Tabt i Ber­m­u­da-tre­kan­ten

Sund­heds­re­form. Over­flø­di­ge sy­ge­hu­sind­la­eg­gel­ser ko­ster sam­fun­det mil­li­ar­der af kro­ner, for­di sam­ar­bej­det mel­lem sy­ge­hu­se, kom­mu­ner og prak­ti­se­ren­de la­e­ger hal­ter.

Weekendavisen - - Samfund - Af HEN­RIK DØRGE

Uhen­sigts­ma­es­si­ge ind­la­eg­gel­ser« er Sund­heds­mi­ni­ste­ri­ets be­teg­nel­se for pa­tien­ter, der ind­skri­ves på sy­ge­hu­se­ne, selv om de langt­fra al­le be­hø­ver at kom­me i en ho­spi­tals­seng. Sam­ti­dig er de unød­ven­di­ge ind­la­eg­gel­ser en dyr om­gang for sam­fun­det. Iføl­ge en rap­port, som Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et la­eg­ger frem i dag, ko­ster de over­flø­di­ge ind­la­eg­gel­ser godt ot­te mil­li­ar­der kro­ner om året, og de la­eg­ger be­slag på om­kring 20 pro­cent af sy­ge­hu­se­nes res­sour­cer.

Hvor man­ge men­ne­sker, der unø­digt ind­skri­ves på ho­spi­ta­let, la­der sig ik­ke af­gø­re. Men iføl­ge et svar, som sund­heds­mi­ni­ster El­len Tra­ne Nør­by for ny­lig gav til Fol­ke­tin­get, var der sid­ste år i alt knap 142.000 til­fa­el­de, hvor ae­l­dre me­di­cin­ske pa­tien­ter blev ind­lagt på sy­ge­hu­set, skønt det må­ske kun­ne va­e­re und­gå­et. 63.000 blev ud­skre­vet sam­me dag el­ler da­gen ef­ter ind­la­eg­gel­sen. 40.000 blev ge­nind­lagt akut, selv om de var ble­vet ud­skre­vet som fa­er­dig­be­hand­le­de fra sy­ge­hu­set min­dre end 30 da­ge før. Og 38.000 var så­kaldt fore­byg­gen­de ind­la­eg­gel­ser; blandt an­det på grund af de­hy­dre­ring, og som kun­ne va­e­re und­gå­et, hvis for ek­sem­pel hjem­me­hja­el­pe­ren el­ler per­so­na­let på ple­je­cen­tret hav­de va­e­ret me­re obs på at få bor­ge­ren til at ind­ta­ge va­e­ske.

De ae­l­dre og sva­ek­ke­de men­ne­sker er de pri­ma­e­re of­re for fejl og mang­ler ved sund­heds­va­e­se­nets Ber­m­u­da-tre­kant. Ind­sat­sen mel­lem sy­ge­hu­set, kom­mu­nen og den prak­ti­se­ren­de la­e­ge bli­ver ik­ke al­tid ko­or­di­ne­ret or­dent­ligt. Re­sul­ta­tet er, at bor­ge­re bli­ver tabt mel­lem sto­le­ne, el­ler ho­spi­tals­sen­ge­ne om man vil – og her­u­d­over dra­e­ner de unø­di­ge ind­la­eg­gel­ser alt­så og­så sund­heds­va­e­se­net for pen­ge.

»Op mod ot­te mil­li­ar­der kro­ner er rig­tigt, rig­tigt man­ge pen­ge, som kun­ne bru­ges på fle­re an­sat­te, bed­re kva­li­tet og på at in­ve­ste­re i vo­res sund­heds­va­e­sen,« si­ger El­len Tra­ne Nør­by og fort­sa­et­ter:

»I dag kom­mer vi til at bru­ge pen­ge, for­di vi ik­ke har et sta­er­kt nok sam­ar­bej­de i sund­heds­va­e­se­net. Der­for hand­ler det i sid­ste en­de om at sik­re mest mu­lig sund­hed for pen­ge­ne. I dag er der alt for man­ge pa­tien­ter, som fal­der ned i Ber­m­u­da­tre­kan­ten.«

De man­ge pa­tien­ter, som åben­bart ma­er­ker kon­se­kven­ser­ne af den mang­len­de ko­or­di­ne­ring og må­ske og­så er of­re for kas­se­ta­enk­ning, er et af re­ge­rin­gens ar­gu­men­ter for at op­ret­te 21 sund­heds­fa­el­les­ska­ber. De skal byg­ges op om hvert af lan­dets 21 aku­t­sy­ge­hu­se og vil i gen­nem­snit da­ek­ke fi­re-fem kom­mu­ner samt de prak­ti­se­ren­de la­e­ger i om­rå­det. Må­let er at sik­re en me­re sam­men­ha­en­gen­de ind­sats, så bor­ger­ne op­le­ver et sam­let og over­sku­e­ligt for­løb, he­le vej­en fra ind­la­eg­gel­se til op­følg­ning og genop­tra­e­ning. De 21 klyn­ger skal alt­så, hvis el­lers re­ge­rin­gens ud­spil til en sund­heds­re­form re­a­li­se­res, bli­ve et nyt or­ga­ni­sa­to­risk lag i sund­heds­va­e­se­net, der se­ne­st blev re­for­me­ret med struk­tur­re­for­men i 2007.

