Fremad mod Kold Krig II?

Ki­na-USA. Spa­en­din­ger­ne mel­lem ver­dens to stør­ste øko­no­mi­er har isa­er ramt sam­hand­len. Men fryg­ten sti­ger for, at det kan bre­de sig til sik­ker­heds­po­li­tik­ken. Pe­ter Ham­sen la­e­ser sin ar­ti­kel op på we­e­ken­da­vi­sen.dk (for abon­nen­ter).

Weekendavisen - - Udland - Af PE­TER HARMSEN Lyt til ar­tik­len

pionfor­fat­ter­ne har la­en­ge vidst, at en ny kold krig er un­der op­sej­ling. Si­den be­gyn­del­sen af år­ti­et har arv­ta­ger­ne ef­ter Jo­hn le Car­ré og Ian Fle­m­ing ud­sendt bø­ger med tit­ler som The Shang­hai Fa­ctor og Red Swan om en ny ver­den, hvor de ve­st­li­ge ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­sters mod­stan­de­re ik­ke la­en­ge­re har rus­si­ske nav­ne, men hed­der Wang og Li. Og nu er vir­ke­lig­he­den må­ske be­gyndt at ind­hen­te fik­tio­nen.

Med sti­gen­de hyp­pig­hed får for­hol­det mel­lem USA og Ki­na be­teg­nel­sen kold­krigs­lig­nen­de, og epi­so­der mel­lem de to lan­des flå­der kan få et om­rå­de som Det Syd­ki­ne­si­ske Hav til at lig­ne det 21. år­hund­re­des Ber­lin­mur.

Søn­dag und­gik den ame­ri­kan­ske de­stroy­er USS Deca­tur på sejlads na­er de om­strid­te Sprat­ly-øer med nød og na­ep­pe at bli­ve på­sej­let af et ki­ne­sisk far­tøj af klas­sen Luy­ang. »Far­ligt og upro­fes­sio­nelt,« lød den ame­ri­kan­ske ka­rak­te­ri­stik ef­ter­føl­gen­de. Ki­na sva­re­de igen med at kal­de Deca­turs til­ste­de­va­e­rel­se i far­van­det »pro­vo­ke­ren­de«.

Det er ba­re den se­ne­ste eska­le­ring. Ki­na er i for­vej­en ra­sen­de over en stor­stilet ame­ri­kansk vå­ben­pak­ke til Taiwan og ame­ri­kansk over­flyv­ning af om­rå­der ta­et ved den ki­ne­si­ske kyst af B-52bom­be­fly, der hur­tigt kan ud­ru­stes med atom­vå­ben. Di­a­lo­gen er na­er­mest gå­et i stå. Plan­lag­te sam­ta­ler i Bei­jing se­ne­re på må­ne­den mel­lem de ki­ne­si­ske og ame­ri­kan­ske for­svars­mi­ni­stre er af­lyst. »Den po­li­ti­ske til­lid mel­lem de to re­ge­rin­ger har lidt et kna­ek,« si­ger Wu Xin­bo, le­der af Cen­ter for Ame­ri­kastu­di­er ved Shang­hais Fu­dan Uni­ver­si­tet. »Og når først til­li­den er brudt, er den fan­ta­stisk van­ske­lig at brin­ge til­ba­ge på det gam­le ni­veau. Ska­den er sket. Det vil på­vir­ke for­hol­det mel­lem USA og Ki­na, og­så på lang sigt.«

Indtil nu har iagt­ta­ge­re af ver­dens vig­tig­ste bi­la­te­ra­le for­hold of­te frem­ha­e­vet, at nok er der of­te spa­en­din­ger mel­lem Ki­na og USA, men si­tu­a­tio­nen vil al­drig syn­ke så dybt som i Den Kol­de Krigs va­er­ste da­ge, hvor den sov­je­tisk-ame­ri­kan­ske strid fle­re gan­ge send­te men­ne­ske­he­den mod af­grun­den, for i det mind­ste har ame­ri­ka­ner­ne og ki­ne­ser­ne et øko­no­misk in­ter­es­se­fa­el­les­skab. Men pa­ra­doksalt nok er det net­op øko­no­mi­en, som er en af de di­rek­te år­sa­ger til de sta­er­kt for­va­er­re­de spa­en­din­ger.

