Gra­en­se for to­le­ran­ce

In­ter­view. »Vi har en idé om, at yt­rings­fri­he­den er en al­min­de­lig ret for al­le bor­ge­re. Men det bør den ik­ke va­e­re hos de her men­ne­sker.« Pa­trik Her­mans­son, den sven­ske ak­ti­vist, som fik in­fil­tre­ret alt-right-be­va­e­gel­sen, ad­va­rer mod at gi­ve den ek­stre­me

Weekendavisen - - Samfund - Af AMALIE SCHROLL MUNK Pa­trik Her­mans­sons do­ku­men­tar kan ses på DRs hjem­mesi­de indtil fe­bru­ar.

Det var ik­ke blot for at af­slø­re, hvor­dan den eu­ro­pa­ei­ske alt-right-be­va­e­gel­se ar­bej­de­de, at den sven­ske ak­ti­vist og do­ku­men­ta­rist Pa­trik Her­mans­son igen­nem et helt år in­fil­tre­re­de den. Det var og­så for at mar­ke­re, hvor­for han me­ner, at de­res ide­er helt skal for­by­des at bli­ve ud­bredt. We­e­ken­da­vi­sen mø­der Pa­trik Her­mans­son et sted i Eu­ro­pa, og som han sid­der dér i ho­tel­lob­by­ens so­fa med ha­en­der­ne i skø­det, er det sva­ert at fo­re­stil­le sig ham si­de om si­de med vol­de­li­ge ny­na­zi­ster.

Ka­e­be­par­ti­et er ka­rak­te­ri­stisk kan­tet og hå­ret skan­di­na­visk mel­lem­blond. Han er smalskul­dret, og hans blå øj­ne er mil­de, na­er­mest und­skyl­den­de. Be­ne­ne er om­hyg­ge­ligt kryd­set ind over hin­an­den, og hånd­led­dene er så spink­le, at man vil­le kun­ne gri­be om dem med en hånd.

I et år var han in­fil­tra­tor i det høj­re­ek­stre­mi­sti­ske alt-righ­t­mil­jø i Stor­bri­tan­ni­en. I dag le­ver den 26-åri­ge sven­sker på en hem­me­lig adres­se, og der ud­ste­des ja­evn­ligt trus­ler fra høj­re­ek­stre­mi­ster, som plan­la­eg­ger an­greb mod ham. I ledt­og med den an­tira­ci­sti­ske or­ga­ni­sa­tion Hope not Ha­te og un­der på­skud af en op­dig­tet igang­va­e­ren­de ph.d.-af­hand­ling blev Pa­trik Her­mans­son lang­somt ind­vi­et i alt-right-or­ga­ni­sa­tio­nen Lon­don Forum og dens hø­jest­stå­en­de bag­ma­end. Han er ung, hvid og ve­lud­dan­net – be­va­e­gel­sen hungrer ef­ter folk som ham, og men­ne­sker har det med at sto­le på men­ne­sker, som la­der til at me­ne det sam­me som dem.

I lø­bet af året op­byg­ge­de Pa­trik Her­mans­son så ta­et et bånd til ad­mi­ni­stra­tio­nen, at han fik til op­ga­ve at bag­grund­stjek­ke nye med­lem­mer, før de kun­ne op­ta­ges i or­ga­ni­sa­tio­nen. Føl­ge­ligt blev han in­vi­te­ret til USA, hvor han skul­le hol­de åb­nings­ta­len ved en alt-right-kon­fe­ren­ce i Se­att­le, Was­hin­g­ton. Han tog ud­gangs­punkt i sig selv og sin fal­ske af­hand­ling, og for­an 100 be­va­eb­ne­de, hvi­de høj­re­na­tio­na­li­ster tal­te Pa­trik Her­mans­son om un­der­tryk­kel­sen af den yder­ligt­gå­en­de høj­re­fløj, om kon­se­kven­ser­ne af sit eget hjem­lands fri­sind over for mi­gra­tion – og om at va­e­re på­pas­se­lig over for an­ti­fa­sci­ster og in­fil­tra­to­rer. »Jeg var stiv af skra­ek,« si­ger han. »Og på sam­me tid var iro­ni­en i det he­le vir­ke­lig mor­som. Der stod jeg, en in­fil­tra­tor i or­dets bog­sta­ve­lig­ste for­stand, og tal­te om at va­e­re på­pas­se­lig med, hvem man sto­ler på. Det vir­ke­de jo fuld­sta­en­dig for­rykt.« I ste­det for at føl­ge be­va­e­gel­sens sa­ed­van­li­ge stil og pro­pa­gan­de­re for an­ti­se­mi­tis­me og et hvidt over­her­re­døm­me øn­ske­de Pa­trik Her­mans­son at ta­le om et em­ne, der spil­le­de or­ga­ni­sa­tio­nens med­lem­mer ud mod hin­an­den. Han vil­le yd­my­ge dem, forta­el­ler han, og han vil­le ska­be en an­led­ning til, at de blev mista­enk­som­me. For jo me­re mista­enk­som­me men­ne­sker er, de­sto sva­e­re­re er det for dem at hol­de sam­men, si­ger Pa­trik Her­mans­son.

