Helt og hol­dent

Ny pragtud­ga­ve af Hol­bergs ho­ved­va­er­ker er med ud­gi­vel­sen af det 22. bind bragt til en­de.

Weekendavisen - - Bøger - FO­TO: STIAN LYSBERG SOLUM/SCAN­PIX KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN

af mis­un­del­se og buk­ker un­der for po­le­misk ra­se­ri mod ri­va­ler. Så hvil­ken Hol­berg er det, der be­ty­der no­get for os i dag? Må­ske skal vi skel­ne mel­lem ham, vi bru­ger, og ham vi (og­så) bør bru­ge. Hol­bergs ko­me­di­er er le­ve­dyg­ti­ge klas­si­ke­re og genop­fø­res re­gel­ma­es­sigt. Der fin­des na­ep­pe man­ge dan­ske­re, der ik­ke er be­kend­te med Jep­pe på Bjer­get og Eras­mus Mon­ta­nus, og Den stun­des­lø­se og Den po­li­ti­ske kan­de­stø­ber er nøj­ag­tigt så tra­ef­sik­re og vit­ti­ge som den­gang i 1720rne. Ko­me­di­e­dig­te­ren Hol­berg le­ver i bed­ste vel­gå­en­de og har ik­ke blot nø­je­des med at be­skri­ve os, men og­så va­e­ret med til at for­me os. Men en af de vi­dun­der­li­ge ting ved den 22 bind sta­er­ke ho­ved­va­er­ks­ud­ga­ve er, at den åb­ner vo­res blik for halvvejs bort­gem­te mester­va­er­ker (og jeg me­ner vir­ke­lig or­det er på sin plads her) – som de fem bind gni­stren­de Epist­ler, hans es­says i Moral­ske tan­ker og de ik­ke så flit­tigt la­e­ste sa­ti­rer Ni­els Klims un­derjor­di­ske rej­se og Pe­der Paars, der al­le fortje­ner at bli­ve dra­get frem og la­est og dis­ku­te­ret igen. Hol­bergs kri­tik af den øko­no­mi­ske ulig­hed, Hol­bergs på sin egen må­de ra­di­ka­le fe­mi­nis­me, Hol­bergs sa­ti­re, der ik­ke be­kom­mer au­to­kra­ter og po­puli­ster vel, Hol­bergs respekt for vi­den og fa­cts – det er alt sam­men tra­ek, der helt ind­ly­sen­de og i de­res egen ret gør, at han bør tra­e­de end­nu me­re gli­tren­de og sta­er­kt frem, end det al­le­re­de er til­fa­el­det. I så hen­se­en­de spil­ler den smuk­ke ud­ga­ve af ho­ved­va­er­ker­ne en livsvig­tig rol­le, men der lig­ger sta­dig en op­ga­ve for lit­te­ra­tur­for­mid­le­re, la­e­re­re og an­dre pro­pa­gan­di­ster i at ud­bre­de Hol­bergs vil­de og nu så ut­ro­ligt vel­re­di­ge­re­de nord­lys.

I LUTTER be­gej­string skal vi ik­ke glem­me da­gens sid­ste lys­glimt: Hol­bergs tre Lev­neds­bre­ve, ud­gi­vet hen­holds­vis 1728, 1737 og 1743 og bla­en­den­de gen­dig­tet af Ole Thom­sen. Man ple­jer at si­ge, at Ewalds Lev­net og Me­e­nin­ger, skre­vet 1774-78, er den før­ste dan­ske lit­te­ra­e­re selv­bi­o­gra­fi, men spørgs­må­let er, om ik­ke Hol­berg kom først? De er fa­sci­ne­ren­de la­es­ning; fra den un­ge Hol­berg, der i det før­ste »brev« (de er al­le stilet til en fik­tiv mod­ta­ger) na­er­mest en pas­sant be­ret­ter om, at hans far og si­den hans mor dø­de, da han var gan­ske lil­le, til den ae­l­dre, mod­ne Hol­berg, der i det tred­je lev­neds­brev be­dri­ver et vir­tuost mi­kro-es­say om, hvor­for ri­ge og fat­ti­ge i sid­ste en­de er li­ge lyk­ke­li­ge og ulyk­ke­li­ge: »De fat­ti­ge har ik­ke no­get, de ri­ge har ik­ke nok i no­get.« Det er i sam­me brev, Hol­berg klogt går i ret­te med sin egen stoi­cis­me, ved at min­de os og sig selv om, at den vi­se, af­fekt­fri stoi­ker kun fin­des i fan­ta­si­en; for Her­ren er vi al­le bla­ev­ren­de, føl­som­me blød­dyr. Hol­berg slår til og si­ger, at kun de selv­fe­de då­rer er lyk­ke­li­ge.

