KULTBILEN PROWLER
Plymouth Prowler ligner en tegneseriebil designet og bygget af årsager, som kun amerikanere forstår, men som alle begejstres over. Den kom til verden i 1997, men selv om den ligner en gammeldags “hot rod” er den noget mere avanceret end som så.
Mikkel Thomsager prøver kraefter med en af de maerkeligste kreationer fra guds eget land...
Den ligner en aegte hot rod med sin lave taglinje, spidse front og fritliggende hjul. Eneste forskel er bare, at dette ikke er en tvivlsomt ombygget bil, som er bygget i en amerikansk garage af en mand, som knap nok kan greje sit svejseapparat. Denne bil er produceret sådan her fra fabrikken. Den er altså designet fra bunden med nye dele, ny teknik og det nyeste udstyr. Hvad kan vaere federe?
Sådan en bil er Plymouth Prowler. Den blev designet med udgangspunkt i en Ford hot rod fra 1933 – faktisk tog designeren, Thomas Gale, udgangspunkt i sin egen hot rod hjemme i garagen. Og han var tro mod bilens ophav i en sådan grad, at den stadig den dag i dag synes uvirkelig.
Chrysler-koncernen stod bag produktion og udvikling af bilen, der ligner noget fra en tegneserie. I virkeligheden var den et teknisk eksperiment, som lykkedes overordentlig godt – alligevel blev den en fiasko.
Bag rattet får man en del af forklaringen på den manglende succes. Alt fra for- til bagkofangeren skriger V8, men det snaevre motorrum gemmer på en V6. Den har kraefter nok til at blaere sig med praestationer, som kunne have gjort den til en amerikansk fortolkning af Mazda MX-5 og dermed sikret den succes, berømmelse og udbredelse. Men i førersaedet opdager man hurtigt, at amerikanerne heller ikke med Prowler havde ambitioner om at producere en dynamisk køremaskine. Den styrer som en båd og føles underlig uengageret at køre, selv om alle laegger maerke til den, når man kører i trafikken. Hele øvelsen lå i stedet i måden, bilen kom til verden på.
Prowler blev praesenteret som konceptbil på biludstillingen i Detroit i januar 1993 med et Plymouth-logo i snuden, som var en del af maerkeporteføljen hos Chrysler på det tidspunkt. Det var ikke ukendt for Chrysler-koncernen at tiltraekke sig stor opmaerksomhed på denne udstilling, for fire år før havde de praesenteret Dodge Viper, som var en ligeså stor revolution. Viper og Plymouth Prowler ligner ikke hinanden, men retro-udgangspunktet og vildskaben i projekterne var til at genkende, og efter Chrysler havde besluttet at saette Viper i produktionen, lignede Prowler mere end en konceptbil.
“PLYMOUTH PROWLER BLEV UDVALGT SOM FORSØGSPROJEKT, DA DE VILLE HAVE STØRRE ERFARING MED BRUGEN AF ALUMINIUM.”
I slutningen af 80’erne var der atter kommet fart på amerikansk bilproduktion. Alt foregik i højt tempo, og hos Chrysler var der nye ting, der skulle udforskes. I 1989 fik projekt “Viper” grønt lys, og selv om det handlede om at skabe en sportsvogn, var der også en underliggende agenda. Både designere og ingeniører satte sig for at speede udviklingen af bilen markant op. De ville reducere tiden, det tager at gå fra koncept til faerdig produktionsbil. Idéen var, at det skulle reducere omkostningerne ved at udvikle en ny bilmodel. Og Viper blev pilot-projektet i Chrysler-koncernen.
Missionen lykkedes. Efter kun tre år stod den faerdige Viper i 1992 klar på samme biludstilling i USA. Design og tankesaet stod Chrysler’s succesfulde designchef Thomas C. Gale for. Han havde en lang karriere hos Chrysler og stod bag mange succesfulde modeller som Dodge Neon i 1991 og Chryslers Lh-platform, der bl.a. blev brugt til 300M fra 1998.
Med Viper havde Thomas Gale ladet sig inspirere af den berømte AC Cobra, hvilket angiveligt var baggrunden for navnet “Viper”, som er en giftslange i stil med en cobra. Med Prowler tog han udgangpunkt i sin egen hjemmebyggede Ford hot rod fra 1933, og han holdt sig ikke tilbage. Formerne styrede alt på bekostning af brugbarhed, bagagerum og komfort. Opbygningen kunne have dannet grundlag for en rigtig velkørende sportvogn. Det lykkedes til gengaeld ikke.
Formålet med bilen endte med at vaere det samme som med Viper. Prowler skulle danne udgangspunkt for en ny produktionsteknik, som siden skulle anvendes i andre biler. Denne gang var det ikke produktionstiden men produktionsteknikken, der var i fokus. Thomas Gale så, hvordan mange konkurrenter arbejdede med aluminium i deres biler. Den teknik kendte Chrysler intet til, og Prowler blev udvalgt som forsøgsprojekt, da de ville have større erfaring med brugen af alu.
