Det forja­et­te­de land

Mi­gra­tion. Spa­ni­en er ble­vet det nye mål for men­ne­ske­strøm­men fra Afri­ka, og den so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske pre­mi­er­mi­ni­ster, Pédro San­chez, prø­ver at ba­lan­ce­re mel­lem hård­hed og hu­ma­nis­me. End­nu har lan­det så godt som in­gen høj­re­po­pulis­me. Men hvor la­en­ge end­nu?

Weekendavisen - - Udland - Af ULRICH LADURNER

EUTA - Hvad Afri­kas ung­dom drøm­mer om, kan man fin­de ud af på Ceutas stran­de. Overalt i den span­ske enkla­ve på den ma­rok­kan­ske kyst stø­der man på un­ge ma­end fra Se­ne­gal, Gu­i­nea, El­fens­ben­sky­sten, Ma­li, Al­ge­ri­et, Tu­nesi­en, Togo, Congo.

Den ene forta­el­ler, at han er bok­ser og vil gø­re in­ter­na­tio­nal kar­ri­e­re. Den an­den la­der for­stå, at han er mu­si­ker og vil fyl­de sto­re kon­cert­sa­le i Eu­ro­pa. Man­ge si­ger gan­ske en­kelt, at de er stu­de­ren­de og ger­ne vil la­e­se vi­de­re i Spa­ni­en, Frank­rig, Sve­ri­ge el­ler Tys­kland.

Ét har al­le dis­se un­ge ma­end til fa­el­les: De vil kryd­se Mid­del­ha­vet, som kun er en snes ki­lo­me­ter bredt li­ge her. De vil over på det span­ske fast­land, der lig­ger dér i di­sen. Eu­ro­pa er drøm­men bag bøl­ger­ne.

Let bli­ver det ik­ke at kom­me over; det ved de un­ge ma­end godt, men selv de mest ud­mat­te­de af dem er fortrøst­nings­ful­de. De har jo i for­vej­en va­e­ret igen­nem så me­get. Na­e­sten dag­ligt lan­der i dis­se da­ge de så­kald­te pa­te­ras på Spa­ni­ens syd­kyst: Små men­ne­skes­mug­ler­bå­de, nog­le gan­ge med 10 men­ne­sker, an­dre gan­ge med 30.

De un­ge afri­ka­ne­re, som al­le­re­de er i Ceu­ta og alt­så har skaf­fet sig ad­gang til Den Eu­ro­pa­ei­ske Uni­on, le­ver i hå­bet om, at de og­så på en el­ler an­den må­de vil nå frem til det span­ske fast­land. Men det, der er den enes håb, er den an­dens frygt. Spa­ni­en er et af de ene­ste lan­de i Eu­ro­pa, som hidtil ik­ke har op­le­vet en sti­gen­de støt­te til høj­re­po­puli­sti­ske po­li­ti­ke­re. Det sto­re spørgs­mål er, hvor la­en­ge det vil va­re ved, hvis an­tal­let af mi­gran­ter bli­ver ved med at sti­ge. Og sti­ger gør det, om end fo­re­lø­big i det små.

I 2017 kom der lidt over 20.000 flygt­nin­ge og mi­gran­ter til Spa­ni­en; det tal blev al­le­re­de over­gå­et i lø­bet af de før­ste syv må­ne­der af 2018. Det er sta­dig langt fra an­tal­let af men­ne­sker, som i de se­ne­re år er flyg­tet over ha­vet til Ita­li­en: Fra 2013 til 2018 dre­jer det sig om cir­ka 700.000.

Men selv om tal er vig­ti­ge, er mi­gra­tio­nen og­så et spørgs­mål om op­fat­tel­se og po­li­tisk tolk­ning. Dre­jer det sig om en over­kom­me­lig ind­van­dring? El­ler er den ude af kon­trol? I slut­nin­gen af juli storme­de om­kring 600 mi­gran­ter det seks me­ter hø­je dob­belt­hegn ind til Ceu­ta, som skil­ler den span­ske enkla­ve fra Ma­rok­ko. Til det for­mål brug­te de bra­endt kalk og im­pro­vi­se­re­de flam­me­ka­ste­re. Et du­sin span­ske gra­en­se­gen­dar­mer blev sår­et. Da­gen ef­ter duk­ke­de fle­re mi­gran­ter op fra ha­vet for øj­ne­ne af for­bløf­fe­de turi­ster på ba­de­stran­den i syds­pan­ske Ta­ri­fa og løb ind i en lil­le skov i na­er­he­den. De hav­de kryd­set det far­li­ge Gi­bral­tar­stra­e­de i mi­se­rab­le jol­ler. Flygt­nin­ge­kri­sen er en ko­los­sal pro­jek­tør, ret­tet mod de ste­der i Eu­ro­pa, hvor mi­gran­t­ru­ter­ne pas­se­rer. Pro­jek­tø­ren

