DAB ra­dio – en idé der ik­ke vil dø, men som døds­døm­mer ra­di­o­lyt­ning

Berlingske Tidende - - OPI­NI­ON - Suzan­ne Moll og Pa­tri­ck Dam­sted Pa­tri­ck Dam­sted er ra­di­o­kon­su­lent og Suzan­ne Moll er in­ter­na­tio­nal me­di­e­rå­d­gi­ver, fhv. che­fre­dak­tør.

Ef­ter års ven­ten har kul­tur­mi­ni­ste­ren for ny­lig frem­lagt re­ge­rin­gens ud­spil til en fe­mårig me­di­e­af­ta­le. For­sla­get skal for­hand­les på plads med stort el­ler lil­le fler­tal af­ha­en­gig af ud­fal­det, af de man­ge ele­men­ter, der er ind­byg­get.

På man­ge må­der ser op­la­eg­get ud til at frem­tids­sik­re dansk pu­blic ser­vi­ce, selv om det ik­ke sker uden om­kost­nin­ger og de­bat.

For os, der i man­ge år har la­vet bro­adcast og ba­e­rer på en livslang ka­er­lig­hed til ra­dio­me­di­et, sprin­ger en sa­er­lig del af ud­spil­let dog i øj­ne­ne som helt ut­ro­ligt ud­da­te­ret, for­di det re­pra­e­sen­te­rer en idé, der for la­engst er over­ha­let af vir­ke­lig­he­den.

Ufor­stå­e­ligt for­slag

Met­te Bo­ck og re­ge­rin­gen fo­re­slår et sluk for FM-sig­na­let i 2021. Det­te skal an­gi­ve­ligt ske for at »flyt­te« lyt­ning til DAB (Di­gi­tal Au­dio Bro­adcast) på sam­me må­de som det »med suc­ces« er sket i Nor­ge.

Det nu­va­e­ren­de DAB+ blev ind­ført som dansk stan­dard ok­to­ber 2017. Det er ba­se­ret på det før­ste DAB sy­stem fra 1993, og alt­så 25 år gam­melt. Ta­enk, hvad der er sket tek­nisk i det kvar­te år­hund­re­de.

Isa­er er der sket en del med di­gi­tal lyd­be­hand­ling og der­for er DAB og DAB+ en sta­er­kt fora­el­det tek­no­lo­gi al­le­re­de – men lad nu den del lig­ge, for der så ri­ge­ligt an­dre og me­re lo­gi­ske og prak­ti­ske år­sa­ger til at la­de va­e­re med at skif­te.

Når det hand­ler om DAB, skal man al­tid hu­ske, at vi lø­ber di­rek­te ind i en tung re­to­rik med man­ge »sand­he­der« der er sta­er­kt drev­ne af pri­ma­ert tre in­ter­es­sen­ter:

1)

For­bru­ge­relek­tro­nikin­du­stri­en, der el­sker idéen om vi skal kø­be nye ap­pa­ra­ter for at op­ret­hol­de den sam­me ser­vi­ce, som vi al­le­re­de har.

2)

De så­kald­te ga­te­ke­e­per­virk­som­he­der, som er pri­va­te virk­som­he­der, der får til at op­ga­ve at dri­ve de for­skel­li­ge sen­de­net – i øje­blik­ket er det pri­ma­ert sven­ske­je­de Te­ra­com, der bru­ger en ik­ke uva­e­sent­lig del af de­res om­sa­et­ning på to mil­li­ar­der sven­ske kro­ner på re­k­la­me og tungt lob­by­ar­bej­de, for at sik­re de­res del af mar­ke­det.

3)

Re­k­la­me­bran­chen, som drøm­mer om at kun­ne bru­ge end­nu fle­re af sta­tens penge på kampag­ner, der skal flyt­te folk over på »nye« plat­for­me. Kul­tu­rens em­beds­ma­end har haft fo­kus på at im­ple­men­te­re DAB i 15 (og det var fem­ten!) år.