SUSAs angst for at bli­ve over­ha­let

På over­fla­den er han­delskri­gen mel­lem USA og Ki­na ud­løst af ame­ri­kansk fru­stra­tion over en ne­ga­tiv han­dels­ba­lan­ce, kom­bi­ne­ret med vre­de over på­stå­et ki­ne­sisk pro­tek­tio­nis­me og frygt for ki­ne­sisk ty­ve­ri af tek­no­lo­gisk knowhow. Men den bun­der i vir­ke­lig­he­den langt dy­be­re og hand­ler om en ame­ri­kansk angst for at se sig di­stan­ce­ret for før­ste gang i halvan­det hund­re­de år, forta­el­ler Wang Yong, en pro­fes­sor i in­ter­na­tio­nal po­li­tik ved Bei­jing Uni­ver­si­tet.

»De han­dels­ma­es­si­ge gnid­nin­ger er for­va­er­ret af ame­ri­kansk be­kym­ring over den ki­ne­si­ske ud­for­dring af USAs magt­po­si­tion. Ki­nas øko­no­mi vil over­ha­le den ame­ri­kan­ske i slut­nin­gen af 2020rne. Så vi må be­re­de os på, at spa­en­din­ger­ne kan va­re la­en­ge. I det va­erst ta­en­ke­li­ge sce­na­rie vil vi se en ny kold krig, hvor he­le ver­den­s­ø­ko­no­mi­en bli­ver ta­get som gid­sel,« si­ger han.

»Men det er ik­ke be­gra­en­set til han­del, og beg­ge par­ter sy­nes at be­va­e­ge sig imod en stra­te­gisk ri­va­li­se­ring, hvor USA for­sø­ger at ind­da­em­me Ki­na og be­gra­en­se Ki­nas vok­sen­de in­ter­na­tio­na­le ind­fly­del­se. Det vil mu­lig­vis gi­ve de­res sik­ker­heds­po­li­ti­ske for­hold en helt ny ka­rak­ter, og en tve­kamp om kon­trol­len med Asi­en og Stil­le­ha­vet kan bli­ve re­sul­ta­tet.« For­hol­det mel­lem USA og Ki­na er ble­vet for­va­er­ret med langt stør­re hast, end selv de va­er­ste pe­s­si­mi­ster kun­ne ha­ve for­ud­set for ba­re få år si­den. I Bei­jing har po­li­ti­ker­ne op­gi­vet den tid­li­ge­re hold­ning: at hol­de lav pro­fil og spa­re på kra­ef­ter­ne, for i ste­det at fo­ku­se­re på den øko­no­mi­ske ud­vik­ling. De før­ste an­sat­ser til en ny og me­re selv­be­vidst ki­ne­sisk kurs kom for nøj­ag­tig ti år si­den. Fi­nanskri­sen ud­stil­le­de de ve­st­li­ge de­mo­kra­ti­ers pa­ra­ly­se, sam­ti­dig med at Ki­na pum­pe­de sto­re sum­mer ind i si­ne mar­ke­der og frem­stod som an­der­le­des hand­le­kraf­tig. Si­den er Xi Jin­ping kom­met til og har lan­ce­ret en re­to­rik, der med sin hen­vis­ning til »Den Ki­ne­si­ske Drøm« kan vir­ke helt ken­ne­dysk, sam­ti­dig med at han har le­det fol­ke­re­pu­blik­ken med en am­bi­tion, som man skal til­ba­ge til Ma­o­ti­den for at fin­de ma­gen til. Det in­de­ba­e­rer for ek­sem­pel, at enor­me sum­mer er po­stet ind i et stor­stilet pro­jekt, som skal knyt­te ta­et­te­re øko­no­mi­ske bånd mel­lem Asi­en og Eu­ro­pa på den ene si­de og Ki­na på den an­den.

