SÅ­DAN VIR­KER DI­NE LØ­BE­SKO

Aktiv Træning (Denmark) - - LØBESKO -

Lø­be­sko­en for en­den af dit ben er et lil­le tek­nisk vi­dun­der, der un­der det of­te lidt enk­le yd­re gem­mer på ad­skil­li­ge avan­ce­re­de tek­no­lo­gi­er, der har til for­mål at gav­ne din kom­fort, mini­me­re din ska­de­ri­si­ko og gi­ve dig en fan­ta­stisk lø­be­op­le­vel­se. Vi har skilt de mo­der­ne lø­be­sko ad for at se, hvad de egentlig har at by­de på.

Mo­der­ne lø­be­sko, som vi ken­der dem, er en ny op­fin­del­se. Først i 80’er­ne fandt da­em­pen­de skum, gel- og luft­pu­der og støt­ten­de ele­men­ter vej til lø­be­sko­e­ne, og først her­om­kring vok­se­de in­du­stri­en sig rig­tig stor. Det faldt no­gen­lun­de sam­men med en af de sto­re mo­tions­lø­bebøl­ger, og al­le de nye mo­tio­ni­ster skul­le jo ha­ve go­de sko, så de ik­ke blev ska­de­de. De na­e­ste 30 år blev lø­be­sko­e­ne sta­dig me­re avan­ce­re­de og spe­ci­a­li­se­re­de, mens mar­ke­det og om­sa­et­nin­ger­ne vok­se­de sig enor­me.

Med Ni­ke Free-sko­ens lan­ce­ring i star­ten af 00’er­ne tog in­du­stri­en et nyt spring. Sko­en blev li­ge så me­get en hver­dags­sko som en lø­be­sko, den solg­te fan­ta­stisk – og blev et ek­sem­pel på, at den ret­te tek­no­lo­gi kun­ne flyt­te enor­me mar­keds­an­de­le.

Det op­le­ve­de Adidas og­så, da de lan­ce­re­de de­res su­per­sa­el­gen­de Boost-sål, og li­ge si­den har in­du­stri­en ud­vik­let den ene spek­taku­la­e­re tek­no­lo­gi ef­ter den an­den. For os for­bru­ge­re har det skabt et ud­bud, der al­drig har va­e­ret in­ter­es­san­te­re end nu.

HAELKAPPEN

Sko­ens ba­ger­ste del kal­des haelkappen. Den er of­te skå­l­for­met og ud­ført i et fast plast­ma­te­ri­a­le. Haelkappen hol­der bag­fo­den på plads un­der løb og bi­dra­ger på den må­de med sta­bi­li­tet. Er haelkappen for høj, kan den ge­ne­re akil­les­se­nen.

TÅBOKSEN

– den for­re­ste del af overdelen og her, ta­e­er­ne be­fin­der sig. Tåboksen skal va­e­re bred nok til, at ta­e­er­ne kan spre­de sig i af­sa­et­tet, men ik­ke så bred, at det går ud over det ta­et­te fit. Tåboksen er of­te for­sta­er­ket på for­skel­lig vis for at be­skyt­te ta­e­er­ne og for­la­en­ge over­de­lens hold­bar­hed.

SNØREBÅND

Snø­rebån­de­ne tje­ner det for­mål at lå­se sko og fod sam­men. Of­te er snø­rer­ne del af et kom­plekst sy­stem, der tra­ek­ker he­le sko­ens mid­ter­styk­ke ned om fo­den (fx Ni­kes Flywi­re og Sauco­nys Iso­fit) og ska­ber et så­kaldt lo­ck down.

Go­de snørebånd er fla­de og ik­ke for glat­te. Det gør dem nem­me­re at stram­me til, uden at de tryk­ker på vri­sten.

Sko­ens mid­ter­styk­ke er of­te for­sta­er­ket med kraf­ti­ge­re ele­men­ter i plast. Det hol­der fo­den på plads og sik­rer, at den ik­ke fal­der for me­get in­dad un­der løb.