ET af an­mel­de­ri­ets mest skam­red­ne ud­tryk er »be­drift«. Alt for of­te ud­na­ev­ner vi 17 for­skel­li­ge små og sto­re sa­ger i sa­e­so­nen til at va­e­re en »be­drift«. Men ved ti­l­en­de­brin­gel­sen af dis­se 22 bind Hol­berg er det på sin plads at lov­pri­se nog­le af lit­te­ra­tur­ver­de­nens mest usel­vi­ske, usyn­li­ge og dog alt­af­gø­ren­de vig­ti­ge ak­tø­rer for de­res be­drift, nem­lig fi­lo­lo­ger­ne – i det­te til­fa­el­de Hol­berg-hol­det fra Det Dan­ske Sprog­og Lit­te­ra­tur­sel­skab. Lad os na­ev­ne dem ved navn: Det dre­jer sig om ho­ved­re­dak­tø­rer­ne Laurids Kri­sti­an Fa­hl og Pe­ter Ze­e­berg samt re­dak­tio­nen ud­gjort af Hen­rik An­der­s­son, Finn Gre­dal Jensen og Ca­mil­la Za­cho Lar­sen. Her­til kom­mer di­ver­se ind­for­skrev­ne over­sa­et­te­re og for­ord­s­skri­ben­ter.

I en tid med krav om bran­ding og sel­vi­s­ce­nesa­et­tel­se og narcis­si­stisk PR er der no­get dybt op­løf­ten­de ved dis­se diskre­te, stil­le, til­ba­ge­truk­kent grun­di­ge ånds­ar­bej­de­re; her er det tek­sten, der be­ty­der no­get, ik­ke dem. Med den vig­ti­ge til­fø­jel­se, at det på na­e­sten miraku­løs vis er lyk­ke­des dem un­der­vejs at ba­lan­ce­re mel­lem det du­e­li­ge og det pe­dan­ti­ske – hvert af dis­se bind er små mirak­ler af om­hu. Det ga­el­der ord­li­ster­ne, nav­ne­re­gi­stre­ne, de for­kla­ren­de be­skri­vel­ser af rang, stand og til­ta­le­for­mer. Det he­le.

Det må ha­ve va­e­ret en na­e­sten umu­lig op­ga­ve hen over små 300 års af­stand at mo­der­ni­se­re Hol­berg uden at for­fla­di­ge og for­van­ske ham. På hol­bergs­skrif­ter.dk har vi nør­der­nes og eks­per­ter­nes ek­stremt de­tal­je­ri­ge, hi­sto­risk-kri­ti­ske ud­ga­ve, kvit og frit. Men på pa­pir har al­le vi an­dre nu mu­lig­hed for at mø­de Hol­berg på ny. Og tak­ket va­e­re go­de fon­des ge­ne­rø­se og livsvig­ti­ge støt­te kan al­le bind er­hver­ves for en sa­er­de­les ri­me­lig sum. Det be­ty­der, at Hol­berg nu er her helt og hol­dent. Det er en fest, det er en gla­e­de, det er en lyk­ke.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.