AKTIVE SYSTEMER
FØR ULYKKEN INDTRAEFFER
AKTIV FARTPILOT En fartpilot, som selv tilpasser afstanden til de forankørende ved hjaelp af radar via styring af motor, bremser og gear (i biler med automatgear).
Ofte kaldes systemet også adaptiv fartpilot eller intelligent cruisecontrol, ligesom der findes systemer, der blot gør opmaerksom på afstanden til den forankørende, men ikke griber ind.
CITY SAFE Minder om en aktiv fartpilot, men er specialdesignet til bytrafik, hvor riskoen for piskesmaeld-ulykker er højest. Hvor en almindelig aktiv fartpilot slår fra under en vis hastighed, virker systemet ved lave hastigheder og slår bremserne i, hvis bilen foran i køen pludselig står stille.
City Safe er udviklet af Volvo men bliver mere og mere almindeligt, selv i de helt små biler.
SPORASSISTENT Udviklet af Mercedesbenz men kan fås til mange biler. Gør via bip eller rystelser i rattet eller saedet føreren opmaerksom på, hvis bilen er på vej ud over vejsiden eller midterstriben.
VEJSKILTEGENKENDELSE Mercedes-benz og Opel var først, men flere bilmaerker tilbyder efterhånden systemet. Et kamera i forruden registrerer den tilladte hastighed netop der, hvor du kører, også ved vejarbejde.
ATTENTION ASSIST Bilens computer opdager, hvis du er ved at falde i søvn bag rattet. Det sker via sensorer i alt fra rat, pedaler og retningsviser til afstandsradaren, sporassistenten og uret.
Det kan også vaere videooptagelse af føreren (og dennes øjne). Systemet registrerer, hvordan du betjener bilen eller om dine øjne lukker, og gør evt. opmaerksom på, at det er tid til en kaffepause.
BLIND VINKEL ASSISTENT Et eller flere kameraer overvåger den blinde vinkel skråt bagud og advarer med lys og lyd, hvis føreren under vognbaneskift er ved at traekke over i en anden bil. Findes efterhånden hos mange bilmaerker.
HEAD UP DISPLAY Introduceret af GM, kendt fra bl.a. Corvette, findes hos mange bilmaerker i dag. Projekterer bl.a. speedometeret op på forruden, så føreren ikke slipper vejen af syne for at holde øje med sin hastighed.
INTELLIGENTE LYGTER Kurvelys eller drejelys blev introduceret i USA allerede i 1920’erne. Citroën integrerede systemet i forlygterne på DS og SM.
I dag er de mest omfattende systemer i stand til at følge vejens forløb konstant, at tilpasse lysspredningen til bilens hastighed, at blaende op og ned, og følge forankørende o.s.v. Bilen finder naturligvis også selv ud af, hvornår det er tid til at skifte fra dagtimernes kørelys til naerlys om aftenen.
NIGHT VISION Et infrarødt kamera i bilens front aflaeser om natten området foran bilen og viser billedet på en skaerm i instrumentbordet – ses oftest i luksusbiler.