Cvi­ser in­sti­tu­tio­ner­nes styr­ker og svag­he­der i an­komst­lan­de­ne, de blin­de plet­ter i sam­fun­det. Nu er det Spa­ni­ens tur til at hav­ne i det­te strå­leska­er.

Si­den Ita­li­ens nye re­ge­ring luk­ke­de skod­der­ne for mi­gran­ter og flygt­nin­ge, og pri­va­te red­nings­ski­be ik­ke la­en­ge­re må la­eg­ge til havn i støv­lelan­det, er flygt­nin­ge­ru­ter­ne i det ve­st­li­ge Mid­del­hav ble­vet forskudt fra Li­by­en til Ma­rok­ko. Si­den da har Spa­ni­en vak­let mel­lem for­sig­tig åben­hed og ind­gro­et hård­hed.

I slut­nin­gen af ju­ni gav Pedro Sán­chez’ nye so­ci­al­de­mo­kra­ti­ske re­ge­ring det pri­va­te red­nings­skib Aqua­ri­us til­la­del­se til at la­eg­ge til havn i Va­len­cia med 629 mi­gran­ter om bord, ef­ter at ski­bet var ble­vet af­vist af bå­de Ita­li­en og Mal­ta. 9. au­gust lag­de end­nu et red­nings­skib til land i Spa­ni­en, den­ne gang med 87 mi­gran­ter, i Al­ge­ciras.

Men Sán­chez for­sik­rer, at han ik­ke vil gø­re Spa­ni­en til en ny flygt­nin­ge­mag­net. Al­le­re­de ugen ef­ter kryd­se­de Aqua­ri­us igen ha­vet med nye men­ne­sker red­det fra havs­nød og led­te ef­ter en havn at an­lø­be. Men den­ne gang na­eg­te­de Spa­ni­en at la­de ski­bet la­eg­ge til, og det end­te med, at Mal­ta sprang til.

Der lig­ger en bizar po­li­tisk po­in­te i, at Spa­ni­en nu kom­mer un­der pres, idet ne­top det­te land la­en­ge har ført en im­mi­gra­tions­po­li­tik, som Eu­ro­pa nu kun tø­ven­de er ved at til­slut­te sig: Hårdt til­luk­ke­de yder­gra­en­ser – og et ta­et sam­ar­bej­de med de nord­afri­kan­ske na­bo­lan­de, som hin­drer man­ge mi­gran­ter i over­ho­ve­det at an­kom­me til det eu­ro­pa­ei­ske fast­land.

I Ceu­ta kan man se med det blot­te øje, at Spa­ni­en ik­ke er ny­be­gyn­de­re in­den for gra­en­se­kon­trol. Gra­en­se­heg­net, der skil­ler enkla­ven fra Ma­rok­ko, er dob­belt og ud­sty­ret med skar­pe klin­ger, pig­t­råd og over­våg­nings­ka­me­ra­er, og gra­en­sen er sva­ert be­vog­tet på beg­ge si­der. For­sø­ger man at kom­me igen­nem, bli­ver man straks sendt til­ba­ge til Ma­rok­ko. På strand­pro­me­na­den i Ceu­ta jog­ger musku­lø­se ma­end, som ef­ter mor­gen­tu­ren tra­ek­ker i uni­for­mer for at gø­re tje­ne­ste som gra­en­se­vag­ter. Et ter­ra­en­gå­en­de kø­re­tøj fra ha­e­ren rul­ler tungt langs gra­en­sen, og hen over heg­net kom­mer kun de sta­er­ke­ste, mens man­ge kom­mer slemt til ska­de på heg­nets knivskar­pe klin­ger. Igen og igen forta­el­ler ngo’er om gra­en­se­vog­ter­nes over­greb, bruta­li­tet og mis­hand­lin­ger.

