Aktiv Træning (Denmark)

TRAEK VEJRET.

Du gør det tusindvis af gange hver eneste dag – det meste af tiden uden at taenke over det. Men forbedrer du din vejrtraekn­ing bare en lille smule, kan du indkassere langt mere energi både i hverdagen og under traening.

-

Intet braendstof er vigtigere for din praestatio­n end åndedraett­et. Vi hjaelper dig med at bruge det rigtigt.

Traekker du vejret rigtigt? Måske har du aldrig taenkt over det spørgsmål, for de fleste af os traekker jo bare vejret helt automatisk uden at taenke videre over det. Men faktisk kan der vaere meget at vinde ved at forbedre din vejrtraekn­ing. Ilt er dit vigtigste braendstof.Alle dine celler lever af ilt. Når du traekker vejret dybt og langsomt, får dine celler ekstra benzin, og det kan du ganske enkelt maerke på dit energinive­au. Det er både en fordel i hverdagen, hvor mange af os godt kunne bruge et fuldt opladet batteri, og hvis du traener og gerne vil praestere lidt bedre. Men det stopper ikke her, for listen over fordele ved et godt åndedraet er lang. Vejrtraekn­ingen bidrager også til alt fra mindre stress til paenere hud og bedre fordøjelse, fordi både tarme og organer bliver masseret, hver gang du ånder ind og ud.

Traekker du omvendt vejret på en uhensigtsm­aessig måde, har din krops celler kun ilt til at tage sig af de mest nødvendige funktioner.

Den perfekte vejrtraekn­ing

Vi hører ofte, at vi skal traekke vejret helt ned i maven, men det er i virkelighe­den lidt forsimplet. Faktisk skal din vejrtraekn­ing helst kunne maerkes i hele bugvaeggen, i siderne, i baekkenet og helt omme i ryggen. Du kan prøve at teste din vejrtraekn­ing lige nu og her: Rejs dig op, placér dine haender i livet, og tag en indånding.Ved en optimal indånding skal du maerke, at din mave buler ud både foran og til siderne, og du skal også maerke en lille udvidelse ved laenden.

En anden nøgle til en optimal vejrtraekn­ing er at traekke vejret gennem naesen. Årsagen til dette er, at naesen fungerer som et filter, der renser luften for skadelige partikler. Allerede når luften rammer det yderste af din naese, begynder de små fimrehår at sortere skidt og snavs fra. Den luft, der rammer dine sarte lunger, er derfor renere, når du bruger naesen frem for munden. Men det er ikke den eneste grund. Den luft, du indånder, er som

Naesen fungerer som et filter, der renser luften for skadelige partikler.

regel køligere end temperatur­en i din krop, og det er lungerne ikke så vilde med. Men din naese er så smart indrettet, at den både opvarmer luften og tilfører den fugtighed, så den er bedre tilpasset til din krop.

Når du traekker vejret gennem naesen, aktiverer du desuden det

parasympat­iske nervesyste­m, som virker beroligend­e, fordi det bl.a. saenker niveauet af stresshorm­oner. Sidst, men ikke mindst nyder du godt af, at luften suser forbi bihulerne, for de producerer et molekyle, som giver dig en bedre blodgennem­strømning og gør, at din krop udnytter ilten bedre.

Noget andet, vi ofte glemmer, er, at udåndingen er mindst lige så vigtig som indåndinge­n. En del af os traekker faktisk vejret dybt, men puster ikke tilstraekk­eligt ud. Det skaber ubalance i forholdet mellem ilt og kuldioxid i kroppen og fører til hyperventi­lation. Afhaengigt af graden af hyperventi­lation kan du føle prikken i fingre, øreflipper, kinder eller laeber, og i

Udåndingen er mindst lige så vigtig som indåndinge­n.

sjaeldne tilfaelde kan det udvikle sig til, at du besvimer. Hyperventi­lation viser sig dog ikke nødvendigv­is ved deciderede anfald – du kan også have vaennet dig selv til ikke at puste ordentligt ud, så du konstant går rundt med overskyden­de ilt og for lidt kuldioxid i kroppen. Det kaldes skjult hyperventi­lation. En optimal udånding er langsom og foregår gennem naesen. Når du har åndet ud, holder du en lille pause, før du tager den naeste indånding.

Den største sladrehank

Der kan vaere mange årsager til uhensigtsm­aessig vejrtraekn­ing. Blandt årsagerne er stress, angst og depression. Dit åndedraet er faktisk en stor sladrehank, når det kommer til, hvordan du har det, og afspejler din sindstilst­and. Er du presset, kommer det til udtryk i et hurtigt og overfladis­k åndedraet, og er du omvendt glad og i balance, vil din vejrtraekn­ing vaere fri og rolig. Men betyder det så, at et dårligt åndedraet altid skyldes, at vi har det dårligt? Nej, slet ikke. For mange af os er det simpelthen blevet en vane, at vi kun traekker vejret til brystkasse­n og ikke helt ned i lungerne. Det kan bl.a. skyldes, at vi har nogle dårlige arbejdssti­llinger, og at vi generelt sidder stille i mange timer om dagen.

Heldigvis er vaner til at aendre. Her viser vi, hvordan du kan traene dit åndedraet med simple øvelser og laere at hive endnu mere energi indenbords.

 ??  ?? Dybe vejrtraekn­inger giver dig langt større motorkraft til traening, end hvis du traekker vejret overfladis­k.
Dybe vejrtraekn­inger giver dig langt større motorkraft til traening, end hvis du traekker vejret overfladis­k.
 ??  ?? Det er vigtigt at få tømt lungerne helt for luft, inden du tager en ny indånding.
Det er vigtigt at få tømt lungerne helt for luft, inden du tager en ny indånding.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark