Hol­ger K. ser til­ba­ge på de nu 25 år gam­le EU­for­be­hold

Nør­re­bro blev sat i brand og ja-par­ti­er­ne be­skyldt for va­el­ger­bed­rag, som har kla­e­bet til dem li­ge si­den. Eu­ro­pa blev ka­stet ud i al­vor­lig kri­se. I dag, 25 år se­ne­re, står Dan­marks EU-for­be­hold uan­ta­stet, og in­gen tør for al­vor pil­le ved dem.

Berlingske Tidende - - VORDERSEITE - Af Bent Winther bewi@ber­ling­s­ke.dk

For 25 år si­den var Hol­ger K. Ni­el­sen den mest cen­tra­le dan­ske po­li­ti­ker. Dan­marks frem­tid hvi­le­de på hans skul­dre. Hver­ken me­re el­ler min­dre.

På én gang hel­ten, der kun­ne red­de kon­ge­ri­get, og Dan­marks mest ud­ska­eld­te mand.

SF hav­de stå­et i spid­sen for et na­tio­nalt kom­pro­mis, skif­tet fra nej til ja, og var af sam­me grund ved at bra­ek­ke midt over. Da SF-for­man­den holdt ta­le fra den sto­re sce­ne i Fa­el­led­par­ken 1. maj 1993, blev »for­ra­e­de­ren« bom­bar­de­ret med aeg og to­ma­ter og sten. Han hav­de snydt. Selv op­fat­te­de Hol­ger K. Ni­el­sen sig som red­nings­mand. Han hav­de ta­get an­sva­ret på sig og med fi­re und­ta­gel­ser for Dan­mark ba­net en vej ud af den kri­se, som fulg­te i kølvan­det på det dan­ske nej til Maa­stri­cht-trak­ta­ten året før.

»Det blev en me­get sva­er tid for SF og for mig per­son­ligt. Og vi fik in­gen hja­elp, hver­ken fra stats­mi­ni­ste­ren el­ler de an­dre ja-si­ge­re. Jeg hav­de he­le pres­set på mig i det for­løb, og det var ham­ren­de sva­ert at ar­gu­men­te­re, for­di jura og po­li­tik i den grad var blan­det sam­men,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

Han sid­der på sit kon­tor, der er fyldt med bø­ger og pa­pi­rer og i hjør­net en la­e­ne­stol, på Fol­ke­tin­gets mel­le­me­ta­ge. Egent­lig hav­de den tid­li­ge­re for­mand og uden­rigs­mi­ni­ster, som for­la­der Fol­ke­tin­get ved na­e­ste valg, fo­re­stil­let sig, at han skul­le bru­ge det sid­ste år på at sid­de i sto­len og ta­en­ke sto­re tan­ker. Men med

en SF-grup­pe på ba­re syv er der mas­ser af mø­der og ord­fø­rer­ska­ber, som skal fyl­des ud.

Skud­de­ne på Nør­re­bro

Når EU-af­stem­nin­gen 18. maj 1993 har bra­endt sig ind i dan­marks­hi­sto­ri­en, skyl­des det to ting.

Den før­ste er, at det lyk­ke­des ja-fløj­en med SFs og Hol­ger K. Ni­el­sens hja­elp at få et fler­tal på 56,7 pro­cent af va­el­ger­ne til at si­ge ja til Maa­stri­cht-af­ta­len in­klu­si­ve fi­re dan­ske und­ta­gel­ser.

Den an­den, at de­mon­stra­tio­ner­ne på Nør­re­bro ef­ter­føl­gen­de ud­vik­le­de sig så vold­somt, at po­li­ti­et end­te med at af­fy­re 113 skud – en del af dem di­rek­te mod de­mon­stran­ter­ne på Fa­el­led­vej. Det var ik­ke sket før i freds­tid. »De vol­de­li­ge be­gi­ven­he­der var iso­le­ret til nog­le au­to­no­me grup­per på Nør­re­bro, men det skal ik­ke skju­les, at der langt ind i vo­res bag­land og va­el­ger­ska­re var en me­get stor mod­stand,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

Se­ne­re vi­ste det sig, at ot­te ud af ti SF-va­el­ge­re hav­de stemt nej 18. maj.

Ef­ter nej’et ved fol­ke­af­stem­nin­gen om Maa­stri­cht-trak­ta­ten i 1992 ret­te­de al­le blik­ket mod Hol­ger K. Ni­el­sen, som hav­de ført kampag­ne un­der slo­ga­net »Hol­ger og ko­nen si­ger nej til Uni­o­nen«. Hvad nu?

