BMW 118I
Tre grå hatchbacks på en grå regnvejrsdag er måske ikke det mest ophidsende, man kan forestille sig. Alligevel er jeg fyr og flamme, for de tre testbiler står skarpt over for hinanden, og jeg har sat den første bils gearvaelger i D.
Hidtil har den kompakte hatchback fra BMW haft et es i vaerktøjskassen: Baghjulstraek. At traekket var på de bagerste hjul er et forhold, der betød alverden for nogle få, men som mange slet ikke var klar over, at de skulle saette pris på. Som følge af det er netop dette fra de første to generationer skrottet til den seneste 1-serie i F40-generationen. Den bayerske 5-dørs familiebil falder derfor ind raekken af øvrige hatchbacks med for- eller firehjulstraek.
I denne stortest har de tre biler tilmed også det tilfaelles, at de alle er produceret i Tyskland. Audi A3 og Mercedes A-klasse tager imod BMW 1-serie med åbne arme men også med handsken kastet – jeg skal henover de naeste mange sider og kilometer komme ind til kernen af de tre biler og finde den bedste.
Som seneste tilflytter i premium hatchback-byen starter jeg arbejdet bag rattet af BMW 118i i versionen M Sport. Alle med bare et basalt kendskab til biler ved, at M er det vigtigste bogstav hos BMW – forkortelsen for Motorsport.
På den nye 1-serie giver behandlingen blandt andet sportssaeder, et dynamisk kalibreret styretøj, som betjenes gennem et tykt sportsrat, samt en saenket undervogn og flere udvendige designdetaljer. BMW 118i M Sport kan naeppe vinde Le Mans, men der kan med ro i maven saettes flueben ud for sport og dynamik efter den behandling. M Sport tilbyder også bekvemmeligheder, som jeg aldrig ville forvente at se på en racerbane – blandt andet en stor centerskaerm med navigation og en connected-pakke, som giver en masse muligheder via en smartphone.
Karrossen er ny og proportionerne anderledes end på de foregående to generationer af 1-serie. Snuden er kortere, mens kabine- og glasarealet er vokset betydeligt for at gøre plads og indstigning mere gavmild. Platformen under karrossen er ikke ny i BMW- og Mini-regi, men den er ny som fundament under 1-serie. Den hedder UKL2 og er også at finde i 2-serie Active og Gran Tourer, X1 og X2. Udover muligheden for bedre kabineplads er arkitekturen forbeholdt for- eller firehjulstraek samt 3- og 4-cylindrede motorer, som ligger på tvaers i motorrummet.
Den nye 1-serie vil for de fleste ikke føles markant anderledes end tidligere. Nok sidder man en smule højere, og instrumentbordet pakker ikke én ind på
samme måde, men sammenlignet med testens to øvrige biler har BMW’EN fortsat fokus på sport og dynamik – hjulpet godt på vej af M Sport-udstyrsniveauet.
Køreegenskaberne er til den friske side, uden at komforten og en raffineret affjedringskomfort er sendt uden for døren. Styretøjet er skarpt, som jeg kender det fra andre BMW- og Mini-modeller, og forakslen tilbyder en stor maengde af greb og kommunikerer fint, hvad vinterdaekkene i størrelse 225/40R18 er i faerd med. Bilens balance er også tydelig og derfor mulig at påvirke og arbejde med. Det er langt fra et krav, og køres 118i uden dramatik, kvitterer den med en letkørt attitude, hvor den føles som hvilken som helst anden 5-dørs hatchback. Men hvis lysten til dynamisk kørsel skulle melde sig, er den bayerske vogn ikke bleg for at spille bold.
