Sid­ste tur med sparta­cus

Bike Season - - Chris Anker - TEKST: BRI­AN ASKVIG

fabian Cancellara er i gang med sin ui­genkal­de­ligt sid­ste sa­e­son, selv om han sta­dig er blandt de bed­ste. ”Cyk­ling er ik­ke mit liv. det er kun en del af mit liv”, si­ger han. Sant Salva­dor-stig­nin­gen sy­døst for by­en Fela­nitx på Mall­orca er i ja­nu­ar spar­somt tra­fi­ke­ret. Kun få sy­nes at ha­ve et ae­rin­de på top­pen af det 510 me­ter hø­je bjerg, selv om bå­de et ho­tel og kloste­ret Mo­ne­stir de Sant Salva­dor tro­ner over fe­ri­eø­en derop­pe.

en hånd­fuld cy­kel­turi­ster er dog strø­et ud over bjerg­vej­en. Ama­tø­rer på hund­e­dy­re ra­ce­re med det sid­ste nye i gearskift og brem­se­sy­ste­mer. De har her og nu mest brug for det før­ste og gli­der i ja­evnt tem­po mod top­pen. vi skal snart få de­mon­stre­ret for­skel­len på al­min­de­li­ge cyk­li­ster og pro­fes­sio­nel­le to­pat­le­ter.

vi er på tra­e­nings­tur med Trek-se­gaf­redos klas­si­ker­hold, som vi har fulgt si­den mor­genstun­den. Af­gang på en­kelt­start­cyk­ler fra ho­tel­let klok­ken 10. To grup­per, som si­den mø­des i by­en Sa Ràpi­ta og skif­ter til lan­de­vejs­cyk­ler. Grand Tour-grup­pen med Bauke Mol­le­ma og Fränk Schleck kø­rer stik nord mod Lluc­ma­jor og stig­nin­gen Sant Ho­norat. Klas­si­ker­trup­pen mod nor­døst og Fela­nitx.

Sport­s­di­rek­tør Dirk De­mol stop­per ved fo­den af Sant Salva­dor-stig­nin­gen og di­ri­ge­rer os vi­de­re op. De tun­ge klas­si­ker­ryt­te­re med Fabian cancellara i spid­sen skal tre gan­ge sli­de sig mod top­pen i eget tem­po. De er al­le­re­de ude af sy­ne, så vi ham­rer op ad stig­nin­gen i vo­res prak­ti­ske mi­ni­bil for at ind­hen­te dem. vi lig­ger i ha­len på cancellara, da han plud­se­lig gi­ver op og ven­der om.

Jeg står for­an en livsa­en­dring, men jeg kan ik­ke si­ge, hvad li­vet ef­ter cyk­ling vil rum­me.

Ven­der ha­stigt til­ba­ge

Det er hans sid­ste sa­e­son, og det er ham, vi er kom­met for at mø­de til en snak om af­slut­nin­gen på hans lan­ge, ut­ro­li­ge kar­ri­e­re. Han sig­na­le­rer, at han kom­mer til­ba­ge - men ef­ter­la­der os i den tro, at han er ma­et af tra­e­ning. At Sparta­cus, som han kal­des, er tra­et og ska­e­rer hjør­ner og sky­der gen­vej.

De an­dre ryt­te­re fort­sa­et­ter ufortrø­de­nt, og vi pas­se­rer dem og gør holdt la­en­ge­re op­pe på bjer­get. Stig­nin­gen er 4,4 ki­lo­me­ter lang med en gen­nem­snit­lig stig­ning på 5,6 pro­cent. To turi­ster, som fak­tisk sky­der en god fart, sy­nes na­er­mest at hol­de stil­le, da Sti­jn van­den­bergh og Gre­gory Rast stry­ger for­bi.

cancellara kom­mer til­ba­ge ne­de­fra. Hug­ger den­ne gang ube­sva­e­ret for­bi og fort­sa­et­ter langt for­bi sit før­ste ven­de­punkt. Snart er han va­ek i det na­e­ste hår­nå­lesving, men man kan sta­dig svagt hø­re hans til bri­ste­punk­tet pum­pe­de da­ek syn­ge mod as­fal­ten la­en­ge­re op­pe.

