Det var for stor en fri­stel­se

Skat­te­ne på Koko­sø­en og an­dre even­tyr­li­ge ste­der er al­drig ble­vet fun­det, men har be­ri­get os med fa­engs­len­de

Weekendavisen - - Bøger - Af BO BJØRNVIG

Klaus Aars­l­eff: Skat­tej­agt. Fra gam­le skat­te til vikin­ger­ov, sørø­ver­sølv og for­s­vun­det na­zi­guld. 304 si­der, ill. 299,95 kr. Gyl­den­dal.

Det er ik­ke let at va­e­re rig: I 1820 gik der pa­nik i den hvi­de over­klas­se i Li­ma i Peru, da den ar­gen­tin­ske op­rørs­ge­ne­ral José de San Mar­tin den 7. sep­tem­ber lan­de­de med en stor styr­ke syd for by­en, og de ri­ge fyld­te ta­sker med smyk­ker og guld. Det var så hel­digt, at det en­gel­ske skib Mary Dear stod for at skul­le af­sej­le, og ski­bets kap­ta­jn, Wil­li­am Thomp­son, ind­vil­li­ge­de i at trans­por­te­re man­ge af de ri­ge fa­mi­li­ers skat­te i sik­ker­hed i Me­xi­co i føl­ge med nog­le pra­e­ster og vel­ha­ve­re.

Besa­et­nin­gen og kap­ta­j­nen gjor­de sto­re øj­ne, da de så, hvor sto­re rig­dom­me der blev st­u­vet ned i ski­bet: ae­del­sten og smyk­ker, guld­bar­rer og guld­mønt­er, sto­re al­ter­s­ta­ger i sølv og guld og en guld­sta­tue af Jom­fru Ma­ria med Jesus­bar­net i na­tur­lig stør­rel­se med en va­egt på over 300 ki­lo og be­sat med 1.684 ae­del­sten. Som Klaus Aars­l­eff skri­ver i sin nye bog Skat­tej­agt: »Det var for stor en fri­stel­se. Da Mary Dear var kom­met ud i åbent hav, tog besa­et­nin­gen li­vet af pas­sa­ge­rer­ne og smed dem over bord. Her­ef­ter lag­de man ro­ret om og sat­te kurs mod den lil­le iso­le­re­de Koko­sø langt ude i Stil­le­ha­vet.« Besa­et­nin­gen be­gra­ve­de skat­te­ne på øen, men her­ef­ter er der usik­ker­hed om, hvad der ske­te: En ver­sion er, at de al­le blev sam­let op af et spansk krigs­skib og dømt til dø­den, en an­den er, at de sat­te ild til Mary Dear og red­de­de sig i land i Pa­na­ma og for­tal­te, at de var for­list, og at al­le skat­te var gå­et tabt og pas­sa­ge­rer­ne druk­net. Men li­ge­ne af de dra­eb­te pas­sa­ge­rer var dre­vet i land, så den hop­pe­de myn­dig­he­der­ne ik­ke på. Al­le sø­ma­en­de­ne blev dømt til dø­den, men kap­ta­j­nen og styr­man­den fik hen­stand mod at vi­se, hvor de hav­de be­gra­vet skat­ten. Vel an­kom­met til Koko­sø­en flyg­te­de de to og gem­te sig så la­en­ge, at man op­gav jag­ten på dem. En hval­båd brag­te dem se­ne­re i land, og den tid­li­ge­re kap­ta­jn for­tal­te en sø­mand ved navn Ke­at­ing om skat­ten, som Ke­at­ing fak­tisk hen­te­de no­get af. Og da Ke­at­ing lig­ger for dø­den i 1882, forta­el­ler han ko­nen og to ven­ner om skat­ten og gi­ver dem det kort, kap­ta­j­nen op­rin­de­ligt hav­de teg­net til ham. Som ryg­tet bred­te sig, gik skat­tej­ag­ten på Koko­sø­en i gang – blandt an­dre an­kom den se­ne­re ame­ri­kan­ske pra­esi­dent Franklin D. Roo­se­velt til øen. Og sku­e­spil­le­ren Er­rol Flynn – al­le ti­ders Ro­bin Hood på film – og gangste­ren Bug­sy Sie­gel.

