (t.v.) og Sal­vi­ni, de to mest dags­or­densa­et­ten­de høj­re­po­puli­ster i Eu­ro­pa, be­kra­ef­ter de­res ven­skab i Mila­no.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.