Den specielle kileform udgøres således af en ramme, der er delvist limet sammen af støbte aluminiumsdele – ikke ulig Lotus Elise, der først blev lanceret i 1996. Som hos Lotus var målet at gøre bilen stiv og let med henblik på at spare braendstof, og ifølge Tom Gale var det også årsagen til, at de valgte en V6-motor frem for den V8-motor, som designet burde have nydt godt af.
Mens Dodge Viper kom til verden på rekordtid, tog Tom Gale og kolleger sig tid med Prowler for i stedet at fokusere på teknikken. Prowler stod først klar på biludstillingen i Detroit i 1997. Til gengaeld var den overraskende gennemudviklet med mange unikke og avancerede løsninger, som reelt gjorde det muligt at bruge en Prowler – i modsaetning til Dodge Viper, som i de første udgaver i høj grad var en “udstillingsbil” uden sikkerhedsudstyr, dørhåndtag eller sideruder.
Selv om Prowler er en åben bil med spids front og lang akselafstand på 288 cm, er den meget stiv. Designet gør det nødvendigt med en transakselkonstruktion. Gearkassen ligger således ved bagakslen, som udgøres af uafhaengige ophaeng, der i sig selv er en del af designet. Når man ser bilen lige bagfra, er konstruktionen tydelig, lige som de enorme baghjul. 295/40R20 var en vanvittigt daekmontering i 1997.
Forhjulsophaengene var tilsvarende et eksempel på en designfeature, der gjorde det nødvendigt med en avanceret løsning. En hot rod skal have fritliggende forhjul, og for at få designet til at virke fik Prowler monteret fjederbenene indenbords i den spidse front, hvor der kun var plads til dem, hvis baerearmene skubbede til dem. Derfor er konstruktionen af ”pushrod”-typen, som normalt er forbeholdt superbiler.
Formen gjorde det nødvendigt at placere bilens batteri foran fjederbenene helt ude i den spidse naese. Det oplagte sted at placere batteriet havde vaeret i bagagerummet, men sådan et har Prowleren stort set ikke. Bag den krumme bagklap gemmer der sig et lille skråt rum, som er stort set ubrugeligt.
Og det er ikke, fordi kalechen optager pladsen. Den foldes ned lige bag forsaederne i en saerdeles kompakt løsning. Til gengaeld kraever det lidt arbejde at saette den af og på. Den er manuelt betjent, og man skal åbne den krumme bagklap, før kalechen kan traekkes op.
De mange fine løsninger går igen i kabinen, og bortset fra de indlysende udfordringer som følge af designet er Prowler forbavsende gennemført og faerdiglavet overalt. Kan man sine Chrysler produkter fra den tid, vil man genfinde mange dele fra andre Chrysler-modeller. Rattet er fra en Jeep Grand Cherokee, gearvaelgeren er hentet i Chrysler 300M, de indvendige dørhåndtag er fra Dodge Viper, og ventilationsdyserne i midterkonsollen er lånt i MPV’EN Chrysler Voyager. Alt ser dog ud som, det er lavet til bilen, der intet sted har karakter af kitcar.
Prowler er helt tydeligt langt mere gennemarbejdet og faerdig end f.eks. Dodge Viper, og Prowler kom med både to airbags, nøglefri adgang og start, musik-anlaeg med separat Cd-changer, fuld elbetjening af spejle og ruder.
Instrumenterne kunne formentlig vaere placeret foran føreren, men bilens kileformede design underbygges af, at det store speedometer sidder lige midt i bilen med to mindre sekundaere på hver side. Omdrejningstaelleren sidder på ratstammen, som det så ofte gjorde på rigtige hot rods.
Motoren er selvsagt også en Chrysler. Det kunne have vaeret en V8, men Thomas Gale valgte som naevnt den 24-ventilede 3,5-liters V6 på 214 hk, som lå i flere af maerkets modeller dengang bl.a. Chrysler Vision. Der blev produceret under 500 eksemplarer af Prowler med den motor, før den til 1999-udgaven blev erstattet af den nye 3,5-liters V6’er på 253 hk. Det reducerede accelerationstiden fra 0-100 km/t fra 7,3 til 6,0 sekunder. Prowler nød godt af en vaegt på bare 1.233 kg.
Chrysler havde gjort meget for, at Prowler skulle blive en succes. Teknisk set var det en avanceret bil, også selv om køreegenskaberne ikke var specielt dynamiske. Men Prowler blev ikke en succes. Der blev kun produceret 11.702 eksemplarer, og den blev aldrig revideret eller opgraderet. Til sammenligning blev Dodge Viper produceret i 31.500 eksemplarer gennem fem generationer.
“TEKNISK SET VAR DET EN UHYRE AVANCERET BIL, SELV OM KØREEGENSKABERNE IKKE HELT FULGTE MED.”