Lidt for god til at vaere sand
Jeg havde glaedet mig som en nyudråbt Formel 1-kører ved saesonstart til at komme bag rattet af Mazda 3 med den nye Skyactiv-x motor. Det er en 4-cylindret benzinmotor med 180 hk, som fungerer delvis uden taendrør, takket vaere et højt kompressionsforhold, hvilket angiveligt skulle give den turboløse Mazda-motor drejningsmoment og braendstofforbrug som en dieselmotor.
Eller det troede jeg, og måske var mine forhåbninger sat for højt, for aerlig talt havde jeg svaert ved overhovedet maerke en forskel i forhold til de traditionelle Skyactiv-g Mazda-motorer.
Jeg kunne måske bare have laest op på bilens specifikationerne, inden jeg satte min forhåbninger i vejret, for heraf fremgår det, at Skyactiv-x motoren har lidt større moment ved lavere omdrejninger, men det er bare 11 Nm og 1.000 o/min, der skiller den fra den 150-hestes og traditionelle Skyactiv-g motor.
Med det sat på plads kan jeg til gengaeld nyde Mazda-motoren for det lille mirakel, den er.
I en verden, hvor turbobenzinmotorer dikterer gearskift, naermest før du har trådt på speederen, er det en fornøjelse at få lov til at køre den turboløse motor ud i gearene. Skal alle hestene i aktion, må du arbejde flittigt med den praecise og inspirerende gearkasse.
Trods al den nye teknik er Mazda 3 med 180 hk en køremaskine af den gamle skole. Så selv om Skyactiv-x motoren ikke leverede, hvad jeg forventede, er jeg fan.
Med Cosmo-udstyr følger elektrisk justerbart forsaede med hukommelse og stort set alt andet, du kan ønske dig i en mellemklassebil. Desvaerre fungerer Mazda’s assistentsystemer ikke smertefrit. Vejbaneholderen er ikke konsistent, den automatiske fartpilot agerer aggressivt, og start/stop-funktionen kraever tilvaenning at bruge.