I 2017 brug­te Kul­tursty­rel­sen 10,7 mil­li­o­ner på en kampag­ne, der skul­le skif­te lyt­te­rens ra­dio fra DAB til DAB+. Det fra TV så kendte tri­ck med at gø­re de gam­le mod­ta­ge­re ubru­ge­li­ge vir­ke­de og sal­get steg 34,5 pct. til 95.000 ra­dio­er i alt. Til sam­men­lig­ning var der i 2016 497.000 fladska­er­me i Dan­mark. La­eg der­til al­le vo­res mo­bi­le gad­gets. Selv ik­ke den mest stål­sat­te til­ha­en­ger kan kal­de DAB ra­dio i Dan­mark en suc­ces.

DAB+ skif­tet, der ef­ter­lod cir­ka 900.000 DAB-mod­ta­ge­re ubru­ge­li­ge, vi­ser des­u­den, at lyt­ter­ne ik­ke nød­ven­dig­vis kø­ber en ny mod­ta­ger og flyt­ter med til en ny plat­form – men sna­re­re tva­er­ti­mod hol­der op med at bru­ge ra­dio og øger bru­get på de plat­for­me, der ik­ke skif­ter.

Det dår­li­ge ek­sem­pel

Nor­ge bli­ver al­tid, og­så af kul­tur­mi­ni­ste­ren, frem­ha­e­vet som godt ek­sem­pel på DAB. Det er det bare ik­ke. For når den nor­ske flyt­ning i et vist om­fang kan om­ta­les som en suc­ces, skyl­des det isa­er den nor­ske topo­gra­fi, hvor fjeld på fjeld er vel­eg­net til DABs me­get sva­ge sig­nal, der gør det be­kvemt med en mas­se sen­de­punk­ter.

Men der fin­des en ut­ro­lig sta­erk DAB-lob­by, der forta­el­ler en sta­e­digt ved­hol­den­de hi­sto­rie om DAB, som hver­ken lyt­te­re el­ler ra­dio­sta­tio­ner i Nor­ge kan gen­ken­de.

Af sam­me år­sag har f.eks. Sve­ri­ge valgt at af­ly­se de­res FM-sluk og der­med er Nor­ge det ene­ste DAB-land i ver­den.

Er det vir­ke­lig øn­sket, at Dan­mark skal bli­ve et ud af to lan­de i ver­den, der va­el­ger at sluk­ke FM og gå på DAB ef­ter 25 års ud­sen­del­ses­for­søg?

Og for øv­rigt va­el­ger et for­mat, der al­drig kom­mer til sel­ve­ste ra­dio­ens hjem­land, USA, hvor man kun bru­ger DAB fre­kven­ser til mi­li­ta­e­re for­mål.

Og hvis vi bli­ver ved Nor­ge, mel­des der

Vir­ke­lig­he­den har for la­engst over­ha­let DAB som tek­no­lo­gi.

om ra­sen­de last­bil­chauf­fø­rer, der mis­ser tra­fik­mel­din­ger og be­red­skabs­med­del­el­ser, for­di DAB+ bare ik­ke er så sta­bilt som FM. På FM kan man hø­re ra­dio, selv når sig­na­let er svagt.

På det di­gi­ta­le DAB+, som er ti gan­ge me­re føl­somt end det gam­le DAB, kan man en­ten hø­re ra­dio el­ler ik­ke hø­re ra­dio – for det er di­gi­ta­le sig­na­ler, der en­ten vir­ker el­ler ik­ke vir­ker.

Al­le vil nok hel­le­re ad­va­res af en be­red­skabs­med­del­el­se, der skrat­ter, end ik­ke at hø­re den i god kva­li­tet.

