Hip­ster-Tarzan svin­ger sig ind i an­mel­de­rens hjer­te

Drøn­flot mu­si­cal-suc­ces:

Berlingske Tidende - - NEWS - Af Jakob Ste­en Ol­sen jso@ber­ling­s­ke­me­dia.dk

Mu­si­ca­len ba­se­ret på Dis­ney-fil­men var ik­ke god nok til Bro­adway. Men Fre­de­ri­cia Te­a­ter har få­et den til at fun­ge­re.

»Tarzan«

In­struk­tør og co-koreo­graf: Lyn­ne Kurdzi­elFor­ma­to. Fre­de­ri­cia Te­a­ter til 16. de­cem­ber. Mu­sik­hu­set Aar­hus: 21. sep­tem­ber29. sep­tem­ber 2019. Scan­dic Fal­ko­ner: 29. novem­ber-8.de­cem­ber 2019.

Er teg­ne­fil­men om "Tarzan" over­ho­ve­det vel­eg­net til at sa­et­te på en sce­ne?

Det er fak­tisk et mira­kel, at man kan va­e­re så vild med Fre­de­ri­cia Te­a­ters se­ne­ste Dis­ney-mu­si­cal, te­a­ter­ud­ga­ven af hi­sto­ri­en om "Tarzan". For der er sta­dig no­get, der ik­ke fun­ge­rer i den mu­si­cal, der hel­ler ik­ke kun­ne hol­de sig på Bro­adway i me­re end et års tid, in­den den blev ta­get af pla­ka­ten i 2007.

For det før­ste er mu­si­cal-ma­nuskrip­tet li­ge lov­lig pri­mi­tivt sam­men­sy­et, en bar­n­ag­tig forta­el­ling om men­ne­sked­ren­gen, der op­dra­ges af aber i den afri­kan­ske urskov, mø­der Ja­ne, dat­ter af en op­da­gel­ses­rej­sen­de, og be­slut­ter sig for at bli­ve i jung­len sam­men med hen­de og le­ve i pagt med na­tu­ren. Ik­ke mindst an­den af­de­ling vir­ker i pe­ri­o­der ejen­dom­me­ligt ret­nings­løs, selv om ma­nuskript­for­fat­te­ren be­nyt­ter sig af tra­di­tio­nel­le mu­si­calska be­lo­ner – dreng mø­der pi­ge, sam­men må de la ere at bø­je sig mod hin­an­den – og af en un­der­lig­gen­de Ødi­pus-hi­sto­rie om at ri­ve sig løs fra hen­holds­vis det mødre­ne og fa­ed­re­ne op­hav.

For det an­det er sel­ve Tarzan-fi­gu­ren sa­ert un­der­be­lyst og ker­ne­løs trods den åben­ly­se iden­ti­tets­kon­flikt, der må ra­se bag hans bre­de bryst. For det tred­je er Phil Coll­ins’ po­p­san­ge un­der­ligt forg­lem­me­li­ge – de duk­ker op for hur­tigt at for­svin­de igen uden for al­vor at fa­est­ne sig.

For­ry­gen­de jung­le­fe­ber

Men det er, som sagt, alt sam­men li­ge­gyl­digt. For Fre­de­ri­cia Te­a­ters ef­fek­ti­ve mu­si­cal­ma­ski­ne sej­rer over for­la­eg­get. Hvor skal vi be­gyn­de? Der er et tem­po og et dri­ve over fo­re­stil­lin­gen, dre­vet frem af den ryt­me, der og­så er ryk­ket helt frem i lyd­bil­le­det. Der er en sceno­gra­fi, der er in­tet min­dre end im­po­ne­ren­de flot. En mosaik af LED-ska­er­me, der står knivskar­pt med even­tyr­li­ge ani­ma­tio­ner og ska­ber en for­ry­gen­de jung­le­fe­ber, som bre­der sig ud i sce­ne­rum­met og helt ind i den en­kel­te til­sku­er. Dan­sen­de ild­flu­er, rin­den­de flo­der, bru­sen­de vand­fald, tin­dren­de stjer­ner, blaf­ren­de pal­mer og vug­gen­de giraf­fer.

Godt hjul­pet af la­ek­ker sur­ro­undso­und med ci­ka­desang, fug­leskrig og le­o­pard­knur­ren. Og sup­ple­ret af en gang­bro tva­ers over til­sku­er­rum­met, hvor­fra aber­nes kon­ge og hans foster­fa­mi­lie kan svin­ge sig over pu­bli­kums ho­ve­d­er. Det he­le kul­mi­ne­ren­de i en svulstig ka­er­lig­heds bal­la­de, hvor Tarzan og Ja­ne ved op­tisk bed­rag ha­e­ves op over tra­e­kro­ner­ne, og de når de sid­ste to­ner i sol­ned­gan­gen. Du Tarzan. Jeg mund­lam!

Hip­ster­hår

Og så er per­so­nin­struk­tio­nen og­så helt, hvor den skal va­e­re. Kim Ace Ni­el­sen er ik­ke ba­re en vel­dre­jet og vel­syn­gen­de mu­skel­mand, der med sit lan­ge hip­ster­hår kun­ne få an­sa­et­tel­se på Joe & The Ju­i­ce når som helst, men svin­ger sig og­så flot mel­lem den klart kom­mu­ni­ke­ren­de Tarzan, når han er sam­men med aber­ne,

og den pri­mi­ti­ve hu­le­mand med abe­be­vae gel­ser­ne, som Ja­ne ser ham. Bjørg Gamst un­der­spil­ler ik­ke li­ge­frem den ero­ti­ske be­sa­et­tel­se, der svul­mer op bag hel­tin­dens vi­cto­ri­an­ske kor­set ved sy­net af den uma­e­len­de he­man i la­en­de­kla­e­de. Hun har ben i na­e­sen og glimt i øjet. Hun er i det he­le ta­get ved at ud­vik­le sig til den per­fek­te stil­be­vid­ste ko­me­dien­ne – ved si­den af alt det an­det, hun kan. Men de er ik­ke ale­ne: Ma­ria Sku­la­dot­tir in­ve­ste­rer for ek­sem­pel bå­de so­lid sangstem­me og li­den­skab i abe­mors mo­der­ka­er­lig­hed, mens An­ders Bircow hyg­ger fint som Ja­nes bå­de klo­ge og di­stra­e­te far. Og så må man og­så li­ge na­ev­ne stor­ta­len­tet Dil­ucks­han Jey­a­rat­nam, der fø­rer an i abe­fe­sten, og hvis ly­de­fri mu­si­cal­røst skri­ger på bed­re og stør­re op­ga­ver om­gå­en­de.

Lad jung­le­trom­mer­ne ly­de: Jo, "Tarzan" er en svin­ger – og abe­fest på trods. Tak­ket va­e­re det ni­veau, am­bi­tiø­se Fre­de­ri­cia Te­a­ter ef­ter­hån­den har løf­tet si­ne fo­re­stil­lin­ger op på. Tri­umf­to­get fort­sa­et­ter ufortrø­de­nt.

Og han ku’ svin­ge sig fra gren til gren: Der er mas­ser af im­po­ne­ren­de luf­ta­kro­batik, når Tarzan og hans abe­ven­ner svin­ger sig ind på sce­nen. Fo­to: Sø­ren Mal­mo­se

Du Tarzan. Jeg Ja­ne: Bjørg Gamst og Kim Ace Ni­el­sen som ho­ved­par­ret i Fre­de­ri­cia Te­a­ters drøn­flot­te »Tarzan«. Fo­to: Sø­ren Mal­mo­se

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.