Kri­sten­dom

Weekendavisen - - Opinion -

Tho­mas Frovin, pro­jekt­le­der Ler­ba­ek Møl­le­vej 10, 7100 Vej­le

In­drøm­met: Jeg sli­der på kir­ke­ba­en­ke­ne med gla­e­de og er ik­ke som så­dan be­sva­e­ret ved at kal­de mig kri­sten, men jeg kan ik­ke gen­ken­de min tro i hver­ken Lilt­or­ps el­ler Hen­rik­sens ud­ga­ve, som den frem­står i WA#39. Hos Lilt­orp er dan­ske va­er­di­er ud­tryk for »en kon­se­kvens af vo­res af­stand­ta­gen til de re­li­gi­øse dog­mer i kri­sten­dom­men«. Hos Hen­rik­sen er kri­sten høj­tids­fejring cen­tral for en må­l­bar og suc­ces­fuld as­si­mi­le­ring ind i Dan­mark. »I et el­ler an­det om­fang må man ta­ge no­get af vo­res krist­ne kul­tu­rarv til sig,« si­ger han. Beg­ge be­gri­ber li­ge dår­ligt, hvad kri­sten­dom er. Lilt­or­ps af­vis­ning af, at va­er­di­er som »to­le­ran­ce, kri­tisk ta­enk­ning, fa­el­les­skab (…), per­son­lig fri­hed, li­ge ret­tig­he­der« har no­get som helst med kri­sten­dom at gø­re, er i bed­ste fald uop­lyst og ahi­sto­risk. Hen­rik­sens ide om, at »kri­sten kul­tu­rarv« er no­get, man så­dan li­ge skal ta­ge til sig for at va­e­re dan­sker, er respekt­løs og af­slø­rer en ek­la­ta­nt man­gel på for­stå­el­se for, hvad tro – og der­med kri­sten­dom – egent­lig er for en stør­rel­se, og hvad det be­ty­der for men­ne­sker.

Man vaen­ner sig til det. Det er of­te så­dan, at kri­sten­dom­men en­ten skal tam­pes på fra en hu­ma­ni­stisk-atei­stisk si­de el­ler ta­ges som gid­sel i en pa­te­tisk pa­tri­o­tis­me – det er ti­dens re­li­gi­øse anal­fa­be­tis­me. I Hen­rik­sens ver­sion bli­ver kri­sten­dom­men in­stru­men­ta­li­se­ret som et po­li­tisk red­skab, der skal hol­de DR i skak, skil­le van­tro fra ret­tro­en­de og tje­ne som et fug­les­kra­em­sel for det an­der­le­des. Her er ik­ke me­gen mis­sio­nal om­sorg for men­ne­skers sja­e­le­fred, og sja­el­dent na­ev­nes kri­sten­dom­mens stif­ter ved navn. Hos Lilt­orp bli­ver kri­sten­dom­men en svø­be, et opi­um, der bin­der men­ne­sker fast i en for­kvak­let over­tro og hin­drer os i at nå vort ful­de po­ten­ti­a­le og op­lys­ning. Gra­en­sen­de til vul­ga­erd­arwi­nis­me sa­et­tes kik­ker­ten for det blin­de øje, og man tror sig i stand til at se al­le li­vets dyb­der fra sin så­kaldt hu­ma­ni­sti­ske pie­destal.

Fri mig fra en po­li­ti­se­ret kri­sten­dom, der ik­ke be­gri­ber, at tro har med ånd at gø­re, og re­du­ce­rer den til va­len »kul­tu­rarv«. Og fri mig fra en selv­ret­fa­er­dig an­ti-tei­s­me, der ik­ke lev­ner ånds­fri­he­den en chan­ce, for­di de re­li­gi­øse må ta­ge fejl. Og så – ja tak til Jesus Kristus, som ik­ke kom for at fordømme, men for at gi­ve fred, ka­er­lig­hed og liv i over­flod. Hvor han er, er der fri­hed, si­ger den go­de bog. Det ga­el­der så­vel for Lo­ke som for Thor, for Mar­tin så­vel som for Ka­rin. Men ga­el­der det og­så os, som kal­der os tro­en­de?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.