Ki­na blev ik­ke som os

Ki­ne­sisk ak­ti­vis­me af den art bur­de egent­lig va­e­re li­ge ef­ter pla­nen, set fra USAs per­spek­tiv. I en ge­ne­ra­tion har skif­ten­de ame­ri­kan­ske pra­esi­den­ter, med min­dre va­ri­a­tio­ner be­tin­get af par­ti­far­ve, fulgt den sam­me linje: Det gjaldt om at en­ga­ge­re Ki­na på så man­ge fel­ter som mu­ligt og der­med gø­re det til et land li­ge­som al­le an­dre, ba­re stør­re. Sa­gen er ba­re, at ki­ne­ser­ne ik­ke er ble­vet som os, sna­re­re tva­er­ti­mod.

Bor­te er fo­re­stil­lin­gen om, at ve­st­li­ge nor­mer om de­mo­kra­ti og men­ne­ske­ret­tig­he­der er uni­ver­sel­le og uund­gå­e­ligt vil ap­pel­le­re til ki­ne­ser­ne i takt med, at øget vel­stand og bed­re ud­dan­nel­se får dem til at ta­ge af­stand fra de­res to­ta­li­ta­e­re arv. I ste­det be­gyn­der Ki­na med sin au­to­ri­ta­e­re mo­del at lig­ne et selv­be­vidst al­ter­na­tiv til det tra­et­te ve­st­li­ge fol­ke­sty­re. Den er­ken­del­se har meldt sig i ame­ri­kan­ske re­ge­rings­kred­se med en voldsom­hed og plud­se­lig­hed, som gør det na­er­lig­gen­de at ta­le om et egent­ligt pa­ra­dig­meskif­te. Mi­cha­el Beck­ley, der for­sker i ki­ne­siska­me­ri­kan­ske re­la­tio­ner ved Tufts og Har­vard uni­ver­si­te­ter­ne, forta­el­ler:

»Selv blandt me­get so­bre ana­ly­ti­ke­re af ame­ri­kansk po­li­tik i Øst­a­si­en er der en vok­sen­de kon­sensus om, at USA vir­ke­lig har klud­ret i det med sin Ki­na-po­li­tik, som gik ud på at in­te­gre­re Ki­na i den li­be­ra­le ver­den­sor­den. Ef­ter de­res me­ning ga­el­der det nu om at gø­re sig klar til, hvad de kal­der ’lang­va­rig stra­te­gisk kon­kur­ren­ce’, og med det me­ner de dy­best set en ny kold krig,« si­ger han. »Det er ind­ly­sen­de, at ide­en om et sta­er­ke­re Ki­na tje­ner en mas­se for­skel­li­ge men­ne­skers in­ter­es­ser. Der er selv­føl­ge­lig ele­men­ter in­den for mi­li­ta­e­ret, som kan få et me­get stør­re bud­get. Hvad en­ten vi ta­ler om skibsva­erf­ter el­ler an­dre virk­som­he­der, der har kon­trak­ter med for­sva­ret, er der na­tur­lig­vis et in­ci­ta­ment til at over­dri­ve uden­land­ske trus­ler, så de kan få fyldt or­drebø­ger­ne op.« Pra­esi­dent Do­nald Trump har så­le­des gi­vet grønt lys for byg­nin­gen af 355 nye far­tø­jer, som skal le­ve­res til den ame­ri­kan­ske flå­de »så snart som prak­tisk mu­ligt«. Be­grun­del­sen for en eks­pan­sion af den ka­li­ber le­ve­res blandt an­det i Pen­ta­gons år­li­ge rap­port om det ki­ne­si­ske mi­li­ta­er, der i au­gust be­ma­er­ke­de, at Bei­jing »i sti­gen­de om­fang for­sø­ger at bru­ge Ki­nas vok­sen­de øko­no­mi­ske, diplo­ma­ti­ske og mi­li­ta­e­re for­må­en til at etab­le­re re­gio­nalt her­re­døm­me og ud­vi­de lan­dets in­ter­na­tio­na­le ind­fly­del­se«.

De nye to­ner er ik­ke ba­re et ud­slag af me­re el­ler min­dre til­fa­el­di­ge pra­e­fe­ren­cer hos den nu­va­e­ren­de ame­ri­kan­ske re­ge­ring, men er ud­tryk for dy­be­re­lig­gen­de for­an­drin­ger i den ame­ri­kan­ske po­li­ti­ske eli­tes syn på Ki­na. Der kan va­e­re ue­nig­hed mel­lem Re­pu­bli­ka­ner­ne og De­mo­kra­ter­ne om den pra­e­ci­se må­de, Ki­na skal ta­ck­les på, men at Ki­na er et pro­blem, er der sja­el­dent enig­hed om hen over mid­ten i ame­ri­kansk po­li­tik, si­ger Char­les Hankla, en po­li­to­log ved Asi­an Stu­di­es Cen­ter på Ge­or­gia Sta­te Uni­ver­si­ty. »Af alt, hvad Trump har fo­re­ta­get sig, er hans be­hand­ling af Ki­na stort set det ene­ste, der er ble­vet støt­tet af beg­ge par­ti­er. Det er det ene­ste om­rå­de, hvor man kan fin­de de­mo­kra­ter, som bak­ker op om Trump. Der er en ud­bredt fø­lel­se af, at et styr­ket Ki­na er far­ligt. Det vil fort­sa­et­te ef­ter Trump,« si­ger han.

Den ki­ne­si­ske mo­del

Ide­o­lo­gi spil­le­de en frem­tra­e­den­de rol­le i den gam­le kol­de krig. Det er end­nu usik­kert, om en even­tu­el ny kold krig vil ha­ve en lig­nen­de ide­o­lo­gisk di­men­sion. I gi­vet fald vil det ik­ke va­e­re marxis­men, der får Ki­na til at frem­stå som et at­trak­tivt al­ter­na­tiv til Ve­sten, men sna­re­re fo­re­stil­lin­gen om en sa­er­lig ki­ne­sisk øko­no­misk mo­del, der ik­ke ale­ne ga­ran­te­rer høj va­ekst, men og­så gi­ver stats­mag­ten en nøg­lerol­le, forta­el­ler Hankla.

»Den ki­ne­si­ske mo­del har et bud­skab til re­ge­rin­ger rundt­om­kring i ver­den, nem­lig at det ik­ke er nok ba­re at de­re­gu­le­re, ska­e­re i de of­fent­li­ge ud­gif­ter og over­la­de det he­le til det frie mar­ked. Den forta­el­ler re­ge­rin­ger­ne, at de kan va­e­re pro­ak­ti­ve i for­sø­ge­ne på at skaf­fe va­ekst. De kan pla­ce­re sig li­ge i be­gi­ven­he­der­nes cen­trum,« si­ger han.

Paki­stan er et af de før­ste lan­de, der på den må­de er ble­vet lok­ket over i den ki­ne­si­ske lejr. Ef­ter at USA un­der Trump har skå­ret kraf­tigt i bi­stan­den til den sy­dasi­a­ti­ske al­li­e­re­de, er Ki­na trå­dt til og har hjul­pet med at ud­fyl­de no­get af det ga­ben­de bud­get­ma­es­si­ge hul, som ame­ri­ka­ner­ne har ef­ter­ladt.

Si­tu­a­tio­nen er dog ik­ke helt en­kel for den paki­stan­ske re­ge­ring. Den kan ik­ke ri­si­ke­re at sat­se alt på Ki­na og må op­ret­hol­de et tå­le­ligt for­hold til USA. For­u­de ven­ter en van­ske­lig ba­lan­ce­gang, forta­el­ler Ad­nan Aa­mir, en uaf­ha­en­gig kom­men­ta­tor i den paki­stan­ske by Qu­et­ta.

