“Det har vaeret hårdt at acceptere, at jeg ikke er superwoman”
Kraevende forhindringer er Ida Mathilde Steensgaard vant til. Som en af verdens bedste OCR-løbere møver hun sig gennem mudder og under pigtråd, forcerer meterhøje mure og løfter tunge atlassten. Det seneste år har én forhindring dog overskygget alle andre: I marts 2020 blev hun ramt af en skade i foden – kun få måneder efter at hun havde kvittet jobbet og valgt at satse 100 procent på sin sport.
– Da jeg gik på fuldtid, fik jeg jo pludselig mere tid til traening og bedre mulighed for at restituere optimalt, hvilket igen kunne gøre mig i stand til at traene mere, end jeg var vant til. Men desvaerre endte jeg med at traene for
OCR-løberen Ida Mathilde Steensgaard var lige sprunget ud som fuldtidsatlet, da hun blev ramt af en skade i foden. Den har vaeret skyld i mange frustrationer, men har også laert hende at blive endnu mere fokuseret og målrettet.
meget. Kombinationen af meget løb og de mange hop og spring, der er en stor del af forhindringstraeningen, har vaeret for hård for foden, forklarer Ida Mathilde Steensgaard.
Forvirret og ked af det
Skadeforløbet har vaeret langt og kringlet, og alene det at finde ud af, hvad foden egentlig fejlede, har vaeret en kamp. Den første MR-scanning blev udsat tre måneder pga. corona, og da hun endelig fik den, viste den en lille vaeskeansamling i den knogle i foden, der hedder naviculare. Hun skruede ned for løbetraeningen, men smerterne ville ikke forsvinde. Først i slutningen af året viste
en CT-scanning, at problemet skyldtes en begyndende fraktur i knoglen. Nu blev hun sat til at gå med en speciel støvle, som isolerer fodens bevaegelser, i 5 uger. De første to uger måtte hun slet ikke støtte på foden og skulle gå med krykker overalt. Efter 5 uger med støvlen på og efterfølgende en måned med alternativ kardiotraening, som ikke belastede foden, viste en ny scanning, at der stort set ikke var nogen forbedring at spore.
– Jeg var virkelig blevet smidt rundt mellem en masse forskellige specialister, og på det her tidspunkt var jeg bare dødforvirret og ked af det. Jeg havde haft den her støvle på i 5 uger, og jeg havde prøvet at deloade, uden at det åbenbart havde gjort en forskel. Og nu snakkede laegerne om, at jeg måske skulle opereres, fortaeller hun.
Endelig klar besked
Et ophold på sponsoren Red
Bulls Athlete Performance Center i Østrig i foråret blev dog et vendepunkt. Her viste en speciel scanning, som kan afsløre, om forskellige områder i kroppen er i en aktiv helingsproces, at foden var i gang med at hele sig selv. Det tydede på, at en operation ikke var nødvendig. I stedet fik hun lagt et genoptraeningsprogram af eksperterne i Østrig, hvor hun skulle bygge løbetraeningen ekstremt langsomt og tålmodigt op og derudover have behandling med shockwave.
Efter mere end et år ligger der nu endelig en klar køreplan for, hvordan hun skal komme videre.
Selvom det har vaeret et mentalt hårdt forløb, så har det dog også haft nogle positive sideeffekter. I skadeperioden, hvor hun ikke har kunnet løbe så meget som normalt, har hun fået frigivet noget tid, som hun så har kunnet bruge på andre ting rundt om selve traeningen, som også hører med til at vaere en god atlet. Det gaelder bl.a. mentaltraening og et større fokus på restitution og kost. Og så har hun brugt tid på at vaere en del af et projekt, som har fokus på at få flere unge kvinder til at deltage i OCR på konkurrenceplan.
Samtidig har Ida Mathilde Steensgaard laert, at hendes tilgang til traening måske ikke har vaeret optimal, og at der venter en anderledes traening, også på den anden side af skaden.
– Det hårdeste har vaeret at skulle acceptere, at jeg ikke er superwoman. Jeg har i mange år haft succes med at presse kroppen meget. For mig har det altid vaeret sådan, at meget traening har gjort mig bedre. Nu er jeg nået til et punkt, hvor det ikke handler om mere traening, men om, hvordan jeg gør det smart, fortaeller hun.
– Jeg har forstået, at det ikke nødvendigvis er dem, der traener mest, der er de bedste. Det er derimod dem, der virkelig kender sig selv og ved, praecis hvad det er, de skal arbejde med for at udvikle sig. Det kommer jeg til at fokusere på fremover.
Mod nye mål
Ambitionerne er også blevet justeret. Hvor hun tidligere har villet det hele og satset på både de korte og lange distancer inden for OCR, så vil hun nu specialisere sig inden for de kortere distancer, hvor der ikke skal løbes helt så mange kilometer om ugen.
Hendes naeste store mål er at blive verdens bedste på 3-km-distancen ved VM, der afholdes i USA i slutningen af september. Her skal sølvmedaljen fra 2019 veksles til guld. I første omgang er det dog en anden og mere beskeden ambition, der fylder mest:
– Jeg glaeder mig rigtig meget til at løbe et race igen. Det behøver ikke engang handle om at løbe for en placering, og det kan bare vaere et lille lokalt løb. Men at maerke taknemmeligheden over at kunne løbe et OCR-løb, hvor jeg ikke skal bekymre mig om, hvordan foden har det – det er det, der står øverst på agendaen.
“Jeg har forstået, at det ikke nødvendigvis er dem, der traener mest, der er de bedste.”