Som det stør­ste nej-par­ti blev det lagt i ha­en­der­ne på SF at for­tol­ke re­sul­ta­tet og vi­se vej­en.

»Vi hav­de for­be­redt for­be­hol­de­ne al­le­re­de før fol­ke­af­stem­nin­gen 2. ju­ni 1992. I star­ten, da vi hav­de be­slut­tet os for et nej, var vi over­be­vi­ste om, at det vil­le bli­ve et ja. Det kun­ne ik­ke bli­ve an­der­le­des, når al­le de etab­le­re­de par­ti­er an­be­fa­le­de et ja. Men det aen­dre­de sig i lø­bet af for­å­ret,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

Han fo­re­slog der­for, at Fol­ke­tin­gets par­ti­er ind­gik et na­tio­nalt kom­pro­mis. SF var imod det, de op­fat­te­de som en fø­de­ral ud­vik­ling il­lu­stre­ret med fa­el­les mønt, fa­el­les retspo­li­tik og fa­el­les for­svar­spo­li­tik og et fa­el­les bor­ger­skab.

I 25 år har de fi­re dan­ske EU-for­be­hold stå­et uan­ta­stet og haft et na­e­sten myto­lo­gisk ska­er, for­di de kom til ver­den i en na­tio­nal eu­fori, som faldt sam­men med, at Dan­mark blev eu­ro­pa­me­stre i fod­bold. Det lil­le skan­di­na­vi­ske ro­ligan­land gav Eu­ro­pa fin­ge­ren i ju­ni 1992.

Uden­rigs­mi­ni­ster Uf­fe El­le­mann-Jen­sen, hvis mund­vi­ge mest hav­de vendt nedad ef­ter nej’et, gik til kri­se­top­mø­de med si­ne EU-kol­le­ger med et hal­størkla­e­de i rød-hvi­de far­ver om hal­sen og en ka­ek be­ma­er­k­ning.

»If you can’t jo­in them, be­at them,« gna­ek­ke­de han.

Dan­mark hav­de juri­disk set va­el­tet den mest am­bi­tiø­se trak­tat i EUs hi­sto­rie, den der skul­le for­me Eu­ro­pa ef­ter Tys­klands gen­for­e­ning, af­slut­nin­gen på Den Kol­de Krig og Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud. Da Tys­kland og Frank­rig fandt sam­men, blev det til et hi­sto­risk pro­jekt med fa­el­les mønt, fa­el­les uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik, fa­el­les for­svar­spo­li­tik, fa­el­les retspo­li­tik og me­get an­det.

Og så kom Hol­ger og ko­nen i vej­en.

Ud­gan­gen på nej’et skul­le bli­ve et ja

Men selv om EU-mod­stan­de­re drøm­te om at sa­et­te en dansk ka­ep i hju­let på drøm­me­ne om en eu­ro­pa­ei­sk uni­on, så var der in­gen, der tro­e­de på, at det vil­le bli­ve ud­gan­gen på det dan­ske nej.

»For­be­hol­de­ne var den mu­lig­hed, vi hav­de. At vi skul­le kun­ne stem­me he­le Maa­stri­cht­trak­ta­ten ned, an­så jeg ik­ke for at va­e­re re­a­li­stisk. Det, vi i bed­ste fald ri­si­ke­re­de, var, at man blot fort­sat­te med en trak­tat med et an­det navn uden Dan­mark. Jeg føl­te mig me­get for­plig­tet af, at det net­op ik­ke blev en af­stem­ning om vo­res med­lem­skab af EU,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

I lø­bet af det kvar­te år­hund­re­de, der er gå­et, har et fler­tal i Fol­ke­tin­get to gan­ge sendt for­be­hold til af­stem­ning – eu­ro­en i 2000 og rets­for­be­hol­det i 2015. Beg­ge gan­ge er det ble­vet et nej.

Nej-si­dens forta­el­ling om bed­ra­get har ha­engt ved li­ge si­den: Dan­sker­ne blev snydt. Vi hav­de sagt nej én gang, hvor­for skul­le vi så stem­me igen? Po­li­ti­ker­ne bli­ver jo ba­re ved med at sen­de det sam­me til fol­ke­af­stem­ning, var den ver­sion af be­gi­ven­he­der­ne, der bra­end­te sig fast og skab­te en kløft af mi­stil­lid, som har sat sit pra­eg på al­le se­ne­re fol­ke­af­stem­nin­ger.