Det po­li­ti­ske buzzword er na­er­hed, så dan­sker­ne i stør­re grad kan bli­ve be­hand­let, kom­me til kon­trol el­ler bli­ve genop­tra­e­net hos egen la­e­ge el­ler i kom­mu­nens sund­heds­cen­ter. Men der er og­så pe­ku­ni­a­e­re aspek­ter i sa­gen. Det er bil­li­ge­re at la­eg­ge ak­ti­vi­te­ter­ne hos de prak­ti­se­ren­de la­e­ger el­ler i de kom­mu­na­le sund­heds­til­bud frem for på sy­ge­hu­set. Der­med la­eg­ger re­ge­rin­gen op til at aen­dre på be­ta­lings­strøm­me­ne i sund­heds­va­e­se­net. Iføl­ge Sund­heds­mi­ni­ste­ri­et er ud­gif­ter­ne til de prak­ti­se­ren­de la­e­ger blot ste­get med 0,9 mil­li­ar­der kro­ner si­den 2007, mens ud­gif­ter­ne til sy­ge­hu­se­ne i sam­me pe­ri­o­de er vok­set med he­le 15,8 mil­li­ar­der kro­ner.

Løk­kes re­cept

Hvor­dan sund­heds­fa­el­les­ska­ber­ne skal fi­nan­si­e­res, står fo­re­lø­big hen i det uvis­se. Men det kan bli­ve en blan­dings­ø­ko­no­mi. En del af sy­ge­hu­se­nes bud­get­ter for de ge­ri­a­tri­ske og me­di­cin­ske af­de­lin­ger kan bli­ve ta­get ud for at til­fly­de det nye sund­heds­fa­el­les­skab, og sam­ti­dig kan en del af blok­tilskud­det til kom­mu­ner­ne bli­ve ind­dra­get for at ind­gå i den fa­el­les kas­se. Bag­grun­den for til­ta­get er i høj grad den de­mo­gra­fi­ske ud­vik­ling. Si­den 1990er­ne har bor­ge­re over 75 år no­gen­lun­de kon­stant ud­gjort ot­te pro­cent af be­folk­nin­gen. De sto­re ge­ne­ra­tio­ner og dan­sker­nes la­en­ge­re le­ve­tid vil i lø­bet af de na­e­ste år­ti­er aen­dre bil­le­det, så an­de­len af +75-åri­ge i 2050 ven­tes at ud­gø­re cir­ka 15 pro­cent. Den vok­sen­de ska­re af ae­l­dre, som hyp­pigt dø­jer med en el­ler fle­re kro­ni­ske syg­dom­me, stil­ler kort og godt sund­heds­va­e­se­net over for en be­trag­te­lig ud­for­dring.

»Hvis ik­ke vi hand­ler nu og frem­tids­sik­rer sund­heds­va­e­se­net, vil vi sim­pelt­hen hver­ken ha­ve øko­no­mi el­ler kom­pe­ten­te ha­en­der nok til at lø­se op­ga­ver­ne,« si­ger El­len Tra­ne Nør­by. Sund­heds­om­rå­det bli­ver den sto­re vel­fa­erds­po­li­ti­ske slag­mark op til det kom­men­de fol­ke­tings­valg. Re­ge­rin­gens sam­le­de op­la­eg til en sund­heds­re­form ven­tes of­fent­lig­gjort om fi­re uger, og fo­re­lø­big hol­der in­vol­ve­re­de mi­ni­stre og em­beds­ma­end kor­te­ne ta­et ind til krop­pen. Det for­ly­der, at der vil føl­ge nye pen­ge med, men hvor man­ge er uvist. Her­over­for står, at Met­te Fre­de­rik­sen al­le­re­de, som en del af So­ci­al­de­mo­kra­tiets snar­li­ge sund­heds­ud­spil, har ud­lo­vet en halv mil­li­ard kro­ner ek­stra om året til at an­sa­et­te 1.000 fle­re sy­geple­jer­sker for at gi­ve per­so­na­let me­re tid til at ple­je og gi­ve om­sorg til pa­tien­ter­ne.

Løk­kes re­cept på at gi­ve pa­tien­ter­ne bed­re be­hand­ling be­står sna­re­re af struk­tu­rel­le aen­drin­ger af sund­heds­va­e­se­net, og det kan bli­ve re­gio­ner­nes en­de­ligt. Et sce­na­ri­um kan va­e­re at fjer­ne de fol­ke­valg­te i de fem re­gions­råd og over­la­de sty­rin­gen af sy­ge­hu­se­ne til tre-fem stats­li­ge en­he­der med be­sty­rel­ser, som ta­el­ler borg­me­stre, er­hvervs­le­de­re samt sund­heds­fag­li­ge eks­per­ter. Det vil i så fald lig­ne den nor­ske mo­del, hvor man har et stats­ligt sy­ge­hus­va­e­sen med fi­re re­gio­ner med po­li­ti­ke­re i be­sty­rel­sen, som er ud­pe­get af re­ge­rin­gen og alt­så ik­ke di­rek­te valgt.

Det er tvivl­s­omt, om struk­tur­re­for­mer ap­pel­le­rer til va­el­ger­ne. Men en de fa­cto-ned­la­eg­gel­se af re­gio­ner­ne har den for­del, at det kan sam­le blå blok om en vig­tig sag, in­den Løk­ke ud­skri­ver val­get. Li­be­ral Al­li­an­ce, De Kon­ser­va­ti­ve og – hvad der isa­er er vig­tigt – Dansk Fol­ke­par­ti har la­en­ge øn­sket re­gio­ner­ne af­skaf­fet.

Spør­ger man Kjeld Møl­ler Pe­der­sen, pro­fes­sor i sund­hed­s­ø­ko­no­mi på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, er der ik­ke sag­li­ge grun­de til at stats­lig­gø­re sy­ge­hu­se­ne. Som sy­ge­hu­se­je­re har re­gio­ner­ne for ek­sem­pel va­e­ret med til at øge kva­li­te­ten af be­hand­lin­ger­ne, de har stort set over­holdt bud­get­ter­ne, og va­ek­sten i pro­duk­ti­vi­te­ten på sy­ge­hu­se­ne har va­e­ret på­fal­den­de høj.

»Skal man si­ge det på jysk; de har ik­ke gjort det så rin­ge end­da,« be­ma­er­ker Kjeld Møl­ler Pe­der­sen. Han kan kun få øje på en po­li­tisk be­grun­del­se for at ta­ge an­sva­ret for sy­ge­hu­se­ne fra re­gio­ner­ne: »De fak­ti­ske for­hold i jer­nin­du­stri­en er, at man skal ha­ve Dansk Fol­ke­par­ti med på vog­nen. Og det kra­e­ver, at der skal ske et el­ler an­det med re­gio­ner­ne.«

Uac­cep­tab­le af­vi­gel­ser

Sund­heds­mi­ni­ste­ren be­kym­rer sig om de geo­gra­fi­ske for­skel­le i be­hand­lings­til­bud­de­ne, der ek­si­ste­rer i dag. For ek­sem­pel er ven­te­ti­den til en plan­lagt ope­ra­tion i snit 33 da­ge i Re­gion Midtjyl­land, mens den er 51 da­ge i Nord­jyl­land. Og i bør­ne­og un­gep­sy­ki­a­tri­en er der 14 da­ges ven­te­tid i Midtjyl­land mod 34 da­ge i Nord­jyl­land.

Iføl­ge El­len Tra­ne Nør­by er de re­gio­na­le af­vi­gel­ser uan­ta­ge­li­ge, og »der­for er der be­hov for struk­tu­relt at ta­ge hånd om nog­le af pro­ble­mer­ne«, si­ger sund­heds­mi­ni­ste­ren og na­ev­ner end­nu et gra­ve­ren­de ek­sem­pel:

»Re­gion Nord­jyl­land ud­re­der me­re end ni ud af ti pa­tien­ter til ti­den. I ho­ved­stads­om­rå­det er det kun om­kring halv­de­len. Det er ik­ke ac­cep­ta­belt, for det er pa­tien­t­ret­tig­he­der, vi har ind­ført na­tio­nalt, og de skal ga­el­de al­le ste­der i lan­det.«

– Vil man ik­ke fort­sat ha­ve re­gio­na­le for­skel­le, og­så selv om sta­ten skul­le over­ta­ge an­sva­ret for sy­ge­hu­se­ne?

»Du la­eg­ger en pra­e­mis ind i spørgs­må­let, som i mit uni­vers slet ik­ke er på ta­le,« si­ger El­len Tra­ne Nør­by.

Iføl­ge La­e­ge­for­e­nin­gen er der me­re brug for at til­fø­re pen­ge end at gen­nem­fø­re en re­form, der ri­si­ke­rer at gø­re me­re ska­de end gavn. Or­ga­ni­sa­tio­nen pe­ger på, at re­alva­ek­sten i sund­heds­va­e­se­net er fal­det mar­kant si­den fi­nanskri­sen. Selv om der er kom­met fle­re la­e­ger på sy­ge­hu­se­ne si­den se­ne­ste valg i 2015, er der skå­ret ned på an­tal­let af sy­geple­jer­sker og sosu-as­si­sten­ter. Som La­e­ge­for­e­nin­gens for­mand, An­dreas Rud­kjø­bing, si­ger: »Sam­let er der ble­vet an­sat fi­re nye per­so­ner, sam­ti­dig med at der er kom­met om­kring 50.000 fle­re pa­tien­ter. Det er alt­så et mis­for­hold.«

FOTO: ASGER LADEFOGED

Sund­heds­va­e­se­net skal frem­tids­sik­res, si­ger sund­heds­mi­ni­ster El­len Tra­ne Nør­by (V).

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.