Pu­ber­te­ten?

Hu­sker du

Berlingske Tidende - - BERLINGSKE -

Pu­ber­te­ten? For det gør jeg. Klart og ty­de­ligt. Grim og sve­dig og be­hå­ret kom den på del­vist uan­meldt be­søg. Pu­ber­te­ten lag­de ud med at gi­ve min hypo­fy­se bind for øj­ne­ne og snur­re den rundt om sig selv. Her­ef­ter pe­ge­de pu­ber­te­ten i vil­kår­lig ra­ek­ke­føl­ge mod or­ga­ner og kro­p­s­de­le og »pling« lod nog­le bli­ve voks­ne og lod an­dre bli­ve ha­en­gen­de i barn­dom­men i so­ci­alt in­va­li­de­ren­de lang tid.

Til en an­den gang vil jeg da an­mo­de pu­ber­te­ten om at ta­en­ke grun­digt over det hen­sigts­ma­es­si­ge i at la­de mit ho­ved vok­se i for­vej­en. Men sam­ti­dig ef­ter­la­de krop­pen i barn­dom­men. I lang tid. Slik­kepinds­syn­drom kan vi pas­sen­de kal­de det.

Så var der jo det ugen­nem­ta­enk­te sam­ar­bej­de mel­lem pu­ber­te­ten og det sym­pa­ti­ske ner­ve­sy­stem. I en del år re­sul­te­re­de det i vold­som rød­men som au­to­ma­tre­ak­tion på en­hver in­ter­ak­tion med frem­me­de, ven­ner, be­kend­te, små­dyr, døråb­nin­ger, cyk­ler - ved en­hver ta­en­ke­lig og uta­en­ke­lig lej­lig­hed.

Pu­ber­te­ten og jeg var ta­et­te i fle­re år. Sam­men av­le­de vi kejtet­hed, usik­ker­hed, aka­vet­hed. Og den fryg­te­ligt pi­ne­ful­de epi­so­de, hvor mi­ne fora­el­dre vur­de­re­de, at nu var ti­den in­de til at ta­le om pra­e­ven­tion. De øn­ske­de sig ik­ke nog­le »små Chri­sti­na’er«. Det gjor­de jeg så­dan set hel­ler ik­ke. Og end­nu min­dre sam­ta­len, der kom lysår in­den, at jeg med mit slik­kepinds­ho­ved og en bryst­kas­se, der led­te tan­ker­ne hen på den ar­gen­tin­ske Pampas, hav­de over­ve­jet at la­de en af det mod­sat­te køn kom­me taet på.

En en­kelt fe­rie i Ita­li­en til­brag­te jeg og min pu­ber­tet sur­mu­len­de i en lej­lig­hed. Un­der in­gen om­sta­en­dig­he­der skul­le vi med mi­ne fora­el­dre og sø­sken­de ud i ver­den, når vi kun­ne va­el­ge for­måls­løs gna­ven­hed bag ned­rul­le­de gar­di­ner. Mi­ne fora­el­dre trak på skul­dre­ne - og­så da jeg som vok­sen sag­de und­skyld.

Sam­men med pu­ber­te­ten op­le­ve­de jeg og­så den før­ste stormen­de fo­rel­skel­se. Jeg tror nok, han hed Ni­co­lai. Hvil­ken vold­som eks­plo­siv fo­rel­skel­se. Ka­em­pe­ma­es­si­ge uud­tal­te fø­lel­ser. Og ef­ter en uges tid var det over­stå­et. Så­dan. En pu­ber­tets­fo­rel­skel­se er et ti­ger­brøl, her er ik­ke no­get med en ro­lig lang­va­rig knur­ren.

Pu­ber­te­ten og jeg var ik­ke et kønt mak­ker­par. Vi gjor­de mig hel­ler ik­ke til et bed­re men­ne­ske, mens vi var sam­men. Men bag­ef­ter hjalp det på det. For nok er pu­ber­te­ten sve­dig, be­hå­ret og grim. Men vi er i dag ble­vet eni­ge om, at vi ik­ke vil­le va­e­re hin­an­den for­u­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.