Projekternes holdeplads
“Hold dig fra gamle biler og kvinder. Det er vejen til økonomisk uføre”. Sådan lød de kløgtige ord til mig fra min vise grandonkel til en sammenkomst, da jeg var barn. “Det giver kun bøvl”, sagde han, selv om han selv har en garage fyldt med veteranbiler og motorcykler samt en rejselysten hustru. I dag har jeg selv tre biler med over 10 år på bagen, og i sommer blev jeg gift med min drømmekvinde. Selv om det var vise ord, jeg fik fortalt dengang, har jeg tilsyneladende glemt at høre efter. Garagen rummer i øjeblikket en VW Golf V GTI Edition 30, en BMW E46 330i Edition Sport, og så alderspraesidenten her, vores svenske Volvo 245 2,3 GL fra 1987.
Da vi købte bilen i Sverige, havde den et kaempe stenslag på størrelse med en tennisbold. Så der var ingen vej uden om en ny forrude. Det skulle dog vise sig, at det ikke var lige til at få det klaret. Jeg har ikke selv mod på at klare sådan en operation, og mange af de gaengse rudefirmaer påtager sig ikke den slags opgaver, da forruden originalt er sat i med butylbånd, som er et mareridt at fjerne efter 30 års tro tjeneste.
Det lykkedes dog at få fat på en original to-tonet forrude, og efter en dags hårdt arbejde fra en erfaren rudeskifter var forruden på plads. Den nye forrude blev sat i med rudelim, så skulle uheldet vaere ude igen, er det en noget nemmere opgave. Nu traenger pyntelisten omkring forruden til en udskiftning, så det står som noget af det naeste på to-do-listen.
Kort efter, forruden blev skiftet, valgte et par af clipsene til pyntelisten på fordøren at give op. Der er ikke noget mere irriterende end at blive konfronteret med en lille kosmetisk fejl, hver gang man skal køre i bilen. Det skulle dog heldigvis vise sig, at det var ekstremt let at få fat på et saet nye clips. Volvo Classic Parts, som holder til i Viborg, hvor jeg bor, har nemlig et samarbejde med JP Group, som fortsat producerer lige praecis den slags clips. Da pyntelisten kom af, kunne jeg da også konstatere, at der sad flere forskellige typer clips på bagsiden.
Sidste projekt var at fjerne en sort vinylstaffering langs begge sider på bilen. Jeg fik fat i en klistermaerker-fjerner (et gummihjul til en boremaskine), der så let som ingenting fjernede stafferingen. Her fandt jeg ud af, at højre bagdør ikke er original, for under stafferingen gemte sig nemlig en helt anden farve end resten af bilen. Da bilen senere skal have en komplet omlakering, besluttede jeg mig for selv at male den øverste del af døren. Det projekt kommer I måske til at laese mere om senere.
De naeste projekter på listen består blandt andet af udskiftning af benzinpumpen (den er begyndt at knurre lidt for meget efter min smag), diverse nye undervognskomponenter, ny gummiliste til bagklappen og... ja, listen fortsaetter. Gamle biler er virkelig projekternes holdeplads. Men de besidder en charme, som nye biler bare ikke matcher. Selv om min grandonkel nok havde ret, er det alligevel alt besvaeret vaerd. Smilet er nemlig altid stort, når nøglen bliver drejet i den kasseformede svensker.