Nog­le mi­nut­ter se­ne­re su­ser han nedad igen. Løf­ter ha­en­der­ne fra sty­ret på et langt stra­ek og tra­ek­ker i en vind­jak­ke.

”Sid­ste gang”, rå­ber han, da han pas­se­rer os. Sid­ste gang? var det ik­ke tre gan­ge, de skul­le kø­re op? Gi­der han ik­ke? Må­ske er det vir­ke­lig tid for ham at fin­de på no­get an­det at la­ve?

fort­sa­et­ter helt op

vi tra­sker til­ba­ge mod bi­len, men snart kom­mer igen en pro­fes­sio­nel tord­nen­de op og for­bi os. Marco co­le­dan, er det vist. en or­dent­lig klep­pert. 20 me­ter bag ham kom­mer at­ter Fabian cancellara. Han na­er­mest spur­ter opad. vi tog fejl. Der er mas­ser af kra­ef­ter i den snart 35-åri­ge schweizer. Mas­ser af vil­je og mo­ti­va­tion. Han stry­ger for­bi co­le­dan. Fort­sa­et­ter vist helt op til kloste­ret, for den­ne gang er han va­ek i la­en­ge­re tid, før han at­ter kom­mer til sy­ne.

”Det var det. vi­de­re”, rå­ber han og over­gi­ver sig til tyng­de­kraf­ten og su­ser i hals­bra­ek­ken­de tem­po ned til ra­ste­plad­sen på det fla­de styk­ke på lan­de­vej PMV-4011, hvor De­mol ven­ter med sandwi­cher. Ryt­ter­ne har va­e­ret ude i na­e­sten tre ti­mer nu, og de skal ger­ne va­e­re ude i tre me­re. Ryt­ter­ne tis­ser af og dis­ku­te­rer hvil­ken ru­te, de skal føl­ge til­ba­ge til Pal­ma. De va­el­ger ho­ved­ve­je­ne. Først til cam­pos, og der­fra op for­bi Lluc­ma­jor og vi­de­re til ho­tel­let. Dirk De­mol sen­der si­ne folk af sted. vi va­el­ger at la­de dem tra­e­ne i fred. ”Al­l­right, tak for nu,” si­ger De­mol og kø­rer af sted i sin ser­vi­ce­vogn. Han er al­le­re­de langt ef­ter ryt­ter­ne.

Mall­orca er tyndt be­fol­ket i for­hold til i de hek­ti­ske som­mer­må­ne­der, og man­ge ho­tel­ler er luk­ke­de. i Pal­ma myl­drer fle­re af de sto­re ho­tel­ler dog af liv, idet øen på den­ne års­tid gen­nem år­ti­er har få­et be­søg af pro­fes­sio­nel­le cy­kel­hold, som for­be­re­der sig på sa­e­so­nen og en­dog sky­der den i gang med en buket små­løb

Jeg sku­er end­nu ik­ke frem mod det, der kom­mer ef­ter kar­ri­e­ren

un­der fa­el­lestit­len chal­len­ge Mall­orca sidst i ja­nu­ar.

Bar­celó Pu­e­blo Park de­ler vi med etixxqu­i­ck-step, Rus­ve­lo og det nor­ske joker. Lidt ne­de ad ga­den bor Di­men­sion Da­ta og i den an­den ret­ning bor Trek-se­gaf­redo på Gru­po­tel Playa de Pal­ma Su­i­tes & Spa. et re­la­tivt nyt byg­ge­ri, ser det ud til. Par­ke­rings­plad­sen for­an ho­ved­byg­nin­gen er en grus­mark, og in­den­for er ho­tel­let umid­del­bart uma­er­ket af det sto­re ry­kind om som­me­ren.