Fra­tag dem yt­rings­fri­he­den

I dag har han for la­engst af­slø­ret sin san­de dags­or­den. Kort tid ef­ter at ha­ve stå­et på ta­ler­sto­len i Se­att­le, frem­lag­de Pa­trik Her­mans­son sin vi­den om alt-right-be­va­e­gel­sen i en om­fat­ten­de rap­port ud­gi­vet af Hope not Ha­te samt i en stor ar­ti­kel i New York Ti­mes. Han af­slø­re­de, hvor­dan de for­skel­li­ge høj­re­ra­di­ka­le grup­pe­rin­ger ha­en­ger sam­men, og hvor­dan de fi­nan­si­e­res. Et år se­ne­re ud­kom en do­ku­men­tar­film, hvor han gen­nem op­ta­gel­ser fil­met med skjult ka­me­ra of­fent­lig­gør ud­ta­lel­ser fra og bil­le­der af bag­ma­end i be­va­e­gel­sen, som indtil nu kun har op­t­rå­dt ano­nymt.

Hans ta­et­te re­la­tion til man­ge af de hidtil mest be­tro­e­de bag­ma­end i grup­pe­rin­gen gør, at dis­se ma­end nu an­ses som va­e­ren­de ut­ro­va­er­di­ge. Iføl­ge Her­mans­son sto­ler med­lem­mer­ne af Lon­don Forum ik­ke la­en­ge­re på hin­an­den, og der­med har de, om de vil det el­ler ej, lø­bet in­fil­tra­to­rens ae­rin­de. Si­den Pa­trik Her­mans­son brød med grup­pen, har Lon­don Forum an­gi­ve­ligt ik­ke af­holdt nye kon­fe­ren­cer.

Den un­ge sven­sker ser or­ga­ni­sa­tio­nens in­ter­ne splid som en suc­ces. Stod det til ham, skul­le man­ge af de men­ne­sker, med hvem han i et år har fo­re­gi­vet at va­e­re sam­men­s­voren, end ik­ke ha­ve en plads i de­mo­kra­ti­et. Han ser det som de­mo­kra­tiets pligt at ude­luk­ke dem.

»Vi har en idé om, at yt­rings­fri­he­den er en al­min­de­lig ret for al­le bor­ge­re. Men det bør den ik­ke va­e­re hos de her men­ne­sker,« si­ger Pa­trik Her­mans­son. »Hvis vi brin­ger de­res yt­rin­ger ind i en of­fent­lig dis­kurs, ude­luk­ker vi sam­ti­dig en hel mas­se an­dre men­ne­sker. Der er man­ge lag i den yder­ste høj­re­fløj, men en stor del af dem er til­ha­en­ge­re af ren­dyr­ket na­zis­me, og den tan­ke­gang er ik­ke de­mo­kra­tisk. Hvis vi la­der de her folk tra­e­de ind i den of­fent­li­ge are­na, så la­der vi dem be­stem­me, hvem der må del­ta­ge i sam­fun­det. Det be­gra­en­ser de­mo­kra­ti­et,« si­ger han og fort­sa­et­ter:

»De­mo­kra­tiets dis­kurs skal fø­re sam­fun­det fremad, lø­se pro­ble­mer og få folk til at del­ta­ge. Det er de­mo­kra­tiets job at ska­be sam­men­ha­eng i be­folk­nin­gen. Na­zis­men vil det kom­plet mod­sat­te, og der­for pas­ser de her men­ne­skers ide­er ik­ke ind i vo­res sam­fund.«

