Åben bil uden ballade
T-roc ser anderledes ud, men det er en helt almindelig, ganske vellykket åben bil, der giver vind i håret og sol i ansigtet uden fis og ballade.
“Håndtasken” var det måske ikke saerligt flatterende tilnavn til den første VW Golf Cabriolet fra 1979. Den fik tilnavnet, fordi cabriolet-løsningen med en bøjle, der forbandt B-stolperne, fik den til at ligne en håndtaske eller picnic-kurv set i profil på afstand.
Uanset, hvad man måtte mene om designet, så var bilen normsaettende for cabriolet-begrebet i den billige ende. Det var en enkel, aerlig, brugbar åben bil, som løste opgaven for de af os, der blot holder af at køre bil med vind i håret og sol i ansigtet, når vejret tillader det, og gerne lider med andre skavanker for at kunne det.
Første indtryk af T-roc Cabriolet er anderledes praetentiøst. Med fast tag er T-roc af den lidt højbenede SUV- eller crossover-type. Dem er der endnu få af uden tag, men som Suv-biltypen griber om sig, måtte den komme, og selvfølgelig fra VW.
Resultatet er da også langt mere upraetentiøst end den unikke løsning og det anderledes design antyder. Man kunne frygte, at det højbenede Suv-design ville kompromittere funktionen, men reelt fungerer T-roc Cabriolet lige så godt og effektivt, som håndtasken gjorde det.
Selv om man sidder relativt højt, er man forholdsvis godt beskyttet mod turbulens i kabinen. I hvert fald med vindafviseren monteret bag forsaederne og ruderne kørt op. Bagsaedepassagerer skal forberede sig på stormvejr naesten uanset hastighed, men sådan er det i stort set alle cabriolet’er med fire saeder.
I den oprindelige Golf bidrog den kiksede bøjle formentlig til at forøge karrosseriets stivhed – uden at det gjorde Golf’en overbevisende stiv. Den fleksede tydeligt i karrosseriet også under almindelig kørsel. Det gør T-roc Cabriolet ikke. Den føles så stiv, som karrosseriets hårdkogte udtryk giver indtryk af, hvilket bidrager til oplevelsen af, at den kører som en T-roc – bare uden tag.
T-roc adskiller sig fra andre Vw-modeller med en kabine, der føles billig isaer i de lavere udstyrsversioner. Plastikken er hård og finishen rustik flere steder. Vaelger man de dyrere versioner, kvitterer VW med indfarvede kabinedele i satin-finish. Det passer virkelig godt til cabriolet’en, hvor den hårde plastfinish giver indtryk af at vaere mere vejrbestandig end i andre biler. Det er nok en illusion, men det er det meste af det oprindelige Suv-begreb i dag. Vi forledes til at tro, at blot en bil har haevet karrosseri og plastikskaermkanter, så kan den forcere himmelbjerget fra vandsiden. Det kan de ikke.
Det skal ikke pille glansen af T-roc Cabriolet. Den fungerer fint som de åbne bilers faellesnaevner. Med den følger klassiske skavanker som skidt udsyn skråt bagud med lukket kaleche, lille bagagerum med dårlig adgang, støj ved vinterkørsel med kalechen lukket. Nuvel, den slags slipper heller ikke T-roc Cabriolet uden om, men de fleste detaljeløsninger er gode, og resultatet er en enkel, aerlig, brugbar åben bil.
Med åben kaleche forsvinder hele kalechen ned under bilens hoftelinje, hvilket givet vis koster lidt på bagagepladsen.
Det kunne man måske have sparet sig, for selv om der ikke er noget håndtaske over T-roc-designet, så er den stadig ikke saerlig elegant.
hjemmebane. Testbilen hygger sig op til omkring 180 km/t, hvor den cruiser mageligt afsted på skinner, men herefter virker den lidt forpustet.
Den vil tilsyneladende ikke køre mere end 225 km/t med taget oppe, selv om den er opgivet til 235 km/t. Måske den skulle have lidt mere betaenkningstid, men vi når at konstatere, at C-klasse cabriolet også er støjsvag, hvis det skal gå staerkt.
På vej igen hjem til Sjaelland i høj solskin tager jeg den mere med ro med taget nede. Du kan sagtens køre 130 km/t uden at få uglet frisuren – hvis du altså ikke sidder omme på bagsaedet, hvor det stormer.
Med en “cabriolet komfortpakke” til 9.519 kr. får bilen små varmeblaesere i nakkestøtterne, så du kan holde varmen også i efteråret. Der følger også “Aircap” med, et automatisk vindreflektorsystem, der kører op over vinduesrammen og mellem de bagerste nakkestøtter ved tryk på en knap. Det er ikke saerligt effektivt og spolerer fuldstaendigt bilens elegante ydre som et par underhylere trukket udenpå et jakkesaet. Det rammer forfaengeligheden at køre med det på.
Som cruiser, der kan bruges året rundt, gør C 200 det godt, men styretøj og undervogn laegger op til mere gang i gaden, end de 184 hk kan flytte 1,7 ton bil. Vi savner lidt vitalitet til at bakke det gode liv op med. Må vi foreslå en C 300 til 798.498 kr. med 258 hk?