6 spørgsmål til eksperten: Hjerneforskeren
Hvad gør traening for hjernen?
Fysisk aktivitet styrker både hjernecellerne og forbindelserne mellem dem. Det er forbindelserne mellem nervecellerne, der forsvinder med alderen, så dem skal du sørge for at styrke. Studier viser, at når du er fysisk aktiv, frigives proteinet BDNF, der beskytter og stimulerer hjernecellerne og deres indbyrdes forbindelser, så hjernen så at sige får flere hestekraefter.
Virker hjernegymnastik på samme måde som motion?
Hjernegymnastik frigiver ikke BDNF på samme måde som fysisk aktivitet. Men det er alligevel godt at udfordre hjernen med fx krydsord, fremmedsprog eller sudoku. Forskning viser, at du udskyder den kognitive svaekkelse og mindsker risikoen for demens, hvis du bliver ved med at stimulere hjernen intellektuelt. Teorien er, at hjernegymnastik styrker hippocampus, hvor nye hjerneceller dannes.
Hvor vigtig er vores søvn for hjernen?
Søvn er supervigtigt, for når du sover, bliver din hjerne vasket. Det er i den dybe søvn, at affaldsstoffer mellem hjernecellerne fjernes. Derudover gør søvnen os rent psykologisk friske til en ny dag. Hvis vi sover for lidt, har vi større risiko for at udvikle sygdomme som fx demens, hjerte-kar-sygdom, diabetes og kraeft.
Hvor udsat er hjernen, når kroppen bliver syg?
Mange sygdomme kan skade hjernen, fx kraeft, blodpropper, virus og infektion. Men heldigvis er hjernen ret plastisk og kan til en vis grad kompensere for skaderne. Hjernen har nemlig mange såkaldt trampede stier, dvs. tankeraekker, der ligger som en slags reserve. Hvis ét område rammes af en tumor eller en blodprop, vil hjernen benytte sig af de stier, der ligger uden for den sti, der er ødelagt.
Er kvinder bedst til at multitaske?
Der findes mange myter om forskellene på maends og kvinders hjerner, fx at kvinder er bedre til at multitaske. Overordnet set kan hverken maend eller kvinder faktisk for alvor multitaske, dvs. gøre to ting på samme tid. Vi kan pseudomultitaske, fx se tv og strikke samtidig, hvor det ene er at lytte, og det andet er at udføre en helt anden meget gentagende bevaegelse. Men at sende en mail og tale med en ven samtidig, det kan ingen af os, selvom vi muligvis bilder os noget andet ind – og indimellem gør et ihaerdigt forsøg.
Bliver hjernen kun dårligere med alderen?
Med alderen bliver hjernen også bedre til visse ting. Det skyldes dine erfaringer. Hjernen kan genkende mønstre. Har den tidligere vaeret i en lignende situation, kender den allerede handlingsmulighederne bedre end en helt ung hjerne. Det betyder, at hjernen ikke behøver at frygte så meget og derfor kan handle mere rationelt. Til gengaeld bliver vi dårligere til at huske og laere nyt. Derfor skal vi blive ved med at traene netop hukommelsen og forsøge at laere nye ting. Ellers bliver det nemlig endnu vaerre.