Ude­luk dem fra de­mo­kra­ti­et

Det hand­ler om at blo­ke­re de­res mu­lig­hed for at ha­ve en stem­me i sam­fun­det, for­kla­rer Pa­trik Her­mans­son. Kun hvis man har en stem­me, kan man by­de ind med ide­er, og de ide­er vil bli­ve ra­tio­nelt vur­de­ret og der­med dan­ne grund­lag for en dis­kus­sion i sam­fun­det. Iføl­ge Pa­trik Her­mans­son skal folk fra alt-right-be­va­e­gel­sen der­for fra­ta­ges den stem­me.

»Man er nødt til at tra­ef­fe et valg om en­ten at ude­luk­ke den her for­holds­vis lil­le grup­pe el­ler at luk­ke den ind og der­med eks­klu­de­re en ka­em­pe­stor grup­pe af an­dre men­ne­sker. Som re­pra­e­sen­tan­ter for an­ti­de­mo­kra­ti­ske ide­er pas­ser de ik­ke ind i de­mo­kra­ti­et. Det hand­ler jo ik­ke kun om ra­ce, det hand­ler og­så om køn og seksu­a­li­tet for ek­sem­pel. På det grund­lag sy­nes jeg, det er me­get de­mo­kra­tisk at ude­luk­ke ek­stremt høj­re­ra­di­ka­le fra de­mo­kra­ti­et.« – Er det ik­ke far­ligt at gø­re sig til her­re over, hvem der må og ik­ke må del­ta­ge i de­mo­kra­ti­et?

»Alt-right-be­va­e­gel­sen har ik­ke en de­mo­kra­tisk tan­ke­gang. Det er ik­ke li­ge­som at va­e­re kon­ser­va­tiv, so­ci­a­list, høj­re­o­ri­en­te­ret el­ler ven­stre­o­ri­en­te­ret. Den slags ide­o­lo­gi­er pas­ser ind i et de­mo­kra­tisk sam­fund. Det her hand­ler om, at nog­le men­ne­sker vil ned­bry­de de­mo­kra­ti­et. Så jeg ser in­gen grund til, hvor­for vi ik­ke skul­le luk­ke dem ude.«

For Pa­trik Her­mans­son hand­ler det om, at alt-right-be­va­e­gel­sen og dens med­lem­mer skal ses, men ik­ke hø­res. I hans do­ku­men­tar My year in Keki­stan (på dansk Un­dercover i det ek­stre­me høj­re, red.) la­der han i høj grad be­va­e­gel­sen bli­ve set, men for­skel­len lig­ger for ham i, at fil­men ud­stil­ler men­ne­ske­ne, sna­re­re end at den hja­el­per dem med at op­byg­ge de­res or­ga­ni­sa­tion.

Iføl­ge ham be­går de fle­ste me­di­er fejl i de­res må­de at da­ek­ke den yder­ste høj­re­fløj på. Sa­et­ter man de­res hold­nin­ger op over for en mod­parts hold­ning i en klas­sisk »den ene fløj si­ger det, den an­den fløj si­ger det«-de­bat, gør man nem­lig alt-right­be­va­e­gel­sen en tje­ne­ste, me­ner Pa­trik Her­mans­son:

»Når jour­na­li­stik gi­ver plads til an­ti­de­mo­kra­ti­ske ide­er, er det vir­ke­lig far­ligt.« – Men er det ik­ke og­så et de­mo­kra­tisk pro­blem, hvis me­di­er­ne skal af­gø­re, hvem der må ta­le, og hvem der ik­ke må?

»Det er ik­ke alt, man kan an­skue fra fle­re for­skel­li­ge vink­ler. Der er vis­se ting, man ik­ke kan de­bat­te­re. Jor­den er rund, den glo­ba­le op­varm­ning sker, og de her be­va­e­gel­ser hø­rer ik­ke til i vo­res de­mo­kra­ti. Jeg kan ik­ke se, hvor­for vi skal de­bat­te­re det.«

