ORD FOR VI­DEN

Syg­dom

Weekendavisen - - Ideer - Af KRI­STI­AN HVIDTFELT NIELSEN

HVER mor­gen fo­re­ta­ger man­ge fora­el­dre et sva­ert valg: Er mit barn sygt el­ler rask nok til at kom­me i vug­ge­stue, bør­ne­ha­ve el­ler sko­le? Fe­ber er et sik­kert tegn, men der­u­d­over er det en van­ske­lig vur­de­ring, sa­er­ligt i en stres­set mor­gen­si­tu­a­tion. De of­fi­ci­el­le ret­nings­linjer for, hvor­når børn skal hol­des hjem­me, hen­vi­ser til en »sva­ek­ket al­men­til­stand«, hvil­ket ef­ter­la­der no­get plads til fora­el­dre­nes for­tolk­ning.

Syg­dom er i det he­le ta­get sva­ert at de­fi­ne­re, ik­ke ba­re for fora­el­dre. Det en­gel­ske di­sea­se be­ty­der no­get i ret­ning af sva­ek­ket al­men­til­stand, nem­lig dis-ea­se, alt­så et fra­va­er af ea­se el­ler velva­e­re. Syg­dom der­i­mod har rod i det old­n­or­di­ske sjúkr, som op­rin­de­ligt be­tød be­kym­ret el­ler kra­en­ket, hvil­ket pas­ser godt med, at man kan va­e­re syg af be­kym­ring. Sjúkr er og­så be­va­ret på en­gelsk i or­det si­ck.

In­den for la­e­ge­vi­den­ska­ben bli­ver syg­dom tra­di­tio­nelt op­fat­tet som en for­styr­rel­se af krop­pens bi­o­lo­gi­ske funk­tio­ner. For langt de fle­ste syg­dom­mes ved­kom­men­de er det et upro­ble­ma­tisk syg­doms­be­greb. Her kan man nemt sa­et­te lig­heds­tegn mel­lem pa­tien­tens til­stand og år­sa­gen der­til, sel­ve syg­dom­men. Men der er og­så man­ge syg­dom­me, som er umu­li­ge at på­vi­se ved me­di­cin­ske un­der­sø­gel­ser, og hvor der mang­ler en en­ty­dig år­sags­sam­men­ha­eng. Et godt ek­sem­pel er stress, som ik­ke ale­ne skyl­des bi­o­lo­gi­ske fak­to­rer, men og­så psy­ko­lo­gi­ske og so­ci­a­le. Her er vo­res for­vent­nin­ger til, hvad der er nor­malt, med til at de­fi­ne­re sel­ve syg­dom­men, hvil­ket ses ved, at folk med stress of­te fø­ler sig ud­sat

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.