KRIGSVETERANER PÅ STRANDTUR
Skal du frem uanset hvad, og har du et solidt bilbudget, må du se på en klassisk firehjulstraekker. Vi kører til Vesterhavet i tre nye modeller med rødder, der raekker helt tilbage til 1940’erne: Gode gamle Mercedes G-klasse, Jeep Wrangler og den helt nye Land Rover Defender.
Hvad har de tre biler her i artiklen til faelles? Ja, udover at de er firkantede og har klassisk offroadteknik med firehjulstraek, aksler, der kan låses, og undervogne, der er beskyttet mod sten og slag, så har de karisma og historie bag sig. Hvis du er omkring 50 år, kan din bedstefar have kørt Jeep i sin militaertid, din far kan have kørt Land Rover, og du kan have kørt G-klasse. På den måde repraesenterer de flere generationer af firehjulstraekkere, selv om alle tre faktisk er nye modeller. Det var egentlig meningen, at jeg skulle skrive en test af den nye Land Rover Defender, men så stødte der en Jeep Wrangler til, og når vi nu var i gang, skulle vi så ikke også have en G-klasse med? Det skal vi da, og derfor staevner jeg ud fra Vestsjaelland en vindblaest efterårs-onsdag med kurs stik vest og destination hos Mercedes-benz-forhandleren Bent Pedersen A/S i Esbjerg. Vi kunne ikke skaffe en G-klasse hos en forhandler på Sjaelland eller Fyn, men i Esbjerg har de en splinterny G 63, som vi gerne må låne, hvis vi lover at passe godt på den. Det lover vi!
G-klasse er en sjov faetter i Mercedes-benz-sammenhaeng. Hvert land får allokeret et antal hvert år, og de er som regel solgt inden den første bil er leveret. Der kommer cirka 15 til Danmark om året, så når man bliver spurgt af hovedkvarteret, om man som forhandler vil have én, siger man “ja tak!”. Mercedes i Esbjerg har solgt fire alene i år til kunder, der godt ved, at en Mercedes GLS både er større, mere komfortabel og billigere ... og som er ligeglade. Der er nogen, der bare VIL køre G-klasse, og det er der ikke noget at sige til, når man oplever den på egen hånd.
Jeg stiger op i kabinen i den selenitgrå firehjulstraekker foran butikken og tager et kik rundt i kabinen. Der er virkelig sket noget med den seneste model fra 2018, der har digitale instrumenter og stor skaerm i midten, og som er meget langt fra de haergede Gd240’ere, der kom til det danske militaer fra sidst i 1980’erne. Bilen her har kabine i bengal rød og sort nappalaeder, og her er krom og fine detaljer overalt. Nå, foden på den store bremsepedal, og et tryk på startknappen til højre for rattet. Det vaekker AMG’S V8’er med et brøl, samtidig med at der kommer liv i instrumenterne. Hvad står der på triptaelleren? 89 km? Det må vaere den forrige prøvekørsel... men nej: Det er det antal kilometer, bilen har kørt. Den er helt ny! Jeg har før kørt nye biler, men der er alligevel noget ved at tage en AMG ud på en jomfrutur. Jeg tør ikke taenke på, hvad mine 100 km vil koste i vaerditab. En G 63 koster tre millioner kroner på danske plader, og dén her har ekstraudstyr for en kvart milion kroner, så billigt bliver det ikke for saelger. Men sjovt for mig!
Okay, bilen er ny, så det bliver kun til et par enkelte brøl fra V8’eren, og du behøver heller ikke mere for at nå hastigheder, der vil sende dig direkte i Esbjerg Arrest, hvis panserne skulle stå bag en haek. G 63 er endog saerdeles kvik, men det er mere måden, den er det på, der imponerer: Bilen er kaempestor, og går fra 0-100 km/t på under fem sekunder med et BRØL. Sidst jeg kørte en G-klasse var en gammel G 55 med kompressor, som både ville til højre og venstre, når man gav gas, men dén her er langt mere moderne og forudsigelig i sin optraeden. Den er fed!
