G-bassen er stadig unik
Den kom til verden i 1978, men den nyeste generation af Mercedes’ G-klasse er fint i stand til at leve et årti eller to endnu. Vi tester den i sandet.
På skiltet står “Militaert øvelsesterraen”. Jeg befinder mig i den vestlige del af Jylland. Der står Oksbøl på navigationskortet, der står skarpt på den store skaerm i midterkonsollen. Dette er stedet, som har set allerflest Mercedes Geländewagen i Danmark. På trods af at dele silhuet med de militaere udgaver, er testbilen af en helt anden støbning.
Mercedes G 400 d hedder bilen, som netop har fragtet mig på tvaers af Danmark i helt fin komfort. G-klassen fik i 2018 et større facelift, som bragte nogle meget fine tekniske detaljer med sig. Én af dem er, at bilen ikke laengere er udfordret af en stiv foraksel. I stedet har den fået uafhaengige hjulophaeng i snuden, og det gør, at G-klassen er langt mere retningsstabil ved høje hastigheder. En anden fin detalje er, at den har tabt sig i vaegt. Den føles dog stadig som en aegte “G-basse”, og den melder da også klar med en kampvaegt på 2.472 kg.
Den helt store nyhed i G 400 d er dog, at der er blevet skruet op for effekten. Den deler motoren med den mindre G 350 d, men hvor den yder 286 hk og 600 Nm, kan storebror mønstre 330 hk og 700 Nm. De ekstra kraefter kan godt maerkes, og det 9-trins automatgear gør et formidabelt stykke arbejde med at overføre dem til asfalten. Samtidig har maskineriet en fin og dyb motorlyd.
Vi glider gennem øvelsesterraenet i Oksbøl men afslår muligheden for at kaempe os igennem de dybe spor gennem landskabet, som er produceret af de militaere baeltekøretøjer. En G-klasse kan sagtens tackle terraenudfordringerne, problemet er bare, at man naesten ikke tør. Bilen koster i sig selv lige over to mio. kr., og testbilen er endda iført en saerlig matlakering, der koster 79.408 kr. oveni. G-klassen er som bil gået fra at vaere et arbejdsredskab (i hvert fald når det kommer til den militaere udgave) til i stedet at blive det ultimative statussymbol. Og på en måde giver det meget god mening.
En G-klasse er solid. Det er kram, og den er bygget til at holde en menneskealder. Den kan bedste sammenlignes med et af de dyre armbåndsure. Sådan ét kan du godt retfaerdiggøre at købe og bruge mange penge på, fordi du taenker på den lange bane. Og sådan er det også med en G-klasse. I forhold til andre Mercedes’er holder den sin vaerdi relativt godt, og den vil altid have sit publikum.
Vi fortsaetter et lille stykke laengere mod vest og ankommer på stranden ved Vejers. Denne formiddag er der ikke andre end os, et par måger og to tyskere, der er ude at gå med deres hund. Med dem på afstand får vi mulighed for at lege med bilens differentialer, uden at der er risiko for at lave hverken ridser i lakken eller buler i undervognen. Der går ikke mange sekunder, før det står klart, at selv om G-klassen i dag er blevet et statussymbol, så har den faktisk noget at have det i. Det er stadig en af de mest terraengående biler, der findes.
På en eller anden måde laerer man også at leve med dens fejl. Såsom at selv om den er stor udenpå, er kabinen umådeligt lille. Og at de 9,1 km/l i snit naermere er 8,0 km/l i modvind, og de 17.040 kr., den koster i årlige afgifter, jo godt kunne have købt dig det Omega Seamaster, du gerne vil baere på armen. Oh well, man kan ikke få det hele. Selv ikke for to mio. kr.