Her bliver kroppen presset
Selvom vandring er mere skånsomt end løb, kan det stadig vaere hårdt. Her kan du se, hvor kroppen risikerer at vaerke på en vandretur.
ØM NAKKE
Når man bliver traet, er det fristende at kigge ned i jorden, mens man traver afsted. Det kan give nakkesmerter, hovedpine og balanceproblemer.
Løsning: Indstil løfteremmene på din rygsaek, så de danner en vinkel på 45 grader eller mere. Løfteremmene er de nylonbånd, som går fra toppen af de brede skulderstropper og ind til selve rygsaekken. Ved at løsne remmene vil rygsaekken falde mere bagover, og dermed er dens vaegt med til at traekke skuldre og hoved lidt tilbage, så du automatisk kigger fremad.
ONDT I LAEND OG HOFTE
Det er en god idé at indstille sin rygsaek, så vaegten både bliver fordelt på skulder og laend. Hvis rygsaekken kommer til at haenge for meget på dine skuldre, kan vaegten nemlig trykke laendehvirvlerne sammen. Ud over en grim ømhed kan det genere nerverne og give smerter.
Løsning: Sørg for, at rygsaekkens polstrede mavebaelte hviler oven på hoftens saedeben. Saedebenet er de to store ‘vinger’, der danner toppen af din hofte – ligesom toppen af et hjerte. Det er dem, du kan maerke, hvis du trykker fingrene ind i din side omkring navlehøjde. Undgå, at rygsaekkens metalskelet trykker på din rygsøjle, og indstil laendestøtten nederst på rygsaekkens bagside, så den hviler på din laend uden at trykke.
SOVENDE HAENDER OG FINGRE
Et studie fra University of California viser, at en rygsaek på bare 13 kilo kan reducere blodcirkulationen til armene så meget, at de begynder at gøre ondt, fingrene begynder at dunke og sove, og du kan få problemer med finmotorikken. Du får også nemmere kolde haender, hvis blodcirkulationen bliver haemmet. Løsning: Saenk rygsaekken, så den hviler på dine hofter. Haev bryststroppen, så den sidder helt oppe ved armhulerne, og stram den, så skulderstropperne bliver trukket taettere på hinanden på midten af brystet. Dermed letter du presset på den store vene, som løber fra hjertet, gennem skulderen og ned i armen.
VABLER OG GNAVSÅR
Vabler kan ødelaegge enhver god vandretur, og de kan komme af mange ting. De typiske årsager er friktion, hvis din fod bevaeger sig for meget i støvlen. Det sker typisk, hvis dine fødder bliver våde, eller skoen er for stor. Derudover kan noget så simpelt som en fold på sokken eller lidt sand i skoen også give grimme vabler.
Løsning: Hold pauser, hvor du skifter strømper eller drysser fødderne med talkum. I samme ombaering kan du tømme støvlen for eventuelt skidt, der skulle vaere kommet ned i den. Hvis uheldet er ude, og du kan maerke, at der er en vabel på vej, bør du bruge et vabelplaster. Hvis du vil prikke hul på vablen, skal du gøre det med en steriliseret nål, rense området og saette et vabelplaster på bagefter.
MUSKLER OG SENER
Dine muskler og sener i fødderne bliver belastet, når du går. Det samme gaelder dine ankelIed. Og selvom gang er meget mere skånsomt end løb, kan man stadig overbelaste dem.
Løsning: Sørg for at gå nye støvler til, mens du øger distancerne på dine traeningsture langsomt. Vaer opmaerksom på dine svangsener. Hvis svangen ikke bliver holdt nok oppe, kan det give ekstra traek i senen, hvilket kan resultere i inflammation, hvor svangsenen haefter på haelbenet.
TÅNEGLE
Blå negle kommer typisk, hvis neglen konstant bliver trykket mod spidsen af støvlen. Det kan vaere en øm fornøjelse og ende med, at neglen bliver løs og falder af. Det er ikke farligt, men en løs negl er ikke optimal, da der kan komme bakterier under den, som kan skabe infektioner. Løsning: Klip dine tånegle, så de ikke støder mod spidsen af støvlerne. Og husk også at klippe neglene ‘runde’ i hjørnerne, så de ikke gnaver i nabotaeerne. Husk at gå støvlerne til, så de ikke trykker ned på taeerne, når du går.