Man har det med at glem­me, at Spa­ni­en al­le­re­de i man­ge år – la­en­ge før den ud­ska­eld­te un­gar­ske pre­mi­er­mi­ni­ster Vik­tor Or­bán – har byg­get et hegn, der er hø­je­re, sta­er­ke­re og skrap­pe­re be­vog­tet end selv Un­garns gra­en­se­va­ern.

Det er sva­ert at si­ge, om den­ne hår­de gra­en­sepo­li­tik er en grund til, at der in­gen høj­re­po­pulis­me er i Spa­ni­en. Men end­nu sva­e­re­re at vi­de, om det vil for­bli­ve så­dan, nu hvor der kom­mer fle­re mi­gran­ter til lan­det.

Højt be­talt dør­vog­ter

Vig­ti­ge­re end gra­en­se­va­er­net er dog det land, der lig­ger bag heg­net, nem­lig Ma­rok­ko. Den nord­afri­kan­ske stat er for Spa­ni­en det, som Tyr­ki­et si­den 2016 har va­e­ret for EU og isa­er for Tys­kland: En højt be­talt dør­vog­ter, som man kun kan for­la­de sig del­vist på.

Al­le­re­de i be­gyn­del­sen af årtu­sin­det, da der plud­se­lig kom tu­sind­vis af mi­gran­ter gen­nem Ma­rok­ko til Spa­ni­en, for­stod Madrid hur­tigt, hvad der måt­te gø­res. Man for­hand­le­de med den ma­rok­kan­ske re­ge­ring og ind­gik en af­ta­le. De­tal­jer­ne er sta­dig ik­ke kend­te, men Ra­bat fik ri­ge­ligt med pen­ge og ma­te­ri­el fra Madrid.

Og­så Ita­li­en hav­de la­en­ge en så­dan tjen­stivrig dør­vog­ter: den li­by­ske magt­ha­ver Mu­am­mar Gadda­fi. Men han blev va­el­tet og kort ef­ter dra­ebt i 2011 med hja­elp fra ve­st­li­ge bom­be­fly og un­der klapsal­ver fra ik­ke så få men­ne­ske­rets­for­ka­em­pe­re. Si­den har Li­by­en lig­get hen i ka­os. Gadda­fis fald åb­ne­de den cen­tra­le mid­del­havs­ru­te op for hund­redt­u­sind­vis af mi­gran­ter. Få år se­ne­re fik høj­re­po­puli­sten Mat­teo Sal­vi­ni po­sten som Ita­li­ens in­den­rigs­mi­ni­ster.

Mens ita­li­e­ner­ne ef­ter 2011 så vil­kår­lig­hed og en sam­men­brudt stat hin­si­des Mid­del­ha­vet, ser spa­ni­er­ne i dag hår­de, men for­ud­si­ge­li­ge for­hold, når de sku­er mod syd.

Den gam­le sol­dat Ra­fa­el Pa­ni­agua ta­ler ger­ne om Ma­rok­ko. Han har stør­ste­par­ten af ti­den gjort tje­ne­ste i Ceu­ta, i en ka­ser­ne op­pe i bjer­ge­ne ik­ke ret langt fra gra­en­sen. Men han til­brin­ger sit sid­ste tje­ne­ste­år som ku­sto­de på den span­ske frem­med­le­gions mu­se­um i Ceu­ta. Det er sja­el­dent, be­sø­gen­de for­vil­der sig der­hen, for der er ik­ke det sto­re at se: uni­for­mer, fotos, teg­nin­ger af frem­med­le­gio­na­e­rer. Eli­te­en­he­den blev grund­lagt i 1920 for at ka­em­pe mod ma­rok­ka­ner­ne i den så­kald­te Rif-krig i om­rå­det uden om Ceu­ta.

Mu­se­et lig­ger spek­taku­la­ert i den højt­be­lig­gen­de del af Ceu­ta. Man har et bredt vue ud over bug­ten syd­på mod Ma­rok­ko. Ef­ter sin pen­sio­ne­ring vil Pa­ni­agua flyt­te til den ma­rok­kan­ske by Te­tu­an. Dér har han et hus, og dér ven­ter hans ko­ne ham. Le­gio­na­e­ren har va­e­ret gift med en ma­rok­kansk kvin­de i 28 år.

