Sparsommeligt pakaesel
Nu har jeg vaeret den glade leasingtager af dette sorte pakaesel i ét år. På det år har vi tilbagelagt 9.800 km og flyttet ufattelig maengder ragelse frem og tilbage mellem vores lejlighed og sommerhus. Specielt første del af 2020 blev den brugt flittigt under min barsel og efterfølgende ly i vores sommerhus, mens coronakrisen var på sit højeste.
De, der er foraeldre, ved, hvad jeg snakker om, når jeg understreger vigtigheden af et stort bagagerum. Vores Seat Leon ST sluger 587 liter bagage, hvilket er rigeligt til vores lille familie. Selv på en kort weekendtur i sommerhus ligner vi en nomadefamilie. Sidste år starede vi med at låne min mors VW Polo, hvor al ledig plads blev taget i brug – også i kabinen. Men efter vi har fået en stationcar, kraever det ikke en logistisk mastermind at pakke bilen – alt kan vaere i bagagerummet.
Klapvognen kan stå på den lange led, og jeg behøver kun dele den i to for at have den i bagagerummet. For et par uger siden havde jeg fornøjelsen af den nye Honda e. For at klapvognen kunne vaere der, måtte jeg afmontere alle hjul og klappe stellet helt sammen. Og så var bagagerummet fyldt og resten af bagagen måtte på forsaedet.
Jeg har leaset min Leon i tre år, og i den periode må jeg køre 45.000 km. Førstegangsydelsen var 5.000 kr. og min månedlige leasingydelse er 2.999 kr. Derudover har jeg valgt Seat Komplet-aftale til 464 kr. om måneden, hvor jeg blandt andet har kasko- og ansvarsforsikring samt en udvidet afleveringsforsikring, der daekker flere småskader ved returnering efter endt leasingperiode.
Jeg valgte også Seat’en, fordi den på papiret er en sparsommelig dieselbil, der kan køre langt på literen. Officielt er den opgivet til at køre 20,4 km/l i Wltp-normen, hvilket i sig selv er helt fint. Men virkeligheden ser endnu bedre ud. Jeg har i gennemsnit over de sidste knap 10.000 km kørt 22,1 km/l! Det vil jeg kalde godkendt.
Jeg har ligeledes ved flere lejligheder haft den oppe at køre 29 km/l. Det sker typisk, når vi putter vores søn i bilen og kører laengere straek. Her kører jeg yderst konservativt og kommer ikke over 100 km/t på motorvejen. Så får den adaptive fartpilot lov at arbejde, og jeg finder mig godt tilrette bag rattet. Adaptiv fartpilot er i øvrigt en ting, jeg vil prioritere i mine fremtidige biler. Specielt på motorog landevej øger den komforten, og køkørsel bliver også lettere.
Det er måske ikke det mest entusiastiske bilvalg, og jeg misunder da også Anders Richters Volvo V70 engang imellem. Men misundelsen fordufter hurtigt, når jeg hører om de udfordringer, der af og til opstår med en gammel bil. For mig var det vigtigt, at vi fik en bil, hvor jeg aldrig behøver at bekymre mig om, hvorvidt den kan starte eller laver problemer. Det er helt sikkert en dyrere løsning, men i mine øjne er det alle pengene vaerd.
Indtil videre har jeg ikke fortrudt mit valg. Seat’en daekker alle vores behov som familie, og den gode braendstoføkonomi klager jeg bestemt heller ikke over. Hvem ved, måske jeg skal lease den nye Leon, når vi om to år skal aflevere det sorte pakaesel tilbage.