cancellara og pres­se­me­d­ar­bej­der el­ke Weylandt sid­der i et stort, ty­de­lig­vis me­get blødt so­faar­ran­ge­ment ud mod en in­dre gård med en enorm swim­m­ing­pool. Han har smidt sko­e­ne og truk­ket be­ne­ne op un­der sig, men da han ser os, ret­ter han sig op og by­der vel­kom­men. el­ke sid­der og ro­der med nog­le pa­pi­rer, men hun sid­der der ik­ke for sjov. Hun re­gi­stre­rer spørgs­mål og svar og sid­der klar til at hja­el­pe, hvis der skul­le op­stå be­hov.

per­fekt fi­na­le

Det gør der ik­ke. cancellara ta­ler fi­re sprog fly­den­de og går ik­ke i stå. Med sto­re sej­re kom­mer er­fa­ring med pres­sen, så or­de­ne fly­der ube­sva­e­ret og uden lang be­ta­enk­nings­tid. Fle­re gan­ge ta­ler han ind­for­stå­et og tjek­ker med et kon­trol­le­ren­de blik, at vi er sta­dig er med. Han sik­rer sig, at vi ved, at han har vun­det syv monu­men­ter, fi­re ver­dens­mester­ska­ber i en­kelt­start og syv eta­per i Tou­ren. Blandt an­det. ”Det er min sid­ste sa­e­son, mit sid­ste år som pro­fes­sio­nal at­let. Det har va­e­ret pla­nen la­en­ge, men jeg hav­de ik­ke ta­enkt på, at 2016 på så man­ge må­der vil­le va­e­re det per­fek­te tids­punkt at slut­te på,” si­ger cancellara.

”Det er Flan­dern Rundt num­mer 100 i år, og Tour de Fran­ce kom­mer til Bern (cancellara er født i Wo­h­len bei Bern i Schweiz, red.).”

”og så er det 2016, og jeg har kørt 16 år som pro­fes­sio­nel. 1 + 6 er 7. Det er mit lyk­ket­al,” for­kla­rer han.

16 år med of­te 200 rej­se­da­ge om året. Sam­men­lagt må­ske må­ne­der til­bragt i foy­e­rer som den­ne. uger brugt på jour­na­li­ster, som sik­kert stort set spør­ger om det sam­me. Han ser ik­ke tra­et ud, men lig­ner en, der gla­e­der sig

til at prø­ve det he­le en sid­ste gang. Det er hans sid­ste tra­e­nings­lejr på Mall­orca, og snart kan han kryd­se sin sid­ste klas­si­ker af i ka­len­de­ren. Det bli­ver hans sid­ste Tour, og snart ven­ter sid­ste over­nat­ning i dob­beltva­e­rel­se med en hold­kam­me­rat.

”Det er som om, det he­le går op i en hø­je­re en­hed. jeg har det godt, og jeg er tryg ved min be­slut­ning. jeg fø­ler mig sta­dig mo­ti­ve­ret, og jeg ser fremad. jeg ser sto­re mu­lig­he­der,” si­ger cancellara. ”jeg sku­er end­nu ik­ke frem mod det, der kom­mer ef­ter kar­ri­e­ren, for der er sta­dig lang tid til, men jeg er pa­rat til at gå det he­le i mø­de.”

helt ny ryt­me

”cyk­ling er ik­ke mit liv. cyk­ling er en del af mit liv. en dag er den del over­stå­et, men jeg har sta­dig min ko­ne og mi­ne børn. jeg har gjort mig man­ge er­fa­rin­ger, men på et tids­punkt skal man vi­de­re,” si­ger cancellara. Han la­der sig ik­ke af­tvin­ge et bud på, hvad hans nye liv skal rum­me. Der er man­ge ting i gang, for­står man. Bå­de i og uden for cy­kel­spor­ten. og­så helt uden for sport. Sport­s­di­rek­tør bli­ver han al­drig, for­sik­rer han, og han ser sig hel­ler ik­ke som ryt­tera­gent el­ler rå­d­gi­ver. Han har dog tid­li­ge­re be­kra­ef­tet, at han for­bli­ver i ’Trek-fa­mi­li­en’, når kar­ri­e­ren er slut. ”jeg står for­an en livsa­en­dring, men jeg kan ik­ke si­ge, hvad li­vet ef­ter cyk­ling vil rum­me. jeg ved blot, at det bli­ver en enorm for­an­dring. en helt an­den ryt­me i li­vet,” si­ger Fabian cancellara.