Og­så i Madrid ken­der man til va­er­di­en af part­ner­ska­bet med Ma­rok­ko. Helt uag­tet hvem der re­ge­rer i Spa­ni­en, så ta­ler in­gen om stu­de­hand­ler, og al­le va­rer sig for så me­get som at stil­le spørgs­måls­tegn ved af­ta­ler­ne med Ma­rok­ko. Re­ge­rin­gen i Ra­bat har for ny­ligt ud­trykt util­freds­hed og ik­ke følt sig fair be­hand­let. Så er de fluks ble­vet lo­vet fle­re pen­ge og bed­re mar­keds­ad­gang for ma­rok­kan­ske pro­duk­ter. Spa­ni­ens pre­mi­er­mi­ni­ster stra­e­ber ef­ter en ba­lan­ce mel­lem hård­hed og so­li­da­ri­tet – og det hå­ber han på at få EUs hja­elp til.

Det skal han og­så nok få. Midt i au­gust fløj den ty­ske kans­ler, An­gela Mer­kel, til Sán­chez’ fe­ri­e­bo­lig i Syds­pa­ni­en og lo­ve­de ham sin støt­te. Der kom­mer fle­re pen­ge fra Bruxel­les, og omvendt har Spa­ni­en fora­e­ret den ty­ske in­den­rigs­mi­ni­ster, Horst Se­e­ho­fer, den før­ste af­ta­le om ta­ge flygt­nin­ge, som af­vi­ses ved den ty­ske gra­en­se, re­tur. At det så i prak­sis ik­ke kom­mer til at få den sto­re be­tyd­ning er no­get an­det. Den span­ske ind­van­drings­po­li­tik er nu et eks­pe­ri­ment, der er vig­tigt for he­le Eu­ro­pa.

Det slum­ren­de uhy­re

At det kan va­e­re van­ske­ligt at fin­de en li­ge­va­egt mel­lem hård­hed og åben­hed, kan man i dis­se da­ge iagt­ta­ge på Spa­ni­ens syd­spids i hav­ne­by­en Al­ge­ciras, som lig­ger en ti­me med fa­er­ge fra enkla­ven Ceu­ta. Den kon­ser­va­ti­ve borg­me­ster José Ig­na­cio Lan­da­lu­ce de­ler tit vand­fla­sker ud til flygt­nin­ge­ne un­der stor me­di­e­be­vå­gen­hed. For kort ef­ter at ad­va­re: »Al­ge­ciras må ik­ke bli­ve et nyt Lam­pe­dusa!« Ud­tryk­ker han be­folk­nin­gens frygt? El­ler va­ek­ker han den sna­re­re? Opi­ni­ons­un­der­sø­gel­ser­ne er en­ty­di­ge: For spa­ni­er­ne er ind­van­drin­gen ik­ke det vig­tig­ste te­ma; det er der­i­mod kor­rup­tion og ar­bejds­løs­hed. Men må­ske slum­rer et uhy­re al­li­ge­vel i tal­le­nes mør­ke. Hvis det våg­ner, vil det ro­de or­dent­ligt op i de be­stå­en­de po­li­ti­ske for­hold – li­ge­som det er sket i Ita­li­en.

Og­så 36-åri­ge Pablo Ca­sa­do, nyvalgt for­mand for det kon­ser­va­ti­ve Par­ti­do Po­pu­lar (PP), må ha­ve haft det­te i tan­ker­ne, da han i au­gust be­søg­te Al­ge­ciras. Han gav hånd til mi­gran­ter i hav­nen og sag­de så: »Ven­stre­fløj­en har ik­ke mo­nopol på men­ne­ske­li­ge fø­lel­ser. Jeg fø­ler mig og­så be­rørt af dis­se men­ne­skers ska­eb­ne (..), men vi kan alt­så ik­ke gi­ve pa­pi­rer til al­le, der kom­mer!«