I 1889 bo­sat­te den ty­ske even­ty­rer Au­gust Gis­sler sig på øen sam­men med en lil­le ko­lo­ni af ty­ske­re for at dyr­ke to­bak og le­de ef­ter Li­ma-skat­ten, og i åre­nes løb gra­ve­de de et stør­re tun­nel­sy­stem. Men den ved­va­ren­de regn og var­men og fug­tig­he­den gjor­de li­vet på øen ta­et på uud­hol­de­ligt, og ef­ter

20 år op­gav Gis­sler og hans ko­ne som de sid­ste at bo der. Hans skat­te­fund var nog­le få guld­mønt­er. Besa­et­tel­sen af for­s­vund­ne skat­te kan få ma­er­ke­li­ge for­løb: Tom­my Thomp­son byg­ge­de i 1980er­ne en avan­ce­ret un­der­vands­ro­bot og ud­ar­bej­de­de en avan­ce­ret ma­te­ma­tisk mo­del for at reg­ne ud, hvor hjul­dam­pe­ren Cen­tral Ame­ri­ca i 1857 var gå­et ned ud for South Ca­ro­li­na med ti til 20 tons guld. Ef­ter 40 da­ges sø­gen fandt han i 1988 ski­bet, og straks vil­le de for­sik­rings­sel­ska­ber, der i 1857 hav­de ud­be­talt for­sik­rings­sum­men, ha­ve gul­det. Thomp­son vandt den ef­ter­føl­gen­de rets­sag. Så meld­te in­ve­sto­rer­ne sig, men Thomp­son for­svandt spor­løst i 2000 – og der­med og­så de godt og vel 300 mil­li­o­ner kro­ner på hans bank­kon­to. I 2015 fandt man ham på et ho­tel i Fl­o­ri­da, han hav­de til­sy­ne­la­den­de le­vet et spartansk liv un­der de 15 år på flugt. Hvor de man­ge hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner var ble­vet af vi­des ik­ke. Thomp­son er tavs.

AF for­s­vund­ne skat­te er det sa­er­ligt egyp­ter­nes, tem­pel­rid­der­nes, sørø­ver­nes og na­zi­ster­nes, der op­ta­en­der skat­teja­e­ger­ne. Af de gam­le egyp­te­res skat­te me­nes kun en tred­je­del at va­e­re fun­det, og hå­bet om at fin­de en grav à la Tutank­ha­mons tri­ves sta­dig.

Og hvor er de man­ge skat­te, tem­pel­rid­der­ne nå­e­de at gem­me af vej­en, in­den den fran­ske kon­ge Fi­lip den Smuk­ke storme­de de­res bor­ge i 1307? Hel­ler ik­ke de ar­ki­ver, de ud­ar­bej­de­de over de­res for­mu­er, er no­gen­sin­de ble­vet fun­det. Der gis­nes og gra­ves rundt­om­kring.

Sørø­ver­skat­te­ne stam­mer isa­er fra de span­ske ga­leo­ner, der i 1500- og 1600-tal­let sej­le­de guld og sølv til Spa­ni­en, men og­så fra an­dre lan­des ski­be, der sej­le­de sla­ver til Ame­ri­ka og va­er­di­ful­de la­ster til­ba­ge til Eu­ro­pa. Man­ge blev bor­det, og de plyn­dre­de va­er­di­er be­gra­vet, da de ik­ke var så nem­me at om­sa­et­te. Be­ret­nin­ger­ne om sørø­ver­re­der­ne i Ca­ri­bi­en og fi­gu­rer som kap­ta­jn Sort­ska­eg vil hol­de til evig tid. Hvil­ken skat. Man­ge va­er­di­er lig­ger dog på hav­bun­den, da tal­ri­ge ski­be gen­nem år­hund­re­der­ne sank i uvejr, om­kring 4.000 ale­ne ud for Fl­o­ri­das Kyst.