Tiderne hvor en 1-serie kunne køres sidelaens er, ikke overraskende, ovre med overgangen til forhjulstraek. Men bilen har fortsat en nerve og balance, der gør det muligt at presse bagenden en smule ud alligevel. Ved speederløft eller høj indgangsfart i en kurve vil BMW’EN gerne hjaelpe dig sikkert og underholdende rundt i svinget med en forskudt og vandrende bagende, der samtidig presser bilens naese indad mod svingets inderside. At tro at baghjulstraek er nødvendigt for interessante køreegenskaber, er ligeså misforstået som, at baghjulstraek skulle vaere en skudsikker garant for det samme.
Der findes baghjulstraekkere, der kører ligegyldigt, og der findes forhjulstraekkere, der kører fantastisk. Den nye BMW 1-serie hører til sidstnaevnte.
Under den nu ret korte motorhjelm ligger en 3-cylindret raekkemotor på
1,5 liter med brug af turbotryk. Enheden er koblet til en 8-trins automatgearkasse af den konventionelle type med momentomformer. Gearkassens styrke er bløde og elegante skift, der heldigvis aldrig bliver tøvende eller får bilen til at føles sløv. Til trods for bare tre cylindre klarer motoren sig fint, og det er langt fra alle køresituationer, hvor jeg maerker, at BMW’EN “mangler” en cylinder sammenlignet med stortestens to øvrige biler. En ubehagelig vibration er dog meget tydelig, når det automatiske start/stop-system starter motoren.
Kabinen er et miks af fine materialer, imponerende tech og et par smuttere. Head up-displayet, som er ekstraudstyr, er yderst velfungerende, ligesom den store centerskaerm lyser godt op og er velintegreret. Personligt er jeg også glad for BMW’S drejehjul mellem saederne – men ikke alle på testholdet deler min
begejstring. Plastiklandskabet med gearvaelger og knapper til køreprogrammerne virker desvaerre hverken laekkert eller veldesignet, ligesom små detaljer i sølvmalet plastik ved klimaanlaegget ikke er på niveau med resten af kabinen.
Bagsaedepladsen består prøven på en laengere køretur uden hverken at henrykke eller forfaerde. Oplevelsen vil uden tvivl vaere bedre, hvis 1-serie ikke udstyres med M Sport-udstyrsniveauets store sportssaeder, der lukker folk på bagerste raekke en smule inde.
Bagsaedet i Mercedes A-klasse er heller ikke den mest favorable plads i bilen, må jeg erkende, da jeg skifter køretøj. Igen er én af udfordringerne store forsaeder, som stjaeler lys og plads. Det tilgiver jeg så snart, jeg skifter plads i kabinen og rykker frem på forreste raekke.
Her mødes jeg i A-klasse af to horisontale ipad-lignende skaerme. Den ene tager sig af klassiske opgaver som fart og omdrejninger, mens den laengst til højre kan nydes af alle i bilen med sine mange infotainment-funktioner. Den ene skaerm følger med udstyrsniveauet Advantage, mens den anden skal tilkøbes i en pakke, der også har elbetjent panoramaglastag, justerbar ambient belysning af kabinen med Led-lys,
Led-forlygter samt elsaeder. Meget af det fede ved A-klasse er de forskellige tilkøb, som er med til at tegne dens karakter og personliggøre netop ens egen bil. Men det kraever en pengepung af en vis størrelse. Skraelles techen af Mercedes’en, gemmer sig en balanceret og fint kørende bil.
Varianten med 163 hk fra en 1,3-liters motor er ikke verdens mest ophidsende. På papiret er den staerk med god acceleration og et flot oplyst Wltp-forbrug. Motoren benytter ligesom konkurrenten fra Audi cylinderfrakobling og er udviklet i samarbejde med Renault. De gode takter på papiret veksles aldrig til en naevnevaerdig oplevelse på asfalten, hvor den mekaniske pakke løser sin opgave men aldrig imponerer.
I forbindelse med billederne til testen lånte testholdet en A 220 med en større motor udviklet af Mercedes. Den tilbyder en langt større mekanisk tilfredsstillelse, hvis der kan findes 45.000 kr. yderligere på kontoen – i den prisforskel, som gaelder Advantage-kampagnemodeller, gemmer sig også 4Matic-firehjulstraek, som er standard på A 220.