»Det står klart, at Paki­stan al­le­re­de har valgt Ki­nas si­de i den­ne nye, om man vil, kol­de krig. Paki­stan vil dog af­hol­de sig fra di­rek­te kon­fron­ta­tion med USA. Det vil for­sø­ge at få mest mu­ligt ud af part­ner­ska­bet med Ki­na, men sam­ti­dig la­de dø­ren stå på klem for et bed­re for­hold til USA. Ef­ter­som det glo­ba­le øko­no­mi­ske sy­stem sta­dig er kon­trol­le­ret af Ve­sten, vil­le det va­e­re sva­ert for Paki­stan at over­le­ve ale­ne ved Ki­nas hja­elp,« si­ger han.

Mi­li­ta­ert kan USA ik­ke ud­for­dres

Hvad vil det alt sam­men si­ge? Skal ver­den vir­ke­lig for­be­re­de sig på en Kold Krig II? Så galt går det må­ske trods alt ik­ke. Selv om Ki­na op­ru­ster og isa­er har vakt op­ma­er­k­som­hed med lan­ce­rin­gen af sit før­ste han­garskib, er for­skel­len mel­lem det ki­ne­si­ske og det ame­ri­kan­ske for­svars­bud­get fort­sat be­ty­de­lig. At for­sø­ge at ud­for­dre USA dér, hvor det står al­ler­sta­er­ke­st, vil­le bå­de va­e­re dyrt og for ri­si­ka­belt, forta­el­ler Gor­don Che­ung, le­der af Cen­tret for Mo­der­ne Ki­nastu­di­er ved Uni­ver­si­ty of Dur­ham. »Den op­rin­de­li­ge kol­de krig mel­lem USA og Sov­jet sen­der et me­get klart sig­nal til Ki­nas le­de­re: Man skal ik­ke ud­for­dre ame­ri­ka­ner­ne på det mi­li­ta­e­re om­rå­de. Her er de sim­pelt hen for sta­er­ke, og ki­ne­ser­ne vil­le stå til at ta­be stort. Den ki­ne­si­ske be­stra­e­bel­se på at etab­le­re en flå­de af han­garski­be er hel­ler ik­ke et for­søg på at ham­le op med USA på glo­balt plan, men er be­reg­net på for­svar af Ki­nas eget ter­ri­to­ri­um,« si­ger han. Wu Xin­bo, USA-eks­per­ten fra Shang­hai, er li­ge­le­des var­som med at dra­ge en alt for fir­kan­tet pa­ral­lel med for­ti­den. Gan­ske vist har der i Øst­a­si­en ef­ter hans me­ning her­sket kold­krigs­lig­nen­de for­hold si­den Ba­ra­ck Oba­ma, hvis re­ge­ring om­for­del­te en an­se­lig del af USAs mi­li­ta­e­re for­må­en til re­gio­nen. Men han an­ser det for us­and­syn­ligt, at det vil ud­vik­le sig til ri­va­li­se­ring på glo­balt plan. Igen – om­kost­nin­ger­ne vil va­e­re for sto­re for Ki­na.

»I det mind­ste in­den for en over­sku­e­lig frem­tid tror jeg ik­ke, det ki­ne­sisk-ame­ri­kan­ske for­hold vil kom­me i na­er­he­den af Den Kol­de Krig som dén mel­lem Sov­je­tu­ni­o­nen og USA. USA og Sov­jet kon­kur­re­re­de ik­ke ba­re i Eu­ro­pa, men og­så i Afri­ka og Lat­i­na­me­ri­ka – overalt. Ki­na er ik­ke in­ter­es­se­ret i en ge­opo­li­tisk kap­pe­strid med USA i den ska­la,« si­ger han.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.