Hø­nen el­ler ae­g­get

Pa­trik Her­mans­son løf­ter øjen­bry­ne­ne let, og hans ha­en­der ge­sti­ku­le­rer ivrigt, mens han ta­ler. Han har va­e­ret ak­tiv i kam­pen mod høj­re­ra­di­ka­lis­me i et år­ti. Han star­te­de sin ak­ti­vis­me som 16-årig og delt­og spora­disk i de­mon­stra­tio­ner, men han me­ner ik­ke selv, at han no­gen­sin­de har va­e­ret en »fuld­blo­det An­ti­fa« – for­kor­tel­sen for gen­re­be­teg­nel­sen over »an­ti­fa­sci­sti­ske« for­e­nin­ger. Hans po­li­ti­ske en­ga­ge­ment var dre­vet af en fø­lel­se af uret­fa­er­dig­hed, men og­så af nys­ger­rig­hed sna­re­re end ren­dyr­ket had. Han dyk­ke­de ned i høj­re­ek­stre­mis­men og be­gynd­te at op­spo­re ny­na­zi­ster, se pro­pa­gan­davi­deo­er på net­tet for at for­stå de­res vre­de og for­søg­te at kort­la­eg­ge med­lem­mer­ne på den yder­ste høj­re­fløjs gø­ren og la­den. Se­ne­re be­gynd­te han at ar­bej­de for det sven­ske an­tira­ci­sti­ske ma­ga­sin Expo, hvor han frem­lag­de sin re­search. I dag le­ver han af sin vi­den om og an­ti­pa­ti mod den yder­ste høj­re­fløj, men han kal­der ik­ke sig selv for ven­stre­fløjsak­ti­vist. Han kø­ber end ik­ke pra­e­mis­sen om, at der fin­des en ven­stre­fløj, der er sam­men­lig­ne­lig med det, man fin­der på den yder­ste høj­re­fløj. »An­ti­fa­sci­ster­ne på den yder­ste ven­stre­fløj udø­ver og­så vold, men de­res vold er til for at stop­pe en an­den vold. Man kan dis­ku­te­re, om det så er ef­fek­tivt, men jeg for­står godt de­res vre­de og de­res mo­ti­va­tion bag,« si­ger han. – Så én slags vold er me­re ac­cep­ta­bel end an­den vold?

»Nog­le star­ter det, an­dre prø­ver at stop­pe det. At si­ge der er en moralsk lig­hed mel­lem de to, det er åben­lyst for­kert. De kom­mer fra to vidt for­skel­li­ge si­der, og for et ut­ra­e­net øje kan det må­ske vir­ke som to grup­per men­ne­sker, der slår hin­an­den på li­ge fod. Men an­ti­fa­sci­ster­ne vil­le ik­ke udø­ve vold, hvis ik­ke det var for fa­sci­ster­ne.«

I sin tid som in­fil­tra­tor mar­che­re­de Pa­trik Her­mans­son den 12. au­gust 2017 sam­men med kampkla­re ame­ri­kan­ske ny­na­zi­ster og høj­re­fløjs­sym­pa­ti­sø­rer gen­nem Char­lot­tesvil­le, Vir­gi­nia, i for­bin­del­se med mar­chen Uni­te the Right. Her­mans­son stod i før­ste par­ket, da en høj­re­na­tio­na­list sat­te sig ind i sin bil og kør­te fron­talt ind i en grup­pe mod­de­mon­stran­ter. En kvin­de blev dra­ebt, og knap en snes blev sår­et. Man­ge af mod­de­mon­stran­ter­ne bar skil­te og ban­ne­re med dra­be­li­ge trus­ler mod na­zi­ster­ne. »Én ting er at skri­ve et skilt, og en an­den ting er fak­tisk at gø­re det, ik­ke? Det er dér, for­skel­len lig­ger. Fa­sci­ster­ne er far­li­ge, og­så selv om an­ti­fa­sci­ster­ne ik­ke var der. Det er en vol­de­lig or­ga­ni­sa­tion og ide­o­lo­gi. De kom­mer frem i sam­fun­det via vold, og det sam­fund, de øn­sker, vil op­ret­hol­de sig selv gen­nem vold. En kon­cen­tra­tions­lejr kan jo ik­ke ek­si­ste­re uden vold, vel? Så ide­en om, at flø­je­ne er li­ge, for­di de beg­ge bru­ger vold, den kø­ber jeg ik­ke. Det er fa­sci­ster­ne selv, der har star­tet den tan­ke­gang, og de gør det af en klar grund – de vil nor­ma­li­se­re høj­re­ek­stre­mis­men.«

Den san­de trus­sel

På det år, der er gå­et si­den Pa­trik Her­mans­sons tid i alt-right, har be­va­e­gel­sen vok­set sig ind over At­lan­ten. Den vre­de, som her­ske­de i Char­lot­tesvil­les ga­der for godt et år si­den, er blus­set op fle­re ste­der i Eu­ro­pa.

