BILSKAM?
Forhenvaerende pressechef for General Motors Erik Morsing skammer sig generelt ikke over ret meget – og slet ikke fly eller Formel 1. Men er der en lillebitte bilskam på vej? Nej, det er der ikke.
Bør man skammer sig over at køre bil? Ikke hvis du spørger denne måneds klummeskribent.
Forleden hørte jeg filosof bekende sig til klimaskammen. Han mente at vide, at “Jorden er ved at braende op”. Og det hører man jo i tide og utide, så i det lys kan jeg da godt forstå, at han virkede lidt nervøs over hele situationen. Filosoffen ville sågar ikke se Formel 1 laengere. Han havde fået Formel 1-skam. Jeg har hørt om kødskam og flyskam, men Formel 1-skam?
Jeg kunne såmaend godt finde andre grunde til ikke at ville se Formel 1 laengere – blandt andet at det blevet så kedeligt, at jeg stort set er faldet i søvn til alle de europaeiske løb, der tidsmaessigt passer med en eftermiddagsmorfar på sofaen. Og når Mercedes ligger ét og to, så skal der ikke mere til end en blød pude, så sover jeg lige til champagnepropperne springer. Men skamme mig over at sove eller vaere vågen til Formel 1, det kunne jeg nu aldrig finde på.
Forleden overhørte jeg så en anden samtale om skammen, da jeg sad i S-toget. Ja, jeg må gå til bekendelse og indrømme, at jeg af og til tager S-toget. Jeg kunne selvfølgelig pudse glorien og helt uden at kunne blive modbevist påstå, at det er af hensyn til klimaet og på den måde score nogle point hos klimatosserne. Men det ville vaere løgn. Det er ganske enkelt af nød, da det nu koster over 3.000 kr. pr. måned at holde i et p-hus i København. Og når S-toget ellers kører uden signalfejl, tekniske nedbrud og uforklarlige aflysninger, så er det ret så effektivt, når man bor fem minutter fra en station.
Nå, men samtalen i S-toget om skammen fandt sted mellem to kvinder. Og det kunne jo såmaend have vaeret spaendende nok at lytte til, men den handlede i al uskyldighed om, at den enes datter ikke ville med til Paris, fordi de skulle flyve derned. Hun havde fået lidt flyskam. Men toget var ikke nogen løsning, for det ville tage for lang tid.
Tanken var vist, at hun kun skulle vaere dernede nogle få dage og så rejse hjem uden foraeldrene. De var jo noget kede af, at hun slet ikke ville med, men løsningen viste sig at ligge lige for. Hun kunne jo bare blive dernede hele perioden. Så var den relative klimabelastning pr. feriedag som følge af flytransporten jo ikke så stor. Og sådan gik det alligevel. Hun tog med til Paris. Det er det, jeg altid så godt har kunnet lide ved os danskere. Vi finder altid en vej ud af elendigheden.
Flyskam, kødskam og Formel 1-skam. Hvad bliver mon det naeste? Man kan vel ikke forestille sig bilskam? Der er trods alt for mange danskere, for hvem bilen er uundvaerlig, så det vil nok vaere lidt for komisk.
Men måske kan skammen gradueres til cylinderskam.
Selv har jeg ikke kørt biler med mere end fire cylindre, siden jeg byttede min Vectra V6 for en Saab 9-3 2,0 Turbo. Og det lever jeg såmaend fint med. En dag køber jeg måske også en bil med en ledning i, men det bliver nu nok kun til en plug-in hybrid.
Den anden mulighed er selvfølgelig, at når nu alle andre skammer sig, så står der måske en billig Maserati i 2030, der kan samles op for en slik. Men uanset hvad, så kommer jeg ikke til at skamme mig over det.