»Vi lag­de va­egt på, at vi fik en lang­sig­tet dansk EU-po­li­tik. For­be­hol­de­ne skul­le ik­ke ba­re va­e­re en tak­tisk fi­dus. Nog­le gan­ge fik man det ind­tryk, at det for nog­le i åre­ne ef­ter ba­re gjaldt om at kom­me af med dem så hur­tigt som mu­ligt. Det vil­le va­e­re helt for­kert. Så­dan kun­ne man ik­ke le­ge med de­mo­kra­ti­et. For­be­hol­de­ne skul­le stå fast,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

I dag øn­sker han og SF dog selv at fjer­ne to ud af tre.

»Evig­hed er for te­o­lo­ger, ik­ke po­li­ti­ke­re. Po­li­tik skal al­drig va­e­re mejs­let i gra­nit,« si­ger han.

Si­den har me­get aen­dret sig – bå­de i EU og Dan­mark. Und­ta­gel­ser­ne er ik­ke la­en­ge­re blot nog­le lidt ude­fi­ner­ba­re stør­rel­ser fra en af­ta­le i den skot­ske by Edin­burgh. De har få­et en helt kon­kret be­tyd­ning, i takt med at Uni­o­nen har ud­vik­let sig, bri­ter­ne er på vej ud, og Dan­mark er sendt ud i pe­ri­fe­ri­en af det eu­ro­pa­ei­ske sam­ar­bej­de.

Og EU-mod­stan­der­ne har van­dret fra ven­stre til høj­re af det po­li­ti­ske spek­ter.

»Par­ti­er som Ven­stre og So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, som gen­nem åre­ne har kri­ti­se­ret for­be­hol­de­ne syn­der og sam­men, var me­get gla­de for dem i 1993. Det var dem, der red­de­de os, så vi kun­ne kom­me vi­de­re. Omvendt dem, der ka­ste­de med sten og var vold­somt imod – de el­sker i dag for­be­hol­de­ne,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

En ny si­tu­a­tion

Ti år ef­ter 18. maj 1993 vil­le SF ger­ne ha­ve Dan­mark med i et eu­ro­pa­ei­sk for­svars­sam­ar­bej­de, som var om­fat­tet af et af for­be­hol­de­ne.

»Vi hav­de fryg­tet en eu­ro­pa­ha­er, fran­ske stormagtsam­bi­tio­ner og et mi­li­ta­ri­se­ret EU, som kun­ne gå i krig rundt­om i ver­den. Og det øn­ske­de vi ik­ke. Men det blev me­get an­der­le­des, et me­get svagt mi­li­ta­ert sam­ar­bej­de, som blandt an­det gen­nem­fø­rer ope­ra­tio­ner, der skal sta­bi­li­se­re si­tu­a­tio­nen i Afri­ka og be­ka­em­pe pira­te­ri, og det er der me­get for­nuft i,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

På sam­me må­de blev en an­den af de dan­ske und­ta­gel­ser – sam­ar­bej­det om de ret­li­ge og in­dre an­lig­gen­der – ik­ke et eu­ro­pa­ei­sk FBI og et fa­el­les rets­sy­stem. Så da Dan­marks del­ta­gel­se i Eu­ro­pol og de­le af det ret­li­ge sam­ar­bej­de var til af­stem­ning i 2015, an­be­fa­le­de SF et ja.

Eu­ro­en me­ner Hol­ger K. Ni­el­sen fort­sat, at Dan­mark skal hol­de sig ude af. Når vi stem­mer om EU, så sker det ud fra, hvad vi fryg­ter, der kan ske i frem­ti­den, me­ner han.

Vil­le han ind­fø­re dem i dag, hvis de ik­ke var det?

»Det er sva­ert at se dem uaf­ha­en­gigt af hi­sto­ri­en. De var en hi­sto­risk nød­ven­dig­hed. Men jeg er ik­ke i tvivl om, at når dan­sker­ne i dag er me­re EU-po­si­ti­ve end før i ti­den og er me­re po­si­ti­ve end de er i an­dre lan­de, så skyl­des det en for­stå­el­se mel­lem de for­skel­li­ge flø­je om grund­la­get for dansk med­lem­skab af EU, som vi fik skabt den­gang,« si­ger Hol­ger K. Ni­el­sen.

Hol­ger K. Ni­el­sen med Kir­sten og Ida på fi­re år for­an en pla­kat med tek­sten: »Hol­ger og ko­nen si­ger nej til Uni­o­nen«, ved et af­stem­nings­sted i Jon­strup, 2. ju­ni 1992. Fo­to: Ge­ert Bar­d­rum/Scan­pix Ritzau

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.