Kej­se­ren, der måt­te ab­di­ce­re for kan­ni­ba­len

Bike Season - - De 5 Største Endagsprofiler -

i sin stor­heds­tid her­ske­de Rik van Looy ene­va­el­digt over cy­kel­spor­tens en­dagsløb. ”Kon­gen af klas­si­ker­ne” lød et øge­navn. ”Kej­se­ren fra He­ren­tals” lød et an­det med re­fe­ren­ce til den by, han bo­e­de i. van Looy vandt og vandt og vandt i slut­nin­gen af 50’er­ne og star­ten af 60’er­ne. i 1961 blev han den før­ste ryt­ter til at vin­de al­le fem monu­men­ter; Mila­no-san­re­mo, Flan­dern Rundt, Pa­ris-rou­baix, Lié­ge-ba­stog­ne-lié­ge, og Lom­bar­di­et Rundt. Det har to an­dre gjort si­den.

i alt vandt van Looy 419 sej­re i sin kar­ri­e­re, hvil­ket kun ed­dy Merckx har over­gåe. og det var net­op Merckx, der i lø­bet af 60’er­ne stød­te sin lands­mand af tro­nen. ef­ter­hån­den som van Looy blev ae­l­dre, og Merckx blev sta­er­ke­re, blev ge­ne­ra­tions­skif­tet i bel­gisk cy­kel­sport me­re og me­re ty­de­ligt. van Looy brød sig ik­ke om den un­ge opkom­ling, der kom bra­gen­de ind på sce­nen. Han ud­tal­te sig fle­re gan­ge kri­tisk om Merckx; han var bit­ter, som Wil­li­am Fo­t­he­ring­ham skri­ver i Merckx: Halvt men­ne­ske, halvt cy­kel, for­di han kun­ne se magtskif­tet kom­mer, men ik­ke var i stand til gø­re en dis­se ved det. Før Merckx kom til, eje­de van Looy en­dagslø­be­ne. Han be­stem­te alt på si­ne hold, dik­te­re­de tak­tik­ker, ud­styr og sen­ge­ti­der. eng­la­en­de­ren Tom Simp­son be­ma­er­ke­de end­da, at hvis man ik­ke var ven­ner med Kej­se­ren, kom man ik­ke til at tje­ne pen­ge på at kø­re cy­kel i Bel­gi­en.

Den do­mi­ne­ren­de van Looy kun­ne stort set alt på en cy­kel. Han hav­de sto­re, musku­lø­se ben, der gjor­de ham til en kraft­fuld sprin­ter; un­der vm i 1961 trå­d­te han med så me­gen kraft, at fle­re eger røg ud af hans bag­hjul. Han var og­så en kla­trer over gen­nem­snit­tet og vandt blandt an­det bjerg­kon­kur­ren­cen i Giro d’ita­lia. Han vandt og­så po­int­kon­kur­ren­cen i Tour de Fran­ce og to po­di­e­pla­ce­rin­ger i vu­el­ta a es­paña. La­eg der­til hans alen­lan­ge sej­rs­li­ste i en­dagslø­be­ne og 11 gevinster ved seks­da­ge­sløb.

Kej­se­ren le­ve­de for cy­kel­spor­ten, li­ge indtil han ik­ke gjor­de det la­en­ge­re. i 1970 stop­pe­de han fra den ene dag til den an­den. Fuld­sta­en­dig i tråd med hans im­pulsi­ve na­tur.

”jeg stop­pe­de med at cyk­le ud fra in­stinkt. jeg stop­pe­de ba­re. jeg sag­de det til min ko­ne, mens vi kør­te, og jeg tror ik­ke, hun tro­e­de på mig, men det var sandt, og jeg for­try­der det ik­ke,” for­tal­te han i Les Wood­lands bog 'cycling Hero­es' i 2011.

Som en rig­tig kej­ser var Rik van Looy en stolt mand. Den stolt­hed var en af år­sa­ger­ne til, at han plud­se­ligt valg­te at tra­ek­ke sig.

”jeg var tra­et af at kø­re mod sno­t­na­e­ser, som – selv hvis man sam­le­de dem sam­men – ik­ke hav­de op­nå­et en brøk­del af, hvad jeg hav­de op­nå­et. og al­li­ge­vel, når de in­di­mel­lem slog mig, kun­ne jeg hø­re dem si­ge: ”vi gav den gam­le mand tørt på i dag”. jeg kun­ne ik­ke kla­re at bli­ve kaldt bedste­far. Det var jeg for god en ryt­ter til. Så jeg stop­pe­de frem for alt på grund af den man­gel på respekt.”

UD­VALG­TE KLASSIKERRESULTATER

Mila­no-san­re­mo: 1958 Flan­dern Rundt: 1959, 1962 Lom­bar­di­et Rundt: 1959 Pa­ris-tours: 1959, 1967 Lié­ge-ba­stog­ne-lié­ge: 1961 Pa­ris-rou­baix: 1961, 1962, 1965 Flé­che Wal­lo­ne: 1968

RIK VAN LOOY (MID­TEN) PÅ TOP­PEN AF PO­DI­ET EF­TER VER­DENS­MESTER­SKA­BET I LAN­DE­VEJS­CYK­LING I 1960. FO­TO: AP/POL­FO­TO

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.