Aktiv Træning (Denmark)

Wattpedal med besvaerlig klampe

➼ Med de nye pedaler fra Speedplay kan du måle styrken og effektivit­eten i dit tråd. Det er smart, men alligevel ikke helt så godt, som det kunne vaere.

- 4/2023

WAHOO POWRLINK ZERO DUAL-SIDED POWER PEDALS

Hvad: Racerpedal­er med indbygget wattmåler, der måler styrken og effektivit­eten i dit tråd.

Pris: 7.399 kr. Info: eu.wahoofitne­ss.com

Sammenlign­et med de fleste andre pedalsyste­mer er Speedplays wattpedale­r en smule komplicere­de at installere. Normalt er klamperne til cykelsko monteret med tre skruer, men her kraever skoene hele 8 (!) skruer hver. Til gengaeld gør forskellig­e spacere og et hav af indstillin­gsmulighed­er det muligt at justere klamperne perfekt efter dine behov – hvis du altså ved, hvad du laver. Det kraever dog både en god portion tålmodighe­d og ekspertise.

Ud over at vaere ret avancerede har Speedplay-pedalerne også en anden udfordring. I modsaetnin­g til de fleste andre pedalsyste­mer sidder låsemekani­smen nemlig i klampen og ikke i pedalen. Derfor skal du ikke gå så meget rundt i cykelskoen­e, før du risikerer at traede snavs op i låsemekani­smen, og så bliver de pludselig umulige at klikke i.

De store fordele ved Wahoo POWRLINK er, at de måler på begge ben hver for sig. Du får derfor et godt indblik i, hvor effektivt hvert ben er. Pedalerne er også nemme at skifte mellem forskellig­e cykler. Derudover har de et indbygget batteri, som nemt kan lades op, og derfor slipper du for at skifte batteri og have ekstra liggende på lager.

Det er ikke unormalt, at wattpedale­r måler lidt højere end wattmålere i kranken eller i en hometraine­r. På disse testpedale­r var det dog mere end normalt, nemlig 10 watt. Det er ikke noget stort problem, hvis du kun har en enkelt wattmåler, men har du forskellig­e målere på dine cykler samt en hometraine­r, er det frustreren­de, at målingerne ikke er ens.

KONKLUSION: En udmaerket wattmåler, som er nem at skifte mellem forskellig­e cykler.

Nem at skifte og nem at lade. Måler konsekvent for højt.

 ?? ?? Pedalen rummer et genopladel­igt batteri, som kan klare 75 timers kørsel på en opladning.
Pedalen rummer et genopladel­igt batteri, som kan klare 75 timers kørsel på en opladning.
 ?? ?? Det er nemt at skifte pedalen, så du kan bruge den på forskellig­e cykler.
Det er nemt at skifte pedalen, så du kan bruge den på forskellig­e cykler.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark