MÅ JEG TRAENE PÅ DAGE, HVOR JEG SLET IKKE SPISER? FAQ om fastende motion

Få svar på de hyppigste spørgsmål om at traene under periodisk faste.

Er der fordele ved at traene fastende?

Forskerne er forsigtige med at fremhaeve specifikke fordele ved at traene på periodisk faste. Det skyldes, at der er utrolig mange variable at tage med i betragtning, når man vurderer fordele og ulemper. Faktorer som typen af faste, traeningens karakter samt atletens fysiologi og målsaetning kan spille ind.

Overordnet tegner der sig dog visse potentielle plusser:

Et kalorieunderskud kan hjaelpe til reduceret fedtprocent. Dette vil ofte gavne ydeevnen i fx løb og cykling. Fasten kan muligvis styrke immunforsvaret og herigennem fremme restitutionen og reducere skader. Øget udskillelse af vaeksthormoner kan potentielt fremme muskelvaeksten efter styrketraening.

Traening af fedtstofskiftet og en mere praecis blodsukkerregulering kan muligvis vaere fordelagtig i forbindelse med langvarige udholdenhedspraestationer som maratonløb og langdistancecykling.

Hvordan timer jeg traening i forhold til måltider?

Vil du vaere sikret størst muligt overskud til kredsløbstraening – fx en løbetur eller en spinningtime – vil det i de fleste tilfaelde vaere mest optimalt at traene, i timerne efter at dit spisevindue er åbnet op. Faster du fx mellem kl. 20 og kl. 12, egner de tidlige eftermiddagstimer sig optimalt. Det samme gør tidsrummet før aftensmad, hvis du indtager et strategisk førtraeningsmåltid et par timer forinden. Det gaelder isaer, hvis målet er at traene intensivt. Her sikrer timingen både, at du har energi til at traene, og at det efterfølgende måltid bidrager til genopfyldning af musklernes kulhydratdepoter.

Når du skal dyrke styrketraening, vil det ligeledes vaere mest hensigtsmaessigt at traene i spiseperioden og at laene traeningen op ad et proteinrigt hovedmåltid. Det kunne fx vaere før eller efter aftensmaden, hvis du spiser i tidsrummet mellem kl. 12 og 20.

Du kan eksperimentere med lange udholdenhedspas sidst i fasteperioden, hvor blodsukkeret er en kende lavere, og kroppens kulhydratdepoter er i bund. Traening i denne tilstand vil stimulere fedtforbraendingssystemerne. Det betyder, at du på sigt kan blive i stand til at traene på en større grad af fedtforbraending i stedet for at vaere afhaengig af at indtage kulhydrater i tide og utide.

Er der ulemper ved at traene på periodisk faste?

Det kan sagtens lade sig gøre at forene traening med periodisk faste, uden at det går ud over din ydeevne eller øger skaderisikoen. Det har forskning slået fast.

Det kraever dog lidt omtanke. Hvis du blot fortsaetter med at traene, som du plejer, og begynder at faste uden at tilpasse kosten og traeningens placering, er der en stribe potentielle risici forbundet med kombinationen.

HER KAN DU FÅ PROBLEMER ...

… hvis du ikke tilpasser kost og traening efter forholdene:

● Du risikerer at gå sukkerkold under traening, fordi musklerne traekker sukker ud af blodbanen, som ikke får nye forsyninger.

● Forkert timing af proteinerne kan forsinke restitutionen efter styrketraening og eventuelt forringe muskelvaeksten.

● Kalorieunderskud kan koste energi og overskud til kontinuerlig traening af laengerevarende karakter. Saerligt under traeningspas, der ligger langt fra seneste måltid.

● Du kan opleve reduceret ydeevne under vedvarende intensiv kredsløbstraening, fx 5-10 km løb i rask tempo.