Den evi­ge angst

Vo­res psy­ki­ske sår­bar­he­der er de sam­me som al­tid, men det mo­der­ne sam­fund aen­drer må­den, vi li­der på. ILLUSTRATION: MUNCH-MU­SE­ET/GOOG­LE ART PROJECT

Weekendavisen - - Ideer - Af ANNE JEN­SEN SAND LAYOUT: AN­DREAS PERETTI KORREKTUR: LOU­I­SE LUNDBERG CLAESEN

år det he­le blev for me­get for Mau­de, gik hun op og lag­de sig. Den kon­ser­va­ti­ve di­rek­tør­frue fra tv-se­ri­en Ma­ta­dor var ud­ma­er­ket klar over, hvor­når hen­des fø­lel­ser løb af med hen­de, og når det ske­te, fortrak hun til sy­ge­sen­gen. Hun var neu­ro­ti­ker af den gam­le sko­le; hen­des in­dre ha­em­nin­ger, au­to­ri­tet­stro og ac­cept af plads i hjem­mets hie­rar­ki stam­mer fra en helt an­den tid.

»Hvor vi før 1968 tøj­le­de vo­res in­dre angst og fulg­te da­ti­dens reg­ler for ac­cep­ta­bel op­før­sel, bed ta­en­der­ne sam­men og vend­te den an­den kind til, er vi i dag me­re udadre­a­ge­ren­de og hand­ler på vo­res fø­lel­ser og im­pul­ser,« si­ger Ras­mus Nejst Jen­sen, spe­ci­al­la­e­re i psy­ki­a­tri. Han har sam­men med Tom Bolwig, pro­fes­sor eme­ri­tus i psy­ki­a­tri, skre­vet bo­gen Der lu­rer en angst – psy­ki­a­tri og sam­fund. Om en angst, der iføl­ge de to for­fat­te­re er i fuldt fl­or ef­ter 1960er­nes ung­doms­op­rør, som før­te til et sam­fund med fa­er­re ha­em­nin­ger, min­dre au­to­ri­tet­stro og et va­eld af valg – bryd­nin­ger, der ik­ke har va­e­ret nem­me for al­le at hånd­te­re og er en del af for­kla­rin­gen bag stig­nin­gen i li­del­ser som ADHD, per­son­lig­heds­for­styr­rel­ser og stress.

Ang­sten har al­tid va­e­ret der, og­så til vo­res eget bed­ste. Den får os til at ta­en­ke to gan­ge, in­den vi krav­ler for højt op i tra­e­et. Da vi le­ve­de på sa­van­nen, fik den os til at la­eg­ge mad til si­de i frygt for sult el­ler til at ha­ve øj­ne i nak­ken, når lø­ven var på jagt. Det er en ube­ha­ge­lig fø­lel­se og sam­ti­dig en evo­lu­tio­na­er over­le­vel­ses­hja­elp. Si­den aen­dre­de sam­fun­det sig. Vi kom til at le­ve me­re tryg­ge og be­skyt­te­de liv, men ang­sten spø­ger sta­dig i vo­res sind og er en del af de fle­ste psy­ki­a­tri­ske li­del­ser.

NBIOLOGISK set er de psy­ki­ske syg­dom­me stort set ua­en­dre­de. Men­ne­ske­hjer­nen har lig­net sig selv de sid­ste man­ge tu­sin­de år, og vi er li­ge så ge­ne­tisk dis­po­ne­re­de for at bli­ve ma­ni­o­de­pres­si­ve el­ler skizof­re­ne, som vi al­tid har va­e­ret. Men for­an­drin­ger i om­ver­de­nen har få­et be­stem­te li­del­ser til at vin­de frem, skri­ver for­fat­ter­ne bag bo­gen. An­tal­let af per­so­ner i be­hand­ling for ADHD vok­se­de fra 2100 i år 2000 til 41.000 i 2014. I dag op­le­ver hver tien­de dan­sker symp­to­mer på al­vor­lig stress dag­ligt. Psy­ki­a­ter­ne mod­ta­ger fle­re og fle­re pa­tien­ter med for­styr­rel­ser i de­res per­son­lig­hed, isa­er dem som bun­der i en ned­sat im­puls­kon­trol.

»Hvis man er dis­po­ne­ret for en li­del­se, kan den bli­ve ud­løst af be­last­nin­ger. Den må­de, vo­res sam­fund fun­ge­rer på i dag, hvor vi har fle­re bol­de i luf­ten og min­dre fred, øger ni­veau­et af angst og stress. Der bli­ver kor­te­re vej til ta­er­s­k­len, hvor den psy­ki­ske syg­dom bli­ver ud­løst,« si­ger Ras­mus Nejst. Im­puls­kon­trol­len ha­en­ger sam­men med hjer­nens fron­tal­lap­per og det lim­bi­ske sy­stem. Først­na­evn­te for­sø­ger at da­em­pe man­ge af de fø­lel­ser og be­hov, som pul­ser løs i sidst­na­evn­te, in­den vi når at hand­le på dem. So­ci­a­le me­di­er og kon­stan­te di­gi­ta­le be­løn­nin­ger i form af »li­kes« og af­bry­del­ser har va­e­ret bra­en­de på det lim­bi­ske bål. Det har skub­bet til ba­lan­cen mel­lem fø­lel­se og for­nuft, me­ner bo­gens for­fat­te­re.

