NISSAN JUKE
NISSAN JUKE DIG-T 117 AUT.
Pris 278.990 kr.
Effekt / Moment 117 hk / 200 Nm
0-100 km/t 11,1 sek.
Eu-miks (WLTP) 15,9 km/l
På vejen
Nissan’s chassiskontrol giver Juke meget fine svingegenskaber, uden at retningsstabiliteten lider.
Motor
Den mekaniske pakke skuffer. Gearkassen hakker, kraefterne er beskedne, og forbruget er højt.
Kabine
Kabinen plages af udtalt vindstøj og mangel på fralaegningsplads. Men saeder og øvrige materialer er super.
Økonomi
Frapriserne er staerke ligesom reservedelspriserne. Men pas på, at Juke ikke bliver for dyr med stil og udstyr.
N-design-udstyr er kabinen også klaedt i laekkert laeder, og sporty Alcantara.
Det eneste, jeg savner fra min plads i venstre forsaede, er mere fralaegningsplads og mere ro.
Med en gennemsnitsmåling på
67,3 db(a) er Juke testens mest støjende i kabinen ved 110 km/t. Ensartet og monoton støj er én ting, men i Juke traenger skiftende og pivende lyde ind og ud af lydbilledet – det smarte og fede design har sine ulemper. Forsaederne ser både gode ud og støtter godt, og er du tech-nørd, vil du elske nakkestøtterne. Som noget unikt i klassen har Juke højttalere i nakkestøtterne på forsaederne. Efter lidt indstilling og kalibrering af systemet høres lydforskellen tydeligt, men der er stor forskel på, hvad du afspiller, og om det bidrager til oplevelsen eller bare virker malplaceret – men det kan man ikke skaelde teknologien ud for. De store integrerede nakkestøtter stjaeler dog en masse lys og udsyn for passagererne på bagsaederne, hvor der i forvejen er en lidt mørk og trykket stemning.
På nuvaerende tidspunkt fås Juke med én benzinmotor med 117 hk og 200 Nm. Herfra er der valget om manuel eller dobbeltkoblingsgearkasse. Mekanikken er desvaerre en smule grov, støjende og hakkende. Ofte kobler gearkassen sløvt til ved gearskifte og
igangsaetning. Bilens tøven får mig ofte til at traede hårdere på speederen, hvorefter bilen tager fat og uskønt springer frem i et tempo, der aldrig var planen – øvelse gør naturligvis mester, men mekanikken mangler raffinement og harmoni sammenlignet med konkurrenterne. Køreegenskaberne er derimod godt afstemt og har man lysten til det, gemmer der sig en lille spradebasse af en svingmester i Juke. Der er ikke tale om samme maengde feedback og samspil mellem bil og fører som i Ford Puma, men Juke udmaerker sig sandeligt også på den dynamiske front takket vaere Nissan’s system, der gennem elektronik konstant justerer kraftlevering og bilens uafhaengige bremsesystem.
Da jeg skifter over i testfeltets sidste bil, Renault Captur, står det hurtigt klart, at franskmanden befinder sig i den diametralt modsatte grøft af Ford og Nissan, når det kommer til køredynamik og -glaede. Den nye Renault Captur kører så anonymt, fladt og uden feedback, at jeg har svaert ved at maerke den. Alt synes forsøgt fjernet fra oplevelsen af, at jeg rent faktisk kører bil.
Nogle af tiltagene er dog velkomne. Testens mest støjsvage kabine med en måling på 65,6 db(a) tilhører den franske crossover, ligesom den mest kultiverede motorgang – Captur er den eneste i feltet med fire cylindre. At gearkassen med dobbeltkoblingsteknologi ikke er verdens bedste, og betjeningen gennem vaelgeren føles, som om den har en løs forbindelse, er malurt i baegeret.
Kabinen er pakket i laekre materialer, og Renault’en er den i feltet med mest blødt gummi frem for hård plast. Den centralt placerede skaerm er velfungerende sammenlignet med tidligere modeller, men jeg savner stadig genvejsknapper. Ligesom Peugeot 2008 har Renault Captur også en skjult stilk bag rattet til diverse betjeninger – i Renault’s tilfaelde lydsystemet. Også her opleves det som et kikset levn fra fortiden.
Pladsen på bagsaedet er gavmild, og
som et ekstra partytrick kan hele bagsaedebaenken skubbes frem og tilbage, hvilket skiftevis giver mindre plads på bagsaedet eller i bagagerummet.
Efter endt testforløb står feltet og stirrer hinanden dybt i øjnene. Alle fire tilbyder komplette køreoplevelser, omfattende sikkerhedssystemer og praktikalitet i forskellige grader.
Der er ingen tvivl om, at jeg personligt føler mig bedst til rette i Ford’en med sine engagerende køreegenskaber og sprøde mekanik. Samtidig slår det mig, at mange af dens styrker ikke nødvendigvis er relevante for købere af en bil i denne klasse, hvor de faerreste går efter en etapesejr i Rallye Monte Carlo.
Peugeot 2008 stikker snuden en my laengere frem end Ford’en, som den deler endelig score med. Peugeot’en favner bredere, tilbyder mere plads på bagsaedet og i bagagerummet, mens motorudvalget er større. Den står slet og ret mere rent i klassen.
Nissan Juke holdes tilbage af en skuffende motor og gearkasse men fortjener en chance. Renault Captur vil tiltale mange, men er for anonym og kedelig at køre for denne redaktion.
Ford laver med Puma et staerkt comeback til klassen efter den kiksede Ecosport og den lidt klejne Fiesta Active. De tre resterende er nået til anden generation, hvor der er sket store forbedringer og forandringer. Peugeot 2008 er mest tro mod sin klasse og besidder fine kvaliteter på samtlige parametre og bliver derfor testvinder på point og all round-faktor.