Får du nok fibre?

Kostfibre kan, hvis ikke ligefrem redde dit liv, så i hvert fald saenke din risiko for livstruende sygdomme som kraeft, diabetes og blodpropper. Bliv klogere på, hvorfor kostfibre er kaviar for din krop, og hvor mange du skal tygge dig igennem for at få n

Hvis du gerne vil leve sundt, kommer du ikke uden om dem – kostfibrene. Heldigvis er det nemt at få fat på dem, for de findes i masser af madvarer, fx grøntsager, frugt, baer, baelgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder, frø og kerner.

Fibre er de dele af planten, som kroppen ikke kan fordøje eller optage. Vi har simpelthen ikke de enzymer, der skal til. Fibrene ryger altså relativt intakte gennem din krop og belaster dig derfor ikke med saerlig mange kalorier. Deres rejse gennem dit system er dog langtfra ligegyldig. På turen binder fibrene nemlig bl.a. galde og giftstoffer som tungmetaller og stegemutagener til sig, så din krop bliver afgiftet, og dit kolesteroltal holdes i balance. Nogle af fibrene fungerer tilmed som en slags madpakke for de sundhedsfremmende bakterier, der bor i din tarm. De gode bakterier udnytter fibrene som energikilde og omdanner dem til stoffer, der styrker cellerne i tarmvaeggen, så de kan kommunikere med immunforsvaret, ligesom de haemmer vaeksten af kraeftceller, holder blodsukkeret i ro, fremmer din fordøjelse og øger udskillelsen af maethedshormoner, så du bliver mindre sulten. Ret smart! Kostfibre påvirkes ikke under madlavningen, så det er ligegyldigt, om du steger, bager eller tygger dig igennem rå udgaver af de fiberrige madvarer. Til gengaeld kraever fibre, at du drikker godt med vand til, da de ellers kan virke stik mod hensigten og give dig hård mave.

Som med traening – og naermest alt andet her i livet – kan det dog vaere en fordel ikke at gå fra nul til hundrede, da en brat overgangfra en fiberfattig til en meget fiberrig kost kan give luft i maven. Trap op, spis langsomt, og tyg maden godt.Velbekomme!

Holder blodsukkeret i ro, fremmer fordøjelsen og øger udskillelsen af maethedshormoner