Eu­ro­pa be­spot­ter en flad­t­rå­dt cam­pist

»I lang tid gik jeg tid­ligt i seng. Un­der­ti­den faldt mi­ne øj­ne i na­e­sten før jeg hav­de pu­stet ly­set ud ...«

Weekendavisen - - Bøger - Af THOR ESKILSTUNA

EL­SE Vi­de­ba­ek: »Ka­e­re ana­gram­be­sty­rer. En­de­lig. En­de­lig får jeg mu­lig­hed for at va­e­re med. Ci­ta­tet er fra Sol­vej Bal­les frem­ra­gen­de novel­le­sam­ling Iføl­ge loven. Min fa­vo­rit­novel­le er ne­top den, hvor­fra ci­ta­tet stam­mer. En tekst om det op­ti­ma­le kunstva­erk og hvor­dan det ska­bes. Kunst­ner og va­erk (re­lief) smel­ter sam­men. Utal­li­ge af mi­ne ele­ver er ble­vet fodret og for­bed­ret af va­er­ket.«

Ri­ta Maj Johansen: »Det er fra Sol­vej Bal­le: Iføl­ge loven. Fi­re be­ret­nin­ger om men­ne­sket. Som gym­na­si­ela­e­rer har jeg gen­nem­gå­et bo­gen i man­ge klas­ser. Den er ik­ke så stor at la­e­se, og sam­ti­dig bli­ver de fle­ste ele­ver fa­sci­ne­ret og ud­for­dret af den cir­ku­la­e­re kom­po­si­tion og de man­ge mu­li­ge for­bin­del­ser, der er mel­lem de fi­re be­ret­nin­ger.« Pres­set Muk­kert­link og An­ten­ne Fre­den­mast: »Ka­e­re Thor. De før­ste tre linjer i ugens ci­tat kan ty­de på en ca­na­disk kri­mi, men det er et vildspor. Så er der me­re at hen­te i den må­de, den dø­de krop be­skri­ves på: Va­eg­ten la­eg­ges ik­ke på det af­sja­e­le­de le­ge­me, men på den dø­de krop som en ting, der har ’til­hørt’ en af­død kvin­de, og som nu er ble­vet et ’uty­de­ligt re­lief’ og et ob­jekt, der skal gø­res til gen­stand for en na­er­me­re kli­nisk un­der­sø­gel­se. En lig­nen­de un­der­sø­gel­se af, hvad den men­ne­ske­li­ge krop er, og men­ne­skets for­hold til krop­pen, er et vig­tigt te­ma i Sol­vej Bal­les for­fat­ter­skab, her­un­der og­så i hen­des Iføl­ge loven fra 1993, en novel­le­sam­ling, som be­står af fi­re forta­el­lin­ger. Den mand­li­ge ho­ved­per­son i den før­ste novel­le er be­sat af at fin­de ud af, hvad det er, der gør, at men­ne­sket kan hol­de sin krop op­rejst, og en del af det pro­jekt be­står i en un­der­sø­gel­se af le­ge­met i ci­ta­tet. I den sid­ste af novel­ler­ne er den kvin­de­li­ge ho­ved­per­son be­sat af ting, og hun en­der med at gø­re sig selv til en ting ved at be­gå selv­mord, så det er for­ment­lig hen­des af­dø­de le­ge­me, vi mø­der i ci­ta­tet. Der­med bin­des novel­ler­ne sam­men på ele­gant vis.« Jet­te In­ger­s­lev: »Ka­e­re Thor Eskilstuna! Fi­lo­lo­gen Le­ne Bal­lø­ves Vej fø­rer di­rek­te til den an­den ro­man fra 1993 af Sol­vej Bal­le, f. 1962. Ro­mans ho­ved­ti­tel er Iføl­ge loven med un­der­tit­len ’fi­re be­ret­nin­ger om men­ne­sket’. På tan­ke­va­ek­ken­de vis flet­ter de fi­re be­ret­nin­ger el­ler hi­sto­ri­er sig ind i hin­an­den. Ugens ci­tat stam­mer fra den før­ste be­ret­ning om bi­o­ke­mi­ke­ren Ni­cho­las S, der er for­sker. Ni­cho­las for­sø­ger at lo­ka­li­se­re det ke­mi­ske stof, som kun­ne va­e­re en mu­lig for­kla­ring på el­ler år­sag til men­ne­skets op­rej­ste stil­ling. Den mor­gen, vi mø­der Ni­cho­las, er han ble­vet kon­tak­tet af det rets­me­di­cin­ske in­sti­tut i Vil­le de Qué­bec i Ca­na­da. En yn­gre ne­top af­død kvin­de er på vej til in­sti­tut­tet. Hun har te­sta­men­te­ret sin krop til vi­den­ska­ben. Ni­cho­las kan få lov at få hjer­nen til si­ne stu­di­er. Dødsår­sa­gen er imid­ler­tid ik­ke af­kla­ret, og der for­dres en ob­duk­tion. Der­med van­ske­lig­gø­res el­ler umu­lig­gø­res den klas­si­ske kon­ser­ve­ring med for­ma­lin i man­ge må­ne­der før dis­sek­tion. På fa­sci­ne­ren­de vis ind­går om­ta­len af det sto­re va­erk af An­dreas Vesa­li­us, De Hu­ma­ni Cor­po­ris Fa­bri­ca fra 1543. En bog, som jeg i 1961 hav­de i ha­en­der­ne un­der dis­sek­tions­op­hold i Wi­en hos Pro­fes­sor Krauss, der med aere­frygt over­lod det sto­re bog­va­erk til mig med be­ma­er­k­nin­gen ’Das ist jah KUNST!’ Og det var kunst, ik­ke blot va­er­ket som hel­hed, men og­så de smuk­ke teg­nin­ger af de dis­se­ke­re­de ran­ke og smuk­ke men­ne­sker med mus­k­ler, se­ner og knog­ler.« An­dre go­de svar kom fra R. Gl­or Bab­ser og Ar­ri­ge Beb­be Holst, Mads S.S. Jo­nas­son, Jy­den Ane, Tø­ger Bjerg­te, Den fod­bold­g­la­de te­o­log, Jyt­te Ber­get, Kir­sten Ber­nt­sen, Anne Bri­er Mai, Lars Sand­berg, Ste­en­sen og Mester­pen, Nils En­gel­bre­cht, Bir­t­he Nør­gaard, Anet­te Lewin­sky, An­ders Brand­borg, Hot Ryt­ter­ba­nan, Ben­ny S. We­lin­der, Lur­e­gop­le, og Hvas­se Ger­tr­ud, Ma­ta­dor.

Hvem og hvad hø­rer til føl­gen­de ci­tat?

»I lang tid gik jeg tid­ligt i seng. Un­der­ti­den faldt mi­ne øj­ne i na­e­sten før jeg hav­de pu­stet ly­set ud og kun­ne nå at ta­en­ke: ’Nu fal­der jeg i søvn’. Og en halv ti­me se­ne­re våg­ne­de jeg ved tan­ken om at det vist var på ti­de at prø­ve at fal­de i søvn.«

Svar sen­des til ana­gram@we­e­ken­da­vi­sen.dk se­ne­st tirs­dag. Se løs­nin­gen na­e­ste uge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.