Når kon­flik­ter­ne så mel­der sig, re­a­ge­rer man­ge mod­sat den gam­mel­dags neu­ro­ti­ker, som er ble­vet et sja­el­dent syn: De ven­der ik­ke tin­ge­ne in­dad og ha­em­mer im­pul­ser­ne ved at re­a­ge­re ind­s­kra­en­ket i fø­lel­se, vil­je og hand­ling. I ste­det hand­ler de på dem.

»Det ser vi blandt an­det med de man­ge un­ge, der ’cut­ter’ sig selv, alt­så ska­e­rer sig i hu­den. De på­fø­rer sig en fy­sisk smer­te for at få op­ma­er­k­som­he­den va­ek de­res ka­o­ti­ske in­dre fø­lel­ser, som de ik­ke kan tøj­le, og om­kring hver tien­de un­ge gør det. Dem så vi ik­ke i psy­ki­a­tri­en for ba­re 50 år si­den,« si­ger Ras­mus Nejst.

DET er ik­ke kun hver­da­gens di­gi­ta­li­se­ring, der har skabt uba­lan­ce i sin­det. Ud­vik­lin­gen skal ses i et stør­re hi­sto­risk per­spek­tiv, som kul­mi­ne­re­de i 1960er­nes ung­doms­op­rør. Før det hav­de sam­fun­det va­e­ret trygt og for­ud­si­ge­ligt, si­ger Ras­mus Nejst, men på sam­me tid låst og kon­trol­le­ret. Der­for om­styr­te­de de un­ge for 50 år si­den pro­fes­sor­va­el­det og gjor­de op med man­ge af sam­fun­dets hie­rar­ki­er, ha­em­nin­ger og ri­tu­a­ler. Kir­ken blev kørt ud på et si­despor, den sor­te sko­le blev er­stat­tet af an­svar for egen la­e­ring, og vi blev dus med hin­an­den. Man be­hø­ve­de ik­ke at bli­ve smed som sin far, men fik al­ver­dens ve­je at gå.

I dag er man­ge af os des­u­den flyt­tet fra lan­det til by­en, hvor vi bor ta­et og hek­tisk, selv­om hjer­nen er bedst byg­get til at le­ve i små flok­ke på om­kring 70 in­di­vi­der med fa­ste struk­tu­rer, ri­tu­a­ler og et klart hie­rar­ki. Den slags fa­ste struk­tu­rer og for­ud­si­ge­lig­hed kan va­e­re med til at da­em­pe angst og gi­ve ro i sin­det, hvil­ket net­op er grun­den til, at det un­der en psy­ki­a­trisk ind­la­eg­gel­se vir­ker lin­dren­de på de sy­ge at stå op på et be­stemt tids­punkt, spi­se frokost hver dag klok­ken 12 el­ler star­te da­gen med en mor­gensang, den så­kald­te mil­jøte­ra­pi. »De sto­re ta­be­re i et sam­fund med fa­er­re ha­em­nin­ger er ik­ke dig og mig, men dem fra dys­funk­tio­nel­le fa­mi­li­er el­ler med en ka­o­tisk bag­grund, som mang­ler tryg­hed og struk­tur. De kun­ne før i ti­den støt­te sig til de fa­ste ram­mer i sam­fun­det. I dag ser vi man­ge af dem i psy­ki­a­tri­en,« si­ger Ras­mus Nejst. Al­li­ge­vel øn­sker for­fat­ter­ne bag bo­gen sig ik­ke til­ba­ge til den sor­te sko­le el­ler da­ti­dens sam­fund og neu­ro­ser.

»Der har va­e­ret en ten­dens til, at alt, der ba­re lug­te­de af ti­den før 1968, blev ud­skam­met. Ung­doms­op­rø­ret var nød­ven­digt og kom af en god grund, for der var ube­ha­ge­lig magtud­fol­del­se og for lidt so­ci­al mo­bi­li­tet,« si­ger Ras­mus Nejst.

»Men med de for­an­drin­ger, op­rø­ret med­før­te, og nu­ti­dens di­gi­ta­le re­vo­lu­tion, har vi må­ske me­re end no­gen­sin­de brug for no­get af den ro og de ha­em­nin­ger, som for­svandt. Ik­ke for at ska­be en ny ge­ne­ra­tion af neu­ro­ti­ke­re, men for at gø­re det let­te­re at navi­ge­re i og ta­ge kon­trol over vo­res liv.«

Ras­mus Nejst Jen­sen og Tom G. Bolwig: Der lu­rer en angst. For­la­get Vand­kun­sten, sep­tem­ber 2018.

Ed­vard Mun­chs ma­le­ri Angst fra 1894.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.