Ter­mi­no­lo­gi­en alt-right, Det Al­ter­na­ti­ve Høj­re, har luft un­der vin­ger­ne, og den hidtil uens­ar­te­de sam­ling af me­re el­ler min­dre ra­di­ka­le høj­re­o­ri­en­te­re­de har få­et en fa­el­les be­teg­nel­se at pas­se ind un­der. Be­teg­nel­sen er på det na­er­me­ste ble­vet stu­e­ren.

Den ud­vik­ling så Pa­trik Her­mans­son i sin tid i alt-right, hvor han fo­re­tog bag­grund­stjek på nye med­lem­mer af or­ga­ni­sa­tio­nen. Et af stan­dards­pørgs­må­le­ne til de vor­den­de høj­re­ek­stre­mi­ster var, hvor­for de var duk­ket op nu og ik­ke for fle­re år si­den. Langt de fle­ste kom med et klart svar: Trump. »Man­ge for­tal­te, at de med val­get af Do­nald Trump føl­te, at de­res ide­er og hold­nin­ger var gjort ac­cep­tab­le. Pra­esi­dentval­get gav dem mo­det til ik­ke la­en­ge­re at gem­me sig bag en ska­erm, for plud­se­lig hav­de de et myn­digt be­vis på, at de­res na­zi­sti­ske, an­ti­se­mi­ti­ske, an­ti­fe­mi­ni­sti­ske og ho­mo­fo­bi­ske hold­nin­ger var al­min­de­li­ge,« si­ger Pa­trik Her­mans­son og fort­sa­et­ter: »Nor­ma­li­se­rin­gen af alt-right-be­va­e­gel­sen er den san­de trus­sel i alt det her. Når sam­fun­det stil­tien­de ac­cep­te­rer ide­er­ne, er det let­te­re for nye folk at til­slut­te sig de her grup­per. Vi bli­ver me­re og me­re vant til de­res hold­nin­ger, og der­med stra­ek­ker vi kon­stant spek­t­ret for, hvad vi som sam­fund to­le­re­rer. Plud­se­lig be­gyn­der folk at ac­cep­te­re de her ide­er som va­e­ren­de okay,« si­ger han.

»Og så en­der vi op med et sam­fund, som skra­em­mer mig fra vid og sans.«

Til spørgs­må­let om, hvad hans vig­tig­ste la­e­re af året i al­tright er, ta­en­ker Pa­trik Her­mans­son sig godt om. Han åb­ner mun­den, tø­ver og si­ger så:

»Jeg har la­ert at se dem som men­ne­sker og ik­ke mon­stre. Det er vi nødt til. Mon­stre er kom­plet nyt­tes­lø­se i et po­li­tisk bil­le­de, for dem kan vi kan ik­ke stil­le no­get op imod. Men selv om de er men­ne­sker, så bi­dra­ger de ik­ke med no­get godt til vo­res de­mo­kra­ti.«

Han fort­sa­et­ter: »Det hand­ler ik­ke kun om na­tio­na­lis­me og frem­med­had. Det hand­ler om alt i de­mo­kra­ti­et så­som ud­dan­nel­se, lov­giv­ning, køn og seksu­a­li­tet, og det hand­ler om at ude­luk­ke al­le an­dre end dem selv. Plud­se­lig sid­der vi til­ba­ge med en lil­le­bit­te grup­pe fors­må­e­de, ban­ge, hvi­de ma­end, der me­ner, de har ene­ret på de­mo­kra­ti­et. Det er far­ligt.«

»Den­ne be­va­e­gel­se er ik­ke de­mo­kra­tisk. Det er ik­ke li­ge­som at va­e­re kon­ser­va­tiv, høj­re­o­ri­en­te­ret el­ler ven­stre­o­ri­en­te­ret. De vil ik­ke ta­ge del i vo­res de­mo­kra­ti, de vil ned­bry­de det.« Pa­trik Her­mans­son, do­ku­men­ta­rist og ak­ti­vist

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.