Vores biler MIKKELS NYE BIL
Chefredaktøren, Mikkel Thomsager, har vaeret ude at købe ny bil. Og journalist Mathias Brandt har fået finjusteret sin BMW Z3 Coupé.
Den blev ved med at trykke et sted, hvor det gjorde godt: Annoncen for den røde, godt slidte Mazda B2200 pickup fra 1989 endte som fast adresse i min browser. Efter nogle uger kørte jeg til Slagelse for at se på den ikke-registrerede japanske arbejdsbil. Den så ud, som jeg troede, og jeg sendte saelgeren Brian et bud pr. SMS.
20.000 kr. var mindre, end han forlangte, men til min overraskelse accepterede han. Først da jeg hentede min nye ladvogn, spottede jeg rusthullerne i ladet gennem adskillige lag støv og møg. Men bilen kørte fint. Nu var den min, og der skulle nummerplader på.
Er du nået hertil i denne artikel, er jeg sikker på, at du nu sidder med et kaempe spørgsmål: Hvad har han gang i? Hvor i hele verden findes kaerligheden, entusiasmen, fornuften eller hvad som helst i en 31 år gammel, slidt, japansk pickup, som for laengst burde vaere rustet vaek, uden at nogen ville aergre sig over det?
Svaret findes i en kombination af historie, selektiv hukommelse og romantik: Jeg har altid vaere fascineret af pickup’er. Det er tanken om at kunne transportere hvad som helst når som helst og sidde bag rattet af en arbejdshest, som ikke smykker sig med fine manerer. Sådan var gamle, rå 4Wd’ere, der siden blev til byfine SUV’ER. Der er noget uspoleret autentisk over at køre pickup, hvilket understreges af, at det i dag er umuligt eller tosset dyrt for private. Afgifter og begraensninger sikrer, at ladbiler køres af momsregistrerede erhvervsdrivende.
Jeg skal indrømme, at min pickup-drøm helt sikkert også omfattede en V8-motor, som formentlig sad i en amerikansk bil, men den helt originale, slidte men uspolerede Mazda B2200 med 83.000 km på taelleren kan noget på trods af sin 4-cylindrede dieselmotor uden turbo.
Bilen var indkaldt til syn, da Brian købte den i efteråret 2019, og han stødte formentlig på de samme problemer med at syne bilen, som var årsagen til, at dens første og hidtil eneste ejer – en landmand fra Sunds – solgte den.
Papirer og nøglevedhaeng vidner om, at landmanden købte bilen hos den autoriserede Mazda-forhandler i Lind ved Herning d. 16. august 1989. Siden synes den benyttet sporadisk og formentlig primaert på landmandens ejendom, for mens baenkeforsaedet er slidt i førersiden, er det naermest ubrugt i passagersiden, og sikkerhedsselerne synes ubrugte i begge sider.
Mit før-købs-tjek af bilen forsikrede mig om, at rammen på baghjulstraekkeren var i orden og godt indsmurt i et olieprodukt.
Gode Mazda-folk sendte mig til Englerup Auto på Midtsjaelland, hvor Preben Larsen er specialist i aeldre Mazda’er. Han bekraeftede min konstatering, men ledte forgaeves efter førerhusets bageste ophaeng. De var rustet vaek. Hertil kom et par andre nødvendige reparationer plus kilerem og service. Alt i alt løb det op i godt 10.000 kr., inden Preben kunne saette de gule nummerplader på.
Nu står arbejdshesten klar til at blive brugt, og det skal den blive. Efter tre somre med Ferrari 360 Spider er jeg klar til arbejdssommer.