Volvo’en ved 3-års krisen
I maj blev min Volvo V40 T3 tre år. Da havde den rundet 65.000 km, og det er i store traek gået fint. I BM2004 (april 2020) kunne du laese om min udfordring med en død kobling. Jeg undrer mig over, at den døde, men løsningen fra importørens side fandt jeg ok, om end selve reparationen tog 26 dage. Til gengaeld fungerer den nye kobling bedre, end den gamle nogensinde har gjort.
Ud over koblingen har jeg skiftet bremseskiverne foran og klodser hele vejen rundt. Alle service er foretaget hos den autoriserede Volvo-forhandler på Østerbro i København, hvilket givet vis også var årsagen til, at udskiftningen af koblingen stort set skete pr. kulance – den mekaniske garanti på en Volvo er kun to år, men bremseskiftet fik jeg lavet uautoriseret på et vaerksted med originale dele, simpelt hen fordi det var halv pris.
Min Volvo blev leveret med Pirelli Cinturato P7 i størrelsen 205/50R17. Et fint daek, der passede godt til bilen. De gav en god komfort, fin indstyring og ikke mindst fine bremseegenskaber. De var ikke slidt ned, da jeg ved ca. 50.000 km skiftede til Goodyear’s nye Eagle F1 Asymmetric 5. De har vist sig en my skarpere på naesten alle fronter. Som navnet antyder, har det et asymmetrisk daekmønster med forskellige gummiblandinger på traedefladen.
Det giver en lidt bedre komfort, lidt mindre støj og lidt skarpere reaktioner. Underligt nok er bremselaengden en smule laengere. Pirelli’erne stod helt utrolig godt fast på tør vej.
Ud over problemet med koblingen har jeg haft en enkelt
Min SIDEN 2017
skade på bilen. Det var en aergerlig cykelstyrs-agtig bule på bagklappen. Bulen kom “af sig selv”, mens bilen holdt parkeret, og desvaerre havde skadevolderen ikke lagt sit visitkort, så den hang jeg selv på.
Jeg forsøgte at fikse det uden maling, men “No Paint”, der traekker buler ud uden at male bilen, slog fast, at bulen var for skarp til, at de kunne fikse den. Så der var ingen vej uden om den lokale autolakerer, der klarede opgaven fint til 3.100 kr.
Derudover har Volvo’en opført sig som ventet. Jeg valgte bilen, fordi jeg synes, den kører godt på landevej. Styreegenskaberne er ikke til banebrug, men på asfaltvej har den fine reaktioner med antydning af overstyring ved speederslip i sving. Sådan kan jeg godt lide det.
Motoren er Volvo’s nye 2-liters motor, og den traekker godt fra bunden, men kan også fint køres ud i gearene. Støjniveauet fra motoren er i overkanten for en bil i denne klasse, måske også fordi gangkulturen ikke er klassens mest raffinerede. Det meste af tiden har braendstofforbruget ligget på omkring 12,5 km/l, hvilket også kunne vaere bedre i betragtning af, at min Volvo bruges til et ret alsidigt kørselsbehov.
Efter at jeg havde beholdt min forrige bil, en Volvo V70, i naesten syv år, var min oprindelige plan, at V40 kun skulle holdes i tre år. Corona-situationen fik mig til at overveje det igen, og måske kan det komme mig til gode. Priserne på brugte biler i denne prisklasse har i hvert fald vaeret stigende, så måske skal jeg slå til. Du hører naermere.