SÅDAN VIRKER DINE LØBESKO
Løbeskoen for enden af dit ben er et lille teknisk vidunder, der under det ofte lidt enkle ydre gemmer på adskillige avancerede teknologier, der har til formål at gavne din komfort, minimere din skaderisiko og give dig en fantastisk løbeoplevelse. Vi har skilt de moderne løbesko ad for at se, hvad de egentlig har at byde på.
Moderne løbesko, som vi kender dem, er en ny opfindelse. Først i 80’erne fandt daempende skum, gel- og luftpuder og støttende elementer vej til løbeskoene, og først heromkring voksede industrien sig rigtig stor. Det faldt nogenlunde sammen med en af de store motionsløbebølger, og alle de nye motionister skulle jo have gode sko, så de ikke blev skadede. De naeste 30 år blev løbeskoene stadig mere avancerede og specialiserede, mens markedet og omsaetningerne voksede sig enorme.
Med Nike Free-skoens lancering i starten af 00’erne tog industrien et nyt spring. Skoen blev lige så meget en hverdagssko som en løbesko, den solgte fantastisk – og blev et eksempel på, at den rette teknologi kunne flytte enorme markedsandele.
Det oplevede Adidas også, da de lancerede deres supersaelgende Boost-sål, og lige siden har industrien udviklet den ene spektakulaere teknologi efter den anden. For os forbrugere har det skabt et udbud, der aldrig har vaeret interessantere end nu.
HAELKAPPEN
Skoens bagerste del kaldes haelkappen. Den er ofte skålformet og udført i et fast plastmateriale. Haelkappen holder bagfoden på plads under løb og bidrager på den måde med stabilitet. Er haelkappen for høj, kan den genere akillessenen.
TÅBOKSEN
– den forreste del af overdelen og her, taeerne befinder sig. Tåboksen skal vaere bred nok til, at taeerne kan sprede sig i afsaettet, men ikke så bred, at det går ud over det taette fit. Tåboksen er ofte forstaerket på forskellig vis for at beskytte taeerne og forlaenge overdelens holdbarhed.
SNØREBÅND
Snørebåndene tjener det formål at låse sko og fod sammen. Ofte er snørerne del af et komplekst system, der traekker hele skoens midterstykke ned om foden (fx Nikes Flywire og Sauconys Isofit) og skaber et såkaldt lock down.
Gode snørebånd er flade og ikke for glatte. Det gør dem nemmere at stramme til, uden at de trykker på vristen.
Skoens midterstykke er ofte forstaerket med kraftigere elementer i plast. Det holder foden på plads og sikrer, at den ikke falder for meget indad under løb.
PLØSEN
Pløsen kaldes den ‘lap’, der sidder hen over vristen i skoen. Dens primaere opgave er at beskytte den tynde hud på vristen mod trykken fra snørebåndene. De senere år har vi set en tendens til, at pløsen er blevet en såkaldt monopløs, der frem for at sidde helt løst er faestnet i den ene side. Det gør, at pløsen ikke glider ned langs foden. Endelig er mange af de nye knittede overdele helt uden pløs. Det sparer vaegt, og overdelens anatomiske, taette fit gør, at en stram snøring ikke er nødvendig.
FASTHED
Mellemsålen kan vaere mere eller mindre fast. Generelt gaelder det, at tungere løbere har brug for en fastere mellemsål, da de i højere grad trykker mellemsålen sammen. Til hurtigt løb kan det dog – selv for lette løbere – vaere en fordel med en ganske fast sål, som man synker mindre ned i. I sidste ende er det dog i høj grad et individuelt spørgsmål om, hvad man kan lide at løbe i.
STABILITETSELEMENTER
I såkaldte stabilitetssko er mellemsålen forsynet med forskellige former for stabilitetselementer. Deres opgave er at bremse fodens fald indad (pronation), så du ikke vrider for meget i ankel, knae og hofte med skader til følge.
Før i tiden bestod stabiliseringen af en fast kile på indersiden af mellemsålen, der brat standsede pronationen, men i dag opnås stabiliteten ofte ved at arbejde med forskellige densiteter – altså fasthed – i mellemsålens skum. Det giver en blødere og mere glidende pronationskontrol, der i højere grad saenker farten i pronationen frem for helt at standse den. Derudover påvirker overdelen, laesten og skoens drop også graden af stabilitet.
DROP
Droppet betegner den forskel, der er på mellemsålens højde i haelen og i forfoden. Er mellemsålen fx 35 mm høj i bagfoden og 25 mm i forfoden, er droppet således 10 mm.
PROFIL
Ydersålens profil bestemmer, hvilket underlag den er egnet til. Sko til asfalt har typisk en ret flad profil, mens sko til trail er forsynet med store knopper.
SEGMENTER
Det er sjaeldent, at ydersålen er helt daekket af gummi (med undtagelse af trailsko). Typisk er gummiet lagt på i segmenter, fx i haelen og forfoden. Det sparer dels vaegt, dels gør det skoen smidigere og mere fleksibel.
TORSIONSELEMENTER
Ofte er ydersålen forsynet med et såkaldt torsionselement, der forbinder hael og forfod. Det mindsker vriddet i skoen og giver dermed en øget stabilitet.
RUNDET HAEL
En tendens i moderne løbesko er en afrundet hael. Den giver et lidt roligere og mere glidende rul fra hael til forfod, hver gang skoen går i jorden.
ROCK PLATE
Ydersålen i trailsko har fået en indbygget rock plate. Det er en tynd, meget robust film eller plastplade, der beskytter fødderne mod skarpe sten og rødder og samtidig kan hjaelpe med skridtafviklingen.