Køreegenskaberne er balancerede, og saerligt styretøjet udmaerker sig ved at vaere rapt. Komforten er i langt de fleste køresituationer også i top, men på helt skarpe ujaevnheder har Mercedes’en udfordringer. Helt så skaegt at køre som BMW’EN er denne variant af A-klasse ikke, men laengere oppe i variantprogrammet har kollegerne hos AMG bevist, at A-klasse har potentiale.
Audi A3 runder testfeltet af som alderspraesident. A3 Sportback blev lanceret tilbage i 2013, men et staerkt udgangspunkt og passende facelifts har holdt skuden gående frem til nu. Selv om A3 ikke kan matche de to konkurrenter på tech og størrelsen på skaerme i kabinen, falder den langt fra på maven i denne sammenligning – det imponerer testholdet. En aktuel prisjustering og tilføjelsen af en Limited Edition med blandt andet Led-lygter for og bag, 18” alufaelge, lys- og regnsensor, sportssaeder, 2-zonet klimaanlaeg og laederrat med varme taler også til A3 Sportsback’s fordel.
Det kan man også få hos BMW og Mercedes, men sammensaetningen i Audi’en er med til at holde den aktuel.
Testbilen er udstyret med analoge instrumenter med en lille digital skaerm mellem de to ure. Opsaetningen fungerer, men for at kunne matche de to konkurrenter kan der med fordel opgraderes til digitale instrumenter (Virtual Cockpit). Merprisen oveni Limited Edition er 9.970 kr.
Kabinen er på et højt niveau, hvad angår materialekvalitet, udlaegning af funktioner og klassiske designdetaljer på trods af, at det er syv år siden, modellen blev lanceret. Pladsen på det luftige bagsaede er også et lyspunkt.
Bagagerummet lider ikke under den rummelige kabineoplevelse, da det er testens mest rummelige – og det til trods for, at Audi’en har den korteste akselafstand.
Motoren ligger henover forakslen og har meget tilfaelles med motoren i Mercedes’en. Begge har fire cylindre, mulighed for automatisk cylinderfrakobling samt et slagvolumen og effekt, der er taet på hinanden. Begge sender kraefterne i asfalten gennem en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, men hvor Mercedes-motoren fra Renault-samarbejdet er staerk på papiret, men triviel bag rattet, forholder det sig modsat med Audi’ens motor.
Den 1,5-liters raekkemotor med 150 hk er en smule efter Mercedes, når det kommer til angivet forbrug og accelerationstider. Men på asfalten falder jeg hurtigt for TFSI’ENS gangkultur, raffinement og levering af kraefter. Min eneste store anke er lyden, når motoren kobler to cylindre fra – det er ikke skelsaettende, men jeg oplever et par gange, at lydbilledet aendrer sig og bliver uharmonisk.
Køreegenskaberne er anonyme som udgangspunkt, men testbilens standard-daekmontering på 225/40R18 tilfører lidt kant og bid til A3 Sportback. Traeerne vokser ikke ind i himlen, og A3 Sportback’s karakter appellerer mere til fornuften og øjet, som saetter pris på design, end til dem, der går op i dynamiske køreegenskaber.
Som testugen når sin ende og alle tre biler har spolet mere end 500 km på kilometertaellerne, er det fortsat svaert at pege på en soleklar vinder.
Bmw’ens nøgle ryger alligevel ned i min lomme, da dens kombination af skaegge køreegenskaber, fin langturskomfort og fine kabinedetaljer falder i min smag.
Mercedes A-klasse står á point med Audi A3 med dens Renault-motor som største udfordring. Audi’en har en duft af evergreen over sig, og sammen med A-klasse kan du naerme dig den, hvis budgettet er under 300.000 kr. En A3 Sportback med lille motor og beskedent udstyr er naeppe en drømmebil, men den klarer sig forbavsende godt i feltet af friske hatchbacks