”jeg vil va­e­re me­get me­re hjem­me, men ik­ke hjem­me i den for­stand, at jeg ba­re vil sid­de der­hjem­me og kig­ge ud i luf­ten, mens ti­den går. Det er vig­tigt for mig, at jeg fort­sat fin­der ud­for­drin­ger.”

”Der er sta­dig mas­ser af ting for mig at gø­re og ny­de og op­le­ve. Der er sta­dig mas­ser af år for­u­de, og der er me­get, der skal nås og af­prø­ves. jeg skal først og frem­mest i gang med at le­ve et nor­malt liv,” si­ger han og ta­ler om må­ske at fin­de sig en hob­by. Sik­kert er det, at han skal ud at stå på ski uden at bry­de en kon­trakt, der for­by­der ham at sa­et­te liv og lem­mer på spil i fri­ti­den.

”Det bli­ver og­så godt ba­re at ta­ge en kop kaf­fe el­ler spi­se en frokost med gam­le ven­ner,” si­ger han.

for­fulgt af uheld

i 2006 vandt han sin før­ste klas­si­ker, nem­lig monu­men­tet Pa­ris-rou­baix. Al­le­re­de in­den da var han et stort navn med en vm-ti­tel i en­kelt­start og en eta­pe­sejr i Tou­ren på sit pal­marès. Men fra 2006 be­gynd­te de sto­re pen­ge at rul­le ind på schweize­rens bank­kon­to. Hvor man­ge ta­ler han ik­ke højt om, men den schweizi­ske avis Bli­ck skrev i 2013, at hans årsløn på Trek­hol­det er 27 mil­li­o­ner kro­ner. Det har in­gen si­den be­stridt.

Han kun­ne va­e­re stop­pet før tid, uden tvivl. Hav­de mo­ti­va­tio­nen svig­tet, kun­ne han med ga­ran­ti let ha­ve få­et sin kon­trakt an­nul­le­ret,

og Trek-se­gaf­redo kun­ne ha­ve hy­ret to-tre højt kva­li­fi­ce­re­de ryt­te­re i hans sted til sam­me pris. Men cancellara vil re­van­che­re sin pa­u­v­re sa­e­son sid­ste år. Pen­ge­ne be­ty­der min­dre.

”Li­vet ik­ke kun er et spørgs­mål om at vin­de og om at tje­ne pen­ge. For mig er det vig­tigt at si­ge far­vel, når jeg er på mit hø­je­ste ni­veau,” si­ger Fabian cancellara. ”Det er der­for, jeg ar­bej­der så hårdt. jeg vil ik­ke for­la­de spor­ten ef­ter et år som 2015, som var et år i en rut­sje­ba­ne. i 2014 vandt jeg Flan­dern Rundt, men det var ik­ke nok for mig, så jeg vil­le me­re i ’15.”

”Det gik slet ik­ke, for jeg var for­fulgt af uheld,” si­ger cancellara og tjek­ker igen med et un­der­sø­gen­de blik, at vi ved, hvad han ta­ler om. Han be­hø­ver ik­ke gen­forta­el­le den bit­re hi­sto­rie om sit vold­som­me styrt i e3 Ha­rel­be­ke, hvor han på­drog sig br­ud på to ryg­hvirv­ler og mis­se­de he­le klas­si­ker­sa­e­so­nen.

To må­ne­der se­ne­re stil­le­de han til start i det nor­ske Tour de Fjords og kør­te se­ne­re på po­di­et i beg­ge en­kelt­star­ter i Schweiz Rundt.

