OL-HISTORIEN.

Mens vi taeller ned til dette års lege, disker vi op med et glaedeligt gensyn med nogle af de mest mindevaerdige op- og nedture fra det olympiske bagkatalog.

Den 23. juli taendes den olympiske flamme for 32. gang og indvarsler således begyndelsen på verdens største sportsbegivenhed. 11.097 atleter fra 205 nationer dyster i 48 sportsgrene, mens hele verden ser med. Men sådan har det ikke altid vaeret. De moderne Olympiske Lege begyndte som en lidt udskaeldt, lidt latterliggjort størrelse, der var lige ved at braende ud, før den for alvor fik fat. Og siden har storpolitik gang på gang truet den sportsbegivenhed, der i sit udgangspunkt handlede om samhørighed og om at samle verden på tvaers af kulturer, religion og politiske skel. Vi fortaeller historien.

Den 6. april 1896 kl. 14.30 lød det skarpe smaeld af en startpistol på Det Panathenaeiske Stadion i det sydøstlige Athen. Lyden sendte otte hvidklaedte løbere fra startstregen og ud ad den støvede grusbane. 12,2 sekunder senere krydsede den amerikanske collegestuderende Francis Lane målstregen som den første. Tiden var ikke – heller ikke efter datidens standarder – noget at skrive hjem om, og Lanes løbekarriere sluttede da også i finalen, hvor det blev til en delt tredjeplads. Alligevel er begivenheden en milepael i sportens historie, for den middelmådige sprint var den første begivenhed ved de første moderne Olympiske Lege og markerede således indledningen på det, der

Ringene repraesenterer verdens fem beboede kontinenter: Amerika (her betragtet som et samlet kontinent), Europa, Asien, Afrika og Australien. De fem farver inklusive den hvide baggrund repraesenterer farverne i verdens flag.

Selvom vi først fik fuld sportslig ligestilling til OL i 2012, var kvinderne med fra start. I 1900 konkurrerede de i kroket og tennis og her i 1908 i bueskydning iklaedt taekkelige victorianske gevandter.