Dagen startede ellers ikke i saerlig overbevisende stil i den røde Jeep Wrangler. Den ser fantastisk ud med sin aggressive her kommer jegstil med fritlagte haengsler på døre og kølerhjelm, runde forlygter og reservehjul på bagklappen. Rød metallak og store 18” alufaelge med bløde Bridgestone-daek bidrager til amerikanerudtrykket. Man stiger op og ind i en kabine med en kraftig styrtbøjle og tagplader, der nemt
Du behøver ikke mere end et par enkelte dap på speederen for at ryge direkte i Esbjerg Arrest.
kan afmonteres, men så snart man starter motoren, bliver det underligt. Der er tale om en 2-liters turbobenziner, og selv om den har godt med power til den tunge bil, så er konceptet altså maerkeligt. Det er skaerpede emissionskrav, der har tvunget Jeep vaek fra tidligere tiders 6-cylindrede motorer (forgaengeren havde også kun fire cylindre). Motoren stammer fra Alfa Romeo (!) og yder 272 hk, hvilket sammen med en velfungerende 8-trins automatgearkasse sagtens kan flytte Jeep’en ved grønt lys og på landevejen. På motorvejen gider man ikke køre mere end 110 km/t, fordi der er en frygtelig larm, og fordi styretøjet bliver så nervøst, at det er en plage at køre hurtigere. Man savner en adaptiv fartpilot, der ville kunne gøre det udholdeligt, men den fås slet ikke på trods af bilens pris, som er absurd.
Vi har tidligere skrevet i Bil Magasinet, at Wrangler vil vaere alle tiders, hvis du bor på en vulkan – og gerne en stejl satan – men i Danmark giver den ekstreme offroad-specialist med diverse spaer og eminente evner i terraen ikke mening. Prisen er 945.000 kr., hvilket i denne sammenligning er billigt, men selv til den pris føles Wrangler pauver.
Så er det en anden sag med den nye Land Rover Defender. Den er også dyr, men giver til gengaeld et overraskende komplet indtryk. Jeg har kørt en uge i testbilen, som er en topudstyret 240 D First Edition diesel. Det står for en 2-liters diesel med 240 hk og 500 Nm, som allerede er udgået og erstattet af en ny 6-cylindret dieselraekkemotor med tre effekter: D 200, D 250 (som lidt snydeagtigt har 249 hk) og D 300. Der findes kun én 4-cylindret, og det er benzineren P300.
Det har altid vaeret forbundet med en vis grad af masochisme at køre Land Rover Defender, men sådan er det ikke mere. Markedet efterspørger komfort, og det vil den nye generation levere uden i øvrigt at gå på kompromis med noget som helst. Og det kraever ikke mere end fem meters kørsel, før man ved, at noget ikke er, som det plejer. Den gamle Defender var på trods af årtiers forfinelse mindre teknisk avanceret end en moderne traktor, og lige så uraffineret at køre. Den var bygget oven på en ramme af stål, og dér sad man så med kinden klistret op ad sideruden i en larmende, gammeldags og frygtelig dyr bil, hvis eneste berettigelse for sin høje pris var navnet. Defender er bilen, hvis man skal på tvaers af Amazonas i regntiden, men det går ikke laengere på de vigtige markeder i Kina og USA, hvor konkurrenter som Mercedes-benz og Jeep tilbyder biler, der kan det samme, men med moderne teknik. I 2016 kvalte krav om moderne sikkerhed og lavere emission Defender, og en afløser var ikke klar. Men det er den nu.
Hvis du er til store biler, er den sagen. Designet genkendes, selv om den nye model ikke deler en eneste komponent med sin forgaenger: Profilen med det karakteristiske tag og de firkantede former taler tydeligt,
Wrangler vil vaere alle tiders, hvis du bor på en vulkan på Island – og gerne en stejl satan af én.
og er det ikke nok, så stil dig ved siden af den: Defender er fem meter lang, to meter bred og to meter høj, så held og lykke med at finde plads på danske p-pladser til mikrobiler. Det er op ad bakke (jeg har prøvet).
Finder du en rigtig bakke, kravler Defender til gengaeld lystigt. Her er korte udhaeng for og bag, altså det af bilen, der rager ud over akslerne, hvilket betyder, at man kan køre hen til en ekstremt stejl stigning og påbegynde den uden, at noget skrammer på. En meget lang akselafstand på 302 cm bidrager til formidabel komfort på langturen, men kan blive et problem i ekstremt terraen, hvor man udfordrer bilens ’tipping point’ for eksempel ved at køre op ad en vulkan, der ender i en spids bjergryg, før det går ned igen. Her er der hjaelp at hente i den kortere Defender 90 med en akselafstand på mindre ekstreme 259 cm.