En­de­li­ge har na­zi­ster­ne gi­vet skat­teja­e­ger­bran­chen nyt liv, for i de fem år, de be­sat­te Eu­ro­pa, plyn­dre­de de hen­syns­løst, for så at mi­ste det he­le. El­ler gem­me det af vej­en.

DÉT hand­ler skat­te­hi­sto­ri­er­ne stort set al­le om: at de, der har skra­bet umå­de­li­ge rig­dom­me sam­men, bli­ver ban­ge for at mi­ste dem og der­for gem­mer dem et »sik­kert« sted, som an­dre her­ef­ter sø­ger at fin­de frem til. Nog­le gan­ge lyk­kes det – som da man fandt Her­mann Görings kunst­sam­ling skjult bag en be­ton­va­eg i Ber­ch­tes­ga­den – an­dre gan­ge for­bli­ver skat­ten for evigt va­ek. Nog­le ryg­ter er fal­ske, an­dre gan­ge ta­ler de sandt, så­le­des gem­te na­zi­ster­ne fak­tisk umå­de­li­ge guldskat­te langt in­de i mi­neskak­ter. I Kai­sero­da-mi­nen i det cen­tra­le Tys­kland fandt man den 8. april 1945 om­kring 285 tons guld – nu­tidsva­er­di­en vil­le va­e­re 85 mil­li­ar­der kro­ner – og va­lu­ta i rigs­mark og dol­lars og pund til en va­er­di af tre mil­li­ar­der kro­ner.

Op af Top­litz-sø­en i Østrig ha­e­ve­de man så sent som i 1959 sto­re kas­ser fyldt med fa­ste fem-pund-sed­ler, der iføl­ge na­zi­ster­nes plan »Ope­ra­tion Bern­hard« skul­le over­svøm­me Eng­land med fal­ske pen­ge­sed­ler, så lan­dets pen­ge­sy­stem vil­le bry­de sam­men. Skat­te­hi­sto­ri­er­ne fra An­den Ver­denskrig er gjort af sam­me my­ti­ske stof som dem om sørø­ver­skat­te­ne, og det ta­en­der nok en del men­ne­sker, når man la­e­ser, at det skøn­nes, at der sta­dig fin­des skjul­te na­ziskat­te til en va­er­di af cir­ka 180 mil­li­ar­der kro­ner. Ik­ke mindst uer­stat­te­li­ge kunstva­er­ker, som er pist va­ek.

DET skal alt sam­men selv­føl­ge­lig ta­ges med et gran salt, for skat­te- og rø­ver­hi­sto­ri­er ha­en­ger ta­et sam­men, og­så i Klaus Aars­l­ef­fs

Skat­tej­agt. Fra gam­le skat­te til vikin­ger­ov, sørø­ver­sølv og for­s­vun­det na­zi­guld. Men i det sto­re og he­le hol­der for­fat­te­ren tun­gen li­ge i mun­den, må­ske und­ta­gen når det ga­el­der dan­ske hi­sto­ri­er af slagsen, så bli­ver han lidt svag i ko­der­ne. For ek­sem­pel an­gå­en­de tem­pel­rid­der­nes ho­ved­kvar­ter på Born­holm. Men hvil­ke dra­ma­er og ska­eb­ner der op­rul­les! Ud­ma­er­ket for­talt med un­der­hol­den­de di­gres­sio­ner, det er li­ge før, man ta­ger sit liv op til al­vor­lig over­vej­el­se. Og så al­li­ge­vel nok ik­ke, for drøm­men om at fin­de den sto­re skat kan bli­ve til en be­sa­et­tel­se, der sty­rer éns liv. Og det er kun gan­ske få, der fak­tisk stø­der på guld. Koko­sø­en har va­e­ret be­søgt af over 300 skat­te­eks­pe­di­tio­ner

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.