Højb­jerg er til­ba­ge på lands­hol­det som vok­sen

Ef­ter to års fra­va­er er Pi­er­re-Emi­le Højb­jerg igen ud­ta­get til lands­hol­det. Han vil ger­ne af med op­fat­tel­sen af, at han er en util­pas­set, ung spil­ler.

Berlingske Tidende - - SPORTEN - Af Mik­kel Lund­by Mad­sen, Ritzau

Det er sja­el­dent, at fod­bold­tra­e­ne­re of­fent­ligt ud­pe­ger syn­de­buk­ke ef­ter ne­der­lag. Det skal ger­ne hed­de sig, at hol­det vin­der og ta­ber sam­men. Så­dan var det og­så udadtil, da Dan­mark in­den for få da­ge i ok­to­ber 2016 tab­te VM-kva­li­fi­ka­tions­kam­pe til bå­de Mon­te­ne­gro og Po­len.

Men i stil­hed blev den un­ge midt­ba­ne­dy­na­mo Pi­er­re-Emi­le Højb­jerg en form for syn­de­buk. Han blev drop­pet på lands­hol­det.

Åge Ha­rei­de gjor­de det først halvan­det år se­ne­re klart i me­di­er­ne, at han ab­so­lut ik­ke var til­freds med Højb­jergs hang til at føl­ge sin egen vej og ik­ke hol­dets – og at han ik­ke to­le­re­re­de, at spil­le­re be­kla­ge­de sig over ud­skift­nin­ger, som Højb­jerg gjor­de mod Mon­te­ne­gro.

Først nu – to år ef­ter – har Højb­jerg at­ter fun­det vej til lands­hol­det. Med Ha­rei­des ord er han ble­vet »en vok­sen dreng«.

»Pi­er­re-Emi­le skul­le la­e­re at op­tra­e­de for hol­det – ik­ke for sig selv. Der kan al­tid op­stå kon­tro­ver­ser mel­lem en traener og spil­ler. Men hvis man la­e­rer at ind­ret­te sig og aen­drer sig, så lø­ser tin­ge­ne sig,« si­ger Åge Ha­rei­de.

Den nu 23-åri­ge Sout­hamp­ton-spil­ler fø­ler sig og­så me­re mo­den nu, selv om han sy­nes, det er en flo­skel.

»Si­ger man ik­ke al­tid, at man er ble­vet me­re vok­sen? Det bli­ver al­le vel? Si­mon Kja­er er jo og­så me­re vok­sen nu som an­fø­rer, end da han var med lands­hol­det for før­ste gang. Det ken­de­teg­ner am­bi­tiø­se per­so­ner, at de ved, hvor­dan de skal ar­bej­de med sig selv, så de vok­ser som men­ne­sker,« me­ner Højb­jerg.

Han ae­r­grer sig over at ha­ve få­et et ryg­te som en util­pas­set, ung spil­ler. Det har­mone­rer ik­ke med selv­for­stå­el­sen.

»Det kan godt va­e­re, at der er ble­vet sagt an­det, men jeg er ik­ke så kring­let som per­son. Jeg fly­der ind med det he­le ret let. Jeg ved, at der er ble­vet skre­vet og sagt me­get om mig, men jeg har ba­re holdt fo­kus på at spil­le fod­bold. Jeg er ik­ke be­gyndt at ta­le min egen sag i me­di­er­ne, for det er via fod­bol­den, jeg er kom­met til­ba­ge på lands­hol­det,« si­ger Højb­jerg.

Mod­net i Eng­land

Han lig­ner sig selv, når han står ved si­den af lands­holdskam­me­ra­ter­ne i Her­ning. Det kor­te hår og det bre­de smil.

Men mod­sat tid­li­ge­re i lands­holdskar­ri­e­ren kan han stå der uden pres og sto­re for­vent­nin­ger om, at han skal ba­e­re dansk fod­bolds frem­tid. Skul­dre­ne er sa­en­ket, og ar­me­ne ha­en­ger ned langs si­den og er ik­ke lagt over kors.

Sa­et­nin­ger­ne er lidt la­en­ge­re, og Højb­jerg er lidt gla­de­re. Det er flyt­nin­gen til Eng­land i som­me­ren 2016, der har mod­net hans per­son­lig­hed.

»I fod­bold­ver­de­nen har man med man­ge for­skel­li­ge per­son­lig­he­der at gø­re, og så skal man kun­ne for­stå, hvor­dan man skal age­re hvor­når. Det sa­et­ter jeg me­get pris på at ha­ve la­ert i Eng­land, som ad­skil­ler sig me­get fra Tys­kland. Eng­la­en­der­ne har en so­ci­al si­de, der er fan­ta­stisk. Man kan vir­ke­lig kom­me ind på hin­an­den uden at bli­ve blot­tet,« si­ger Højb­jerg.

Hans am­bi­tio­ner er fort­sat skyhø­je, selv om han er mødt yd­myg op i lands­holds­lej­ren.

»Jeg vil ger­ne spil­le hver gang for lands­hol­det, men li­ge nu står jeg ba­gest i kø­en. Det ac­cep­te­rer jeg, men jeg er me­re mo­ti­ve­ret end no­gen­sin­de for at for­sva­re de rød­hvi­de far­ver igen,« si­ger han.

FO­TO: CLAUS BECH/RITZAU SCANPIX

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.