Dyrt og be­sva­er­ligt

Men lad os ven­de hjem og kig­ge på vo­res na­e­re pro­ble­mer. Skif­tet 1. ok­to­ber 2017 har ty­de­ligt vist, at lyt­ter­ne ik­ke føl­ger med. Og det kan me­get let for­kla­res: 20 pct. af al ra­di­o­lyt­ning fo­re­går i bi­len, men at ud­skif­te sin FM bil­ra­dio til DAB er en kom­pli­ce­ret stør­rel­se. Vi ta­ler boks, aux-ka­bel, an­ten­ne i for­r­u­den og et stør­re tek­nisk set up. Bok­sen ko­ster mini­mum 1.500 kro­ner og der­til kom­mer in­stal­la­tion, og fle­re ti­mers la­es­ning af brugs­an­vis­ning.

Det kan kun va­e­re folk, som får be­talt bil­ud­gif­ter, der vil kø­re på va­er­k­sted for at få det­te in­stal­le­ret. FDM si­ger brut­to mel­lem 2.000 og 5.000 kr.

Det øv­ri­ge me­di­eud­spil har stort fo­kus på børn og un­ge og de­res krav til selv at be­stem­me.

In­gen te­e­na­ger med respekt for sig selv hø­rer fri­vil­ligt P1, Ra­dio24­syv el­ler an­dre Pu­blic Ser­vi­ce-me­di­er. De un­ge sty­rer su­ve­ra­ent de­res for­brug af me­di­er, og bil­ra­dio­en er det ene­ste sted, man kan va­e­re hel­dig at nå dem med ind­hold, der er valgt af an­dre.

Al­ter­na­tivt sid­der de med den mo­bi­le en­hed i hån­den, og den dri­ves af det ene­ste na­e­ste na­tur­li­ge sted for ra­dio – nem­lig det mo­bi­le da­ta­net.

Men det er der bare ik­ke me­re for­bru­ge­relek­tro­nik, ga­te­ke­e­per­pen­ge el­ler re­k­la­me­kampag­ne i – for det er en na­tur­lig del af vo­res liv al­le­re­de.

Og mo­bil­te­le­fo­nen vir­ker mindst li­ge så godt som DAB og er im­ple­men­te­ret. Det har bare in­gen sta­erk lob­by – for det kra­e­ver ik­ke fle­re penge.

Ud­da­te­ret tek­no­lo­gi

Vir­ke­lig­he­den har for la­engst over­ha­let DAB som tek­no­lo­gi. Kun folk, der le­ver af at sa­el­ge det, kan med glød i stem­men ad­vo­ke­re for den tek­no­lo­gi.

Hvis man vir­ke­lig vil frem­tids­sik­re ra­dio skal man sprin­ge DAB over og gå di­rek­te til in­ter­net ra­dio. Alt an­det vil bare va­e­re en om­vej pra­e­cis som vi har set det så man­ge gan­ge i elek­tro­ni­ske me­di­er.

Vi ap­pel­le­rer til mi­ni­ste­ren om at ta­en­ke på ra­di­o­lyt­nin­gens frem­tid som en re­el mu­lig­hed – ik­ke et po­li­tisk pro­jekt.

I mod­sat fald vil vi til­la­de os at på­stå, at med re­ge­rin­gens me­di­eud­spil vil ra­di­o­lyt­ning bli­ver en mar­gi­na­li­se­ret for­nø­jel­se for en kreds af hi­sto­risk in­ter­es­se­re­de, og ik­ke en unik mu­lig­hed for at ram­me lyt­te­ren med in­ter­es­sant op­lys­ning om no­get de ik­ke vid­ste var in­ter­es­sant – det va­e­re sig ta­le el­ler mu­sik.

Lad FM dø en na­tur­lig død i takt med, at mo­bilt da­ta over­ta­ger ra­dio­ser­vi­ce.

Selv i Nor­ge, der frem­ha­e­ves som et ek­sem­pel på vel­fun­ge­ren­de DAB, er det så som så med til­freds­he­den. Fo­to: Gorm Kal­lestad/Scan­pix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.