Pia Kja­ers­gaard skal ik­ke be­stem­me, hvad jeg skal stem­me

Berlingske Tidende - - OPINION - Ja­cob Jen­sen Ja­cob Jen­sen er MF, fi­nansord­fø­rer (V).

Ien stor op­sat ar­ti­kel kom­mer Fol­ke­tin­gets for­mand Pia Kja­ers­gaard i Ber­ling­s­ke 11. maj med en op­sigtsva­ek­ken­de ud­ta­lel­se om, at nu skal det en­kel­te fol­ke­tings­med­lems grund­lovs­sik­re­de ret til at stem­me ef­ter egen over­be­vis­ning ind­s­kra­en­kes. Iføl­ge Pia Kja­ers­gaard er det no­get slin­ger, hvis man ik­ke føl­ger par­ti­di­sci­pli­nen i al­le sa­ger.

Jeg me­ner, at det er sta­er­kt be­kym­ren­de, at fol­ke­tings­for­man­den frem­kom­mer med den slags syns­punk­ter, da jeg må min­de om, at hun ik­ke er for­mand for et par­ti­for­mand­skol­le­gi­um, men for he­le Fol­ke­tin­get med al­le dets med­lem­mer. Hun bur­de der­for stå for­re­st og for­sva­re det en­kel­te fol­ke­tings­med­lems ret til at stem­me ef­ter egen over­be­vis­ning, så­dan som Grund­loven sik­rer det. I ste­det ar­gu­men­ter Pia Kja­ers­gaard for ind­fø­rel­sen af et par­ti­for­mands­dik­ta­tur, hvor kun få par­ti­for­ma­end be­slut­ter, hvad re­sten af fol­ke­tings­med­lem­mer­ne skal stem­me, som så per de­fi­ni­tion skal age­re »stem­me­kva­eg«.

Jeg har godt no­te­ret mig, at Pia Kja­ers­gaards par­ti kø­rer med en en­dog me­get skrap par­ti­di­sci­plin. Tra­e­der man ved si­den af, får det kon­se­kven­ser med po­ten­ti­el eks­klu­de­ring af par­ti­et el­ler an­den form for af­straf­fel­se. Jeg kan og­så se, at So­ci­al­de­mo­kra­ter­ne på det se­ne­ste har la­det sig in­spi­re­re af den­ne frem­gangs­må­de. Det er op til par­ti­er­ne selv at af­gø­re, hvor­dan det skal hånd­te­res. I Ven­stre har vi tra­di­tion for at ha­ve »højt til lof­tet og langt til dø­ren«. Hel­dig­vis kan vi i langt de fle­ste til­fa­el­de ta­le os til ret­te om en fa­el­les linje, men vi har sam­ti­dig respekt for, hvis der er spørgs­mål, som for no­gen er hjer­te­blod. Det er en helt prin­ci­pi­el grund til, at jeg føl­ger mig godt til ret­te hos Ven­stre.

Man stem­mer på per­so­nens syns­punk­ter

Pia Kja­ers­gaard ta­ler om, at det er et de­mo­kra­tisk pro­blem, hvis man som va­el­ger ik­ke ved, hvad man får for sin stem­me. Jeg sy­nes, det er at ven­de tin­ge­ne helt på ho­ve­d­et, når vi har et re­pra­e­sen­ta­tivt de­mo­kra­ti, som vi nor­malt hyl­der som et af de bed­ste i ver­den. Når der er fol­ke­tings­valg, stem­mer man jo ik­ke på en par­ti­bog el­ler et prin­cip­pro­gram. Man stem­mer på den per­son, som man me­ner kan va­re­ta­ge ens syns­punk­ter bedst mu­ligt på Tin­ge. Og ja – så er der en del, som ik­ke stem­mer per­son­ligt, men på en par­ti­li­ste. Men det er jo et frit valg, som er op til hver en­kelt va­el­ger at af­gø­re, hvor­dan man får mest ud af sin stem­me. Og det er da stort set og­så al­tid de kan­di­da­ter, som får flest per­son­li­ge stem­mer, som bli­ver valgt.

Det er da i den grad et de­mo­kra­tisk pro­blem, hvis man som va­el­ger stem­mer på en kan­di­dat, og kan­di­da­ten tvin­ges til at stem­me an­der­le­des, end ved­kom­men­de har gi­vet ud­tryk for i en valg­kamp, for­di en par­ti­for­mand er af en an­den op­fat­tel­se.

Jeg er na­tur­lig­vis klar over, at vi i dag­lig­da­gen stem­mer sam­men som par­ti­grup­per i over 99 pro­cent af til­fa­el­de­ne. I mi­ne 13 år som fol­ke­tings­med­lem har jeg da hel­ler al­drig stemt mod mit par­tis linje. Men be­ty­der det så, at jeg al­tid har va­e­ret 100 pro­cent enig i linj­en? Nej, na­tur­lig­vis ik­ke. Men jeg har stemt ud fra en sam­let af­vej­ning af si­tu­a­tio­nen, da man i et de­mo­kra­ti for­hand­ler om tin­ge­ne og bø­jer sig mod hin­an­den. Det ga­el­der bå­de mel­lem par­ti­er­ne og in­ter­nt i par­ti­grup­per­ne. Men det er MIN af­gø­rel­se. Ik­ke min par­ti­for­mands el­ler no­gen an­dens.

Jeg står til an­svar over for mi­ne va­el­ge­re og i sid­ste en­de over for Ven­stres med­lem­mer, der har valgt mig som de­res kan­di­dat. Så la­en­ge jeg er med­lem af Fol­ke­tin­get, vil jeg ka­em­pe for min og al­le mi­ne kol­le­gers ret til at be­hol­de vo­res fri­hed til at stem­me ef­ter vo­res egen og kun vo­res egen over­be­vis­ning. Pia Kja­ers­gaard har ret til sin hold­ning. Selv om jeg er lodret ue­nig med hen­de i det­te spørgs­mål, vil jeg ka­em­pe for hen­des ret til at ha­ve den. Og det er he­le po­in­ten – at den ret skal in­gen ta­ge fra mig, og da slet ik­ke Fol­ke­tin­gets for­mand.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.