Defender og dens forgaengere var i uafbrudt produktion fra 1948 til 2016, så da den nye model endelig blev praesenteret på biludstillingen i Frankfurt i september 2019, var det umuligt at tage et billede af den uden at få en masse britiske bilfans med – der var sort af gaester på Land Rover’s stand. Forventningerne er høje, og det ved Land Rover. Testarbejdet har omfattet arbejde på en plantage i Kenya, hvor prototyper blev brugt til at traekke tunge påhaengskøretøjer med tømmer gennem mudder i regntiden, fast arbejde i Sibirien med ned til minus 40 grader og test i Dubai ved over 50 graders varme. Defender bruges af nødhjaelpsorganisationer og myndigheder over hele verden, og skal kunne alt uden at gå i stykker. De mere end 1,5 millioner testkilometre omfattede også hårdt arbejde i iltfattige omgivelser over 3.000 meter i Rocky Mountains, og gentagne påkørsler af en 20 cm høj kantsten med 40 km/t på fabrikken ved Gaydon i England. Defender tåler taesk, og det garanterer Land Rover, der yder tre års fabriksgaranti.
På motorvejen er komforten på niveau med Range Rover Sport, og det er en kompliment. Defender bliver i sin vognbane, og selv om styretøjet er let, er det aldrig irriterende nervøst som i Wrangler. På motorvejen fisker jeg febrilsk efter den adaptive fartpilot, som .. hvad satan i helvede taenker de på... ikke er der. I en bil til naesten 1,3 millioner kroner! Land Rover har altså brugt milliarder af kroner på at udvikle en ny model og sparer på et af de vigtigste parametre. Okay, det er kun First Edition, der ikke fås med autopiloten – til øvrige versioner fås en førerassistentpakke til mellem 25.600 og 36.400 kr. Det virker skørt, at det koster ekstra i en bil, der blaerer sig med både at kunne levere ekstreme offroad-evner og moderne komfort, men sådan er det.
Den store SUV har hjulophaeng som en moderne luksusbil og adaptiv luftaffjedring, og bevaeger sig godmodigt og forudsigeligt ved hurtige retningsskift og høje hastigheder. Her er ingen øresønderrivende larm over 120 km/t som i forgaengeren. Baseret på de foreløbige bestillinger og erfaringerne fra forgaengeren anslår den danske importør, at fordelingen herhjemme mellem person- og varebiler bliver 50/50 pct. Varebilsudgaven er billigere på grund af lavere registreringsafgift, men har kun to saeder: Eller det vil sige, gearstangen er monteret på instrumentpanelet, så der er plads til et valgfrit klapsaede foran i midten. Det giver plads til tre saeder på tvaers som i de tidlige Land Rover-modeller. Det er der meget få andre varebiler, der tilbyder i dag, så udgaven med fri privat kørsel (papegøjeplader) vil vaere interessant for dem, som ikke skal bruge bagsaedet. Det kan sammen med en sund efterspørgsel på brugtmarkedet for dyre varebiler betyde, at det vil vaere attraktivt at tage en Defender på gule plader, hvis du alligevel aldrig bruger bagsaedet (både Wrangler og G-klasse fås også på gule plader).
Personbiludgaven af Defender har fem saeder, men fås med en ekstra tredje saederaekke for 24.500 kr. Den fås også med baenksaede foran, og der er dermed valg mellem fem, seks eller syv saeder. Alle varianter må traekke op til 3.500 kg, så heste- og bådfolket er tilgodeset. Tilkøb endelig påhaengsassistenten, hvor man bare bakker bilen hen til påhaengskøretøjet, og lader den selv bakke den sidste halve meter; systemet er idiotsikkert, men koster stygge 84.500 kr.
De høje priser og de uendelige lister af ekstraudstyr har de tre krigsveteraner til faelles. Vi tager Defender tilbage til Sjaelland.
Defender bliver i sin vognbane, og selv om styretøjet er let, er det aldrig irriterende nervøst som i Jeep Wrangler.