Gentleman på el JAGUAR I-PACE
Jaguar’s elbil har fået masser af priser for design og teknik, men er der øget risiko for dyre reparationer, når nu batteriet udgør 40 pct. af bilens nypris?
Det er jo naermest paradoksalt, at bilproducenten Jaguar i løbet af sin 87-årige historie kun én gang har vundet den prestigefyldte pris som Car of the Year – og så tilmed med en elbil. Men I-pace ryddede bordet i 2019 og vandt både Car of the Year i Europa og i verden – og rigtig mange andre titler.
Ser man bort fra Tesla Model X, var I-pace den første elektriske SUV i luksusklassen fra et etableret bilmaerke. Den kom før Audi e-tron og Mercedes EQC, og det skal vise sig at vaere relevant for denne brugttest.
Testbilen er en Jaguar I-pace HSE fra 2019, som har kørt 48.000 km og som står til salg hos Glad i Kalundborg til 649.990 kr.
Selv om Tesla Model X har markant mere plads end Jaguar I-pace, er det svaert ikke at sammenligne de to elektriske SUV’ER. Med to elmotorer, som hver har 200 hk og driver hver sin aksel, er I-pace ikke naer så hurtig som amerikaneren. I-pace skal bruge 4,8 sekunder på at runde 100 km/t. Den har heller ikke så lang en raekkevidde, og den kan heller ikke lade sit batteri ligeså hurtigt. Til gengaeld er Jaguar’en milevidt foran Tesla’en, når det kommer til samlekvalitet.
I-pace lever op til forventningerne om en Jaguar til en lille million kroner, hvor alt i kabinen er solidt og i laekre materialer. Og hvis du er til en dynamisk bil, så er det også I-pace, du skal gå efter. Den føles dynamisk og let på tå sammenlignet med de to tyske og den amerikanske konkurrent.
Vi har talt med forskellige danske ejere, og Hans Peter Andersen er en af dem. Han er elbilentusiast og ambassadør i Forenede Danske Elbilister. I-pace er hans femte elbil og han forklarer, at den havde en del børnesygdomme, da den ramte markedet i 2018. Jaguar var nemlig i et kapløb med Audi om at vaere først på markedet, og derfor blev der sandsynligvis klippet en hael eller to op til introduktionen.
Derfor er det vigtigt, at din bil har fået opdateringerne H264 og H280. Naermest alle danske biler har fået dem, men du kan selv undersøge det ved at taste dit stelnummer, som kan findes nederst i venstre side af forruden eller i bilens menu, ind på osh.jaguar.com.
H280 opdaterer bilens evne til at snakke med ladestandere, mens H264 er vigtig, fordi den giver bilen omkring otte pct. laengere raekkevidde. Opdateringen gør, at man kan udnytte en større del af batteriet, mens temperaturstyringen blev opdateret sammen med beregningen af raekkevidde.
Netop batteriet på 90 kwh er en central del af I-pace. Nogle har påstået, at det udgør 40 pct. af nyprisen, og det er en dyr komponent, hvis det går i stykker. Derfor har vi spurgt Jaguar Land Rovers Press og PR Manager for hele Norden, Søren Hyltoft, om man skal vaere bekymret for batteriet, hvis man køber brugt. Ikke overraskende forklarer han, at man ikke oplever problemer med batteriet, heller ikke i Norge, hvor der er solgt 5.000 biler.
Batteriet har garanti på otte år eller 160.000 km og leveres af LG Chem. Det er identisk med det, du finder i Audi e-tron. I Audi’en kan du lade det med 150 kw, mens I-pace kun kan lade med 100 kw. Det slider mindre på batteriet, for Jaguar har valgt en mere konservativ ladestrategi. På den måde skal Jaguar betale mindre for den garanti, LG stiller for batterierne.
Når du køber brugt elbil, skal du vaere saerligt opmaerksom på bremseskiverne. Jaguar I-pace kan eksempelvis bremse med op til 0,4 g udelukkende ved hjaelp af elmotorerne, når de opsamler energi. Det betyder, at mange elbiler kun sjaeldent bruger de mekaniske bremser, og så ruster de. Det problem har Jaguar dog forudset, så bilen sørger selv for at massere skiverne. Ellers bør du kigge på dørhåndtagene. De kører automatisk ud og ind, men nogle ejere har oplevet, at plastikkappen bagved kan knaekke.
Det er ikke til at sige, om Jaguar også kan blive Årets Brugtbil, men de ejere, vi har snakket med, har vaeret meget glade for bilen. Efter de to opdateringer opstår der ikke laengere irriterende fejl, så hvis du vil prøve en engelsk bil i høj klasse, som er grøn, kan du sagtens overveje Jaguar I-pace.