Det sid­ste er ik­ke me­get me­re end en ind­ly­sen­de sand­hed. Men den blev i da­ge­vis gen­gi­vet, for­tol­ket og kom­men­te­ret i me­di­er­ne. Og­så det si­ger me­get om stem­nin­gen i Spa­ni­en. Er Ca­sa­dos ud­ta­lel­ser de før­ste tegn på høj­re­po­pulis­me el­ler ej? De­bat­ten ra­se­de sta­dig, da San­ti­a­go Aca­scal for ny­lig en ons­dag af­ten duk­ke­de op på Pla­za Al­ta i Al­ge­ciras’ cen­trum. Den ska­eg­ge­de, hård­pum­pe­de mand i 40rne er for­mand for par­ti­et Vox, der spal­te­de ud fra PP i 2013, og er kendt for at ha­ve ret mar­kan­te hold­nin­ger til mi­gra­tion. Der­for blev der gjort alt i Al­ge­ciras for at hin­dre hans op­tra­e­den. Ho­tel­let, hvor han skul­le hol­de ta­le, blev ki­met ned, ind­til ho­tel­lets le­del­se af­ly­ste. Myn­dig­he­der­ne hav­de godt nok for­budt Aba­scals op­tra­e­den på Pla­za Al­ta, men kun­ne ik­ke hånd­ha­e­ve for­bud­det på grund af en pro­ce­du­re­fejl.

Og nu stod Aba­scal så på plad­sen og tal­te om ag­gres­si­ve ind­van­dre­re, mang­len­de gra­en­se­va­ern, po­li­ti­folk ladt i stik­ken, for­for­del­te spa­ni­e­re. Der duk­ke­de ik­ke fle­re end 300 men­ne­sker op. De klap­pe­de vold­somt og råb­te »Vi­va Es­paña!«. Men rå­be­ne dø­de hur­tigt hen på den sto­re plads.

Nog­le må­ne­der tid­li­ge­re de­mon­stre­re­de tu­sind­vis af bor­ge­re på Pla­za Al­ta. De var her for at pro­teste­re mod narko­hand­len. Al­ge­ciras er et knu­de­punkt for narko­tran­sit. Narko­ti­ka­en kom­mer fra Lat­i­na­me­ri­ka til Spa­ni­en via Afri­ka, og smug­le­re brin­ger la­sten over ha­vet i hur­ti­ge mo­tor­bå­de. En af dis­se bå­de var sej­let ind i et ba­den­de barn, som om­kom. I da­ge­ne for­ud for tra­ge­di­en hav­de narko­hand­le­re an­gre­bet po­li­ti­folk i by­om­rå­det. Og de­mon­stran­ter­ne kla­ge­de over, at po­li­ti­ker­ne syn­tes at ha­ve op­gi­vet kam­pen mod kri­mi­na­li­te­ten. De føl­te sig ube­skyt­te­de og glem­te.

San­ti­a­go Aba­scal fra Vox ta­ler ik­ke om narko­han­del, men ude­luk­ken­de om ind­van­dring. Men for­hø­rer man sig hos pu­bli­kum, for­står man, at man­ge af dem ik­ke er kom­met på grund af mi­gran­ter­ne, men har an­dre mo­ti­ver.

»Vi har for man­ge po­li­ti­ke­re; de er for dy­re i drift; vi har for me­get kor­rup­tion, for me­get usik­ker­hed, for me­get ar­bejds­løs­hed!« si­ger en de­mon­strant, der pra­e­sen­te­rer sig som Car­los. Ne­top de em­ner, der iføl­ge rund­spør­ger op­ta­ger spa­ni­er­ne mest.

Hvis den­ne util­freds­hed blev for­bun­det med ind­van­drin­gen, vil­le små pro­test­par­ti­er hur­tigt få vind i sej­le­ne. Og­så det vi­ser den ita­li­en­ske er­fa­ring. Sal­vi­nis Le­ga Nord lå i 2013 i må­lin­ger­ne på blot fi­re pro­cent, men ved par­la­mentsval­get i maj nå­e­de det op på 17 pro­cent, og i dag står de iføl­ge opi­ni­ons­un­der­sø­gel­ser til over 30 pro­cent.

Car­los på Pla­za Al­ta er i alt fald me­get de­di­ke­ret. Han har kørt i bil i tre ti­mer for at del­ta­ge i den­ne de­mon­stra­tion.

Over­sat fra tysk af Sa­ra Høyrup.

Co­py­right 2018 We­e­ken­da­vi­sen og Zeit­ver­lag Gerd Bu­ce­ri­us.

FO­TO: REU­TERS/FABIAN BIMMER

En ny grup­pe mi­gran­ter fra Afri­ka har kryd­set gra­en­se­heg­net til den span­ske Ceu­ta-enkla­ve og ven­ter på at ind­ta­ge Spa­ni­en - og Eu­ro­pa.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.