Fra forstokket til afslappet

Jeg er bilinteresseret og har laest Bil Magasinet i mange år. Så når vi skal have ny bil, cirka med tre års mellemrum, går der lang tid med at finde den rigtige, selv om jeg mange gange har holdt mig til samme maerke.

Jeg har hidtil vaeret sikker på, at elbiler ikke er noget for mig. Raekkevidden er en begraensning, og motorlyden mangler. Så jeg var sikker på, at det også denne gang skulle vaere en benzinbil, og efter mange analyser var jeg faldet for en Mercedes GLC.

Derefter fulgte nye overvejelser om, hvilken variant, det skulle vaere. Efter at have bortdømt opladningshybriden alene fordi den har elmotor, var der alligevel én, der fik mig bag rattet af den.

Det fik mig omvendt efter en kort prøvetur. Det gik op for mig, at den kombinerer flere biler i en uden at jeg skal lide med de skavanker, jeg normalt forbinder med elmotorer.

Hvis jeg vil, kan jeg udnytte al effekten uden at lade på batteriet, og bare komme hurtigt afsted. Elmotorer giver masser af bundtraek og traek på alle hjul, men efter at jeg fik monteret ladestik i carporten har jeg laert, at der også er den nydelse i at køre på ren el. Jeg skammer mig naesten over at sige, at jeg tror, det er stilheden. Men der er i hvert fald en afslappet fredsommelighed over at køre den i elprogram. Hvis nogen spørger, kan jeg vaelge at forklare bilen som en raket med elturbo eller som en miljøbil med ren eldrift.

Kjeld Hansen