ÅRETS VINTERDAEKTEST
Bil Magasinet er gået sammen med vores svenske søstermagasin “Teknikens Värld” om en grundig og dybdegående vinterdaektest. Fire vinterdaek deltager, og vi finder en overraskende vinder, som understreger, at pris ikke er alt.
Skal du i vinterhalvåret overhovedet bruge vinterdaek? Hvis du kører på sommerdaek med lav profil, som langt de fleste nye biler gør i Danmark – eksempelvis i størrelsen 255/50R17, som vi tester denne gang, er svaret et klart ja.
Indrømmet: De saerdeles milde vintre, Danmark har vaeret begunstiget af i adskillige saesoner, egner sig faktisk bedre til helårsdaek for langt de fleste bilister. Den diskussion gemmer vi lige nu for i stedet at konstatere, at skulle du køre på sommerdaek, så bør du skifte til vinterdaek. Så er du i hvert fald klar, hvis vinteren skulle beslutte sig for at ankomme, og det er klart bedre at vaere parat til vinteren, end at satse på, at den ikke kommer, for så at ende i grøften, når den dukker op fra den ene dag til den anden.
Så hvad vaelger du? Jaevnfør ovenstående er udgangspunktet, at selv et dårligt vinterdaek fra en ukendt producent er bedre end at køre på sommerdaek i snevejr. Og som det fremgår af denne test, så kan man faktisk få vinteregnet gummi til bilen uden at betale en formue.
Du gør dog klogt i at laese mere end blot point-opsamlingen på side 48, inden du bestiller dine nye daek. Testresultaterne fra vores svenske kolleger daekker over store forskelle i daekkenes praestationer under forskellige forhold, og desvaerre afhaenger dit endelige valg også af et gaet på, hvordan vinteren vil arte sig.
Skal du nord på i vinter, er der til gengaeld ingen vej uden om at vaelge et mere vinteregnet daek. Det nuancerede testresultatet giver dig svaret. Der er desvaerre ikke en hurtig genvej, når det gaelder valg af vinterdaek.
1 BREMSEEVNER
Bremseegenskaberne er selv sagt en af et bildaeks vigtigste egenskaber. Grundlaeggende er det en traedeflade, mindre end fire gummisko, der holder din bil til jorden, uanset om bilen har 40 hk eller 400 hk.
Moderne bremsesystemer, der kan fordele bremsekraft uafhaengigt på bