Fra Ferrari til…
Bil Magasinets Mikkel Thomsager kørte Ferrari i tre saesoner, men sidste år blev den parkeret, og tiden er kommet til at gøre regnskabet op og se frem mod et nyt eventyr. Det er købt, men hvad er det?
En søndag i maj var jeg forbi Mygarage i Vejle, hvor min Ferrari 360 Spider står opmagasineret. Det var et smukt syn. Den står højglanspoleret i en af Mygarage’s flotte glasgarager, hvor den ligner noget, der er mere end klar til endnu en saeson i solen.
Det er den ikke. Sandheden er, at den har stået stille i over et år på naer nogle få test- og flytteture. Skal den have frisk luft i indsugningen, må der et større service og en ny tandrem til. En udgift på ikke under 25.000 kr. plus det løse, som i Ferrari-sammenhaenge altid opregnes i femcifrede beløb. Efter tre saesoner med fuld knald på Ferrari-oplevelserne har jeg valgt at parkere den. Ganske enkelt fordi, det er dyrt at køre Ferrari.
Det var grå en novemberdag i 2015, der blev mere end underholdende, da jeg fik den sorte racer leveret. Siden fulgte tre saesoner med masser af Ferrari-oplevelser. Jeg fik det hele med. Masser af udflugter og ture privat, sammen med den meget brugbare Ferrari-klub og i andre sammenhaenge, plus utallige ture med glade venner, familie og laesere i passagersaedet. Deltagelsen i Ferrari’s 70 års jubilaeumstur på tvaers af Danmark i 2017 var episk, og det hele vaerd i sig selv. Det blev til 18.000 km i alt.
Jeg har kørt i mere end 4.600 forskellige biler i mit job på Bil Magasinet, og forventningen til mit liv med den sorte 360 Spider var moderat. For hvad er en 15 år gammel Ferrari med langsomt “automatgear”, moderat daekmontering, og meget lidt udstyr, mod en BMW
M2, en Audi RS6 eller for den slags skyld en Tesla Model S, som vil parkere den gamle Ferrari i nødsporet ved enhver acceleration. Vi tester dem alle på Bil Magasinet, så jeg kender dem og ved, hvad de kan. Men en test er en test, og livet med en Ferrari er noget helt andet og givende på måder, der kom bag på mig.
Det hele var alle pengene vaerd, hvilket siger en del, for selv om finansiel leasing og forsikring via leasingselskabet åbnede muligheden for, at det overhovedet kunne lade sig gøre for en ikke formuende lønmodtager som mig, så var det ikke billigt.
Med bilen på plader i fire eller fem måneder kostede det ca. 60.000 kr. om året i leasingydelse, hvilket daekkede afgiften i de måneder bilen var på plader, finansiering i hele perioden og forsikring både med og uden plader. Hertil kom ejerafgift på godt 18.000 kr. om året eller 1.500 kr. pr. måned med bilen på plader, samt service og vedligehold, som løb op i ca. 20.000 kr. om året i gennemsnit. Den udgift inkluderede et problem med kalechen, som endte med at koste 12.000 kr. men ikke tandrem, som var skiftet, da jeg modtog bilen. Den skal skiftes hvert tredje år (ca. 15.000 kr.).
Min oprindelige plan var at køre tre saesoner, og det holdt jeg fast i, så jeg kørte den faktisk ikke i 2019, hvor jeg købte den ud af leasingselskabet og stillede den i garage, først hos Bilgalleriet i Herning og seneste vinter hos Mygarage i Vejle.
Den har nu kørt 49.000 km, og jeg tror, der er en graense ved 50.000 km, som det koster ekstra at passere. Det endelige regnskab afhaenger af, hvad bilen er vaerd i dag. Jeg købte bilen for 400.000 kr. med moms. Jeg håber, jeg kan få 500.000 kr. for den, når coronaen har forladt udstødningen. Men jeg ved det ikke. Indtil videre nøjes jeg med at trykke naesen flad mod glasruden hos Mygarage.
Et nyt bileventyr for 2020 er sat i verden. Bilen er købt og sendt til kaerlig behandling med henblik på syn. Du må vente med at se, hvad det er, men jeg garanterer, at det er absolut og i enhver henseende så langt fra en Ferrari 360 Spider, som jeg kan komme. Glaed jer!