Vant til me­re

Men i Tour de Fran­ce styr­te­de han igen og øde­lag­de ryg­gen. end­nu to frak­tu­rer på ryg­hvirv­ler, lød di­ag­no­sen. Ny lang pau­se, og så - al­le­re­de på tred­je eta­pe - uti­dig exit fra vu­el­ta a es­paña med ma­ve­pro­ble­mer. en ve­ri­ta­bel hel­ve­des­sa­e­son. ”jeg vil ha­ve en sa­e­son som de bed­ste, jeg har haft. jeg ar­bej­der ben­hårdt, som jeg al­tid har gjort. Når jeg gør no­get, så gør jeg det 100 pro­cent, og så­dan bli­ver det og­så i år. jeg vil for­la­de cy­kel­spor­ten på det hø­jest mu­li­ge ni­veau. ik­ke, for­di jeg skal be­vi­se no­get, for jeg har så ri­ge­ligt be­vist mit va­erd.”

”Nej, det er for min egen skyld. jeg kan ik­ke øn­ske mig en bed­re slut­ning end at stop­pe på hø­je­ste ni­veau ef­ter 16 år som pro­fes­sio­nel,” si­ger cancellara.

Det forun­der­li­ge ved hans fryg­te­li­ge 2015-sa­e­son er, at sne­se­vis, ja, hund­red­vis af an­dre cy­kel­ryt­te­re vil­le jub­le over en re­sul­tat­lis­te som den, cancellara le­ve­re­de. Han vandt to go­de løb, nem­lig en eta­pe i Tour of oman og en en­kelt­start i Tir­reno-adri­a­ti­co. og han kør­te i den gu­le fø­rer­trø­je i Tour de Fran­ce.

cancellara er ba­re vant til me­re, og det­te me­re vil han ero­bre i 2016. Klas­si­ker­ne er hans ho­ved­mål. Mila­no-san­re­mo, Flan­dern Rundt, Pa­ris-rou­baix. Må­ske kø­rer han Giro d’ita­lia, for ’jeg har al­drig prø­vet at kø­re i mag­lia rosa’. Den ly­se­rø­de fø­rer­trø­je kun­ne va­e­re et mål. Tou­ren kom­mer til Schweiz, så den vil han og­så ger­ne kø­re. Må­ske ol, må­ske vm.

for­try­der må­ske

”jeg har al­drig prø­vet Liè­ge-ba­stog­ne-liè­ge og Lom­bar­di­et Rundt. jeg har al­drig vun­det dem. og jeg har al­drig vun­det vm, men mit liv vil­le ik­ke ha­ve va­e­ret an­der­le­des, hvis jeg hav­de gjort det,” si­ger han.

”jeg gra­e­der ik­ke over det, der gik tabt. jeg ser fremad. og nog­le gan­ge er det må­ske slet ik­ke så skidt, at der er no­get, man al­drig nå­e­de og al­drig fik gjort.”

”Må­ske ser man tin­ge­ne i et an­det per­spek­tiv, når man ik­ke har op­nå­et hver ene­ste ting, man no­gen­sin­de har drømt om. Må­ske er det og­så godt,” si­ger cancellara og gri­ner, da han får det spørgs­mål, han ven­te­de på: Hvad kun­ne få dig til at ta­ge en sa­e­son me­re?

”Al­le vil vi­de, om der er en chan­ce. Må­ske kom­mer der et tids­punkt, hvor jeg for­try­der. Det kan godt va­e­re. Må­ske vil jeg en dag sav­ne cyk­lin­gen og de sto­re sej­re, men jeg har truf­fet en be­slut­ning,” si­ger cancellara.

”jeg har ik­ke vun­det vm, og må­ske lig­ger vm godt til mig, men det gør det må­ske og­så na­e­ste år. Hvor­når stop­per det? Det er en uen­de­lig hi­sto­rie.”

”Der er sta­dig me­get an­det, jeg skal op­le­ve. Som jeg sag­de: cyk­ling er ik­ke mit liv. Det er ba­re en del af mit liv.”

en uge ef­ter in­ter­viewet vandt Fabian cancellara i over­le­gen stil Tro­feo Ser­ra de Tramun­ta­na på Mall­orca, da han holdt en for­føl­ger­grup­pe med blandt an­dre Mi­chal Kwi­at­kowski, Alejan­dro val­ver­de og stor­ta­len­tet Tiesj Benoot bag sig.

Fo­to: jo­nas oluf­son

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.