PLØSEN

Pløsen kal­des den ‘lap’, der sid­der hen over vri­sten i sko­en. Dens pri­ma­e­re op­ga­ve er at be­skyt­te den tyn­de hud på vri­sten mod tryk­ken fra snø­rebån­de­ne. De se­ne­re år har vi set en ten­dens til, at pløsen er ble­vet en så­kaldt mo­nop­løs, der frem for at sid­de helt løst er fa­est­net i den ene si­de. Det gør, at pløsen ik­ke glider ned langs fo­den. En­de­lig er man­ge af de nye knit­te­de over­de­le helt uden pløs. Det spa­rer va­egt, og over­de­lens ana­to­mi­ske, ta­et­te fit gør, at en stram snø­ring ik­ke er nød­ven­dig.

FASTHED

Mel­lem­så­len kan va­e­re me­re el­ler min­dre fast. Ge­ne­relt ga­el­der det, at tun­ge­re lø­be­re har brug for en fa­ste­re mellemsål, da de i hø­je­re grad tryk­ker mel­lem­så­len sam­men. Til hur­tigt løb kan det dog – selv for let­te lø­be­re – va­e­re en for­del med en gan­ske fast sål, som man syn­ker min­dre ned i. I sid­ste en­de er det dog i høj grad et in­di­vi­du­elt spørgs­mål om, hvad man kan li­de at lø­be i.

STABILITET­SELEMENTER

I så­kald­te sta­bi­li­tets­sko er mel­lem­så­len for­sy­net med for­skel­li­ge for­mer for stabilitet­selementer. De­res op­ga­ve er at brem­se fo­dens fald in­dad (pro­na­tion), så du ik­ke vri­der for me­get i an­kel, knae og hof­te med ska­der til føl­ge.

Før i ti­den be­stod sta­bi­li­se­rin­gen af en fast ki­le på in­der­si­den af mel­lem­så­len, der brat stand­se­de pro­na­tio­nen, men i dag op­nås sta­bi­li­te­ten of­te ved at ar­bej­de med for­skel­li­ge den­si­te­ter – alt­så fasthed – i mel­lem­så­lens skum. Det gi­ver en blø­de­re og me­re gli­den­de pro­na­tions­kon­trol, der i hø­je­re grad sa­en­ker far­ten i pro­na­tio­nen frem for helt at stand­se den. Der­u­d­over på­vir­ker overdelen, la­e­sten og sko­ens drop og­så gra­den af sta­bi­li­tet.

DROP

Drop­pet be­teg­ner den for­skel, der er på mel­lem­så­lens høj­de i ha­e­len og i for­fo­den. Er mel­lem­så­len fx 35 mm høj i bag­fo­den og 25 mm i for­fo­den, er drop­pet så­le­des 10 mm.

PRO­FIL

Yder­så­lens pro­fil be­stem­mer, hvil­ket un­der­lag den er eg­net til. Sko til as­falt har ty­pisk en ret flad pro­fil, mens sko til trail er for­sy­net med sto­re knop­per.

SEGMENTER

Det er sja­el­dent, at yder­så­len er helt da­ek­ket af gum­mi (med und­ta­gel­se af trailsko). Ty­pisk er gum­mi­et lagt på i segmenter, fx i ha­e­len og for­fo­den. Det spa­rer dels va­egt, dels gør det sko­en smi­di­ge­re og me­re flek­si­bel.

TORSIONSEL­EMENTER

Of­te er yder­så­len for­sy­net med et så­kaldt tor­sions­e­le­ment, der for­bin­der ha­el og for­fod. Det mind­sker vrid­det i sko­en og gi­ver der­med en øget sta­bi­li­tet.

RUNDET HA­EL

En ten­dens i mo­der­ne lø­be­sko er en af­run­det ha­el. Den gi­ver et lidt ro­li­ge­re og me­re gli­den­de rul fra ha­el til for­fod, hver gang sko­en går i jor­den.

ROCK PLATE

Yder­så­len i trailsko har få­et en ind­byg­get rock plate. Det er en tynd, me­get ro­bust film el­ler plast­pla­de, der be­skyt­ter fød­der­ne mod skar­pe sten og rød­der og sam­ti­dig kan hja­el­pe med skrid­taf­vik­lin­gen.

Mens Adidas har sin Boost-sål, har Ni­ke de se­ne­ste to år ud­vik­let Rea­ct Fo­am og ZoomX – beg­ge let­te og bo­un­cy ma­te­ri­a­ler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.