FRANSKMAND I JOGGINGTØJ
Undervognen og turbotrykket er strammet gevaldigt op i den franske sportsvogn Alpine A110, som nu kommer i en S-variant. Den er hurtigere på en bane, men når du rammer landevejen, vil du hellere have en standard A110.
Forventningerne var store, da vi første gang skulle prøve en Alpine A110. Det foregik i 2018 til vores årlige Handling Day. Og vi blev ikke skuffede.
A110 imponerede med en fin følelse på banen, hvilket skyldtes, at Alpine har brugt meget tid på at holde vaegten nede. På samme tid blev vi dog noget overraskede over bilens relativt bløde undervogn, som ikke faldt i hele dommerpanelets smag. Noget, der var med til at give den en legende opførsel på banen og en god komfort.
Spaendingen er naesten lige så stor, da jeg omkring to år senere står med fødderne plantet på den tidligere F1-bane i Estoril, Portugal, hvor jeg skal teste en ny og hårdere S-variant. Den nye har fået 50 pct. hårdere fjedre, dobbelt så stive kraengningsstabilisatorer, 40 ekstra hk og større bremser. Alt sammen detaljer, som er med til at distancere S-varianten fra den mere normale Alpine A110.
Når det kommer til udseendet, er der ikke de store forskelle med et par visuelle sportslige detaljer samt orange stafferinger hist og her.
Placeret bag rattet i det lille cockpit holder skålsaederne godt fast om min krop uden at vaere overdrevet stramme. Som navnet antyder, er skålsaedet konstrueret sådan, at ryglaenet ikke kan indstilles, hvilket er et problem, da jeg gerne vil sidde mere opret. Samtidig kan saedet ikke rykkes så langt frem, som jeg gerne vil.
Et tryk på startknappen saetter gang i en mumlen bag min ryg. Den 1,8-liters turbobenziner er den samme som i Megane R.S. og ikke mindst den standard Alpine A110. I S-varianten er der justeret lidt på det område af omdrejninger, hvor turboen lader maksimalt, hvilket giver 40 ekstra hk. Alt i alt giver det 292 hk, som nu også bliver fremtryllet lidt højere oppe i omdrejningsfeltet: 6.400 o/min mod 6.000 o/min i den almindelige variant. Drejningsmomentet på 320 Nm er dog uaendret, selv om det nu er til stede i et bredere omdrejningsfelt.
Hvis du har styr på dine Renaultmodeller, vil du vide, at Megane R.S. faktisk har 300 hk og 400 Nm fra samme motor. Alpina A110S benytter dog en
7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som ikke helt kan håndtere det moment, mens Megane R.S. bruger en mere hårdfør gearkasse med seks trin.
Motoren er højlydt, skiftene praecise og hele oplevelsen føles forbavsende gennemført. Samtidig er Alpina A110S – ikke overraskende – hurtig! Nul til 100 km/t er overstået på kun 4,4 sekunder, hvilket er 0,1 sekunder hurtigere end basisvarianten. En lille del kan også tilskrives en marginalt lavere vaegt på S-varianten.
Fra start vejer den nye variant 1.189 kg, men der er et par muligheder for at gøre den lettere. Du kan tilkøbe et tag i kulfiber, hvilket sparer 1,8 kg, mens et saet andre faelge sparer 5 kg på vaegtskålen. Det betyder, at den har en samlet vaegt på kun 1.182 kg.
På banen står det klart, at A110S kraever en mere aggressiv kørestil, før den giver dig de store smil. Bagenden er stadig løs, når du arbejder med bremsen, men så snart du går på speederen igen, nagler bagvognen sig fast til asfalten. Sjaeldent har jeg kørt en bil, der så aktivt reagerer på chaufførens input. Udnytter du vaegtbalancen korrekt, belønner bilen dig med en dejlig følelse.
Jeg kører ud på landevejene, efter at have taget et par hurtige runder på banen. De hårde fjedre er noget af det, som gør bilen så interessant på banen, men desvaerre maerker du lidt for meget til dem ude på vejene. Undervognen virker meget hård, og den har svaert ved at sortere både store og små ujaevnheder. Desvaerre formår Alpine A110S ikke at kombinere sport med komfort. Noget som dens lillebroder A110 gør bedre.
Det største problem ved Alpine A110S er dog prisen. For den bevaeger sig i de samme økonomiske luftlag, hvor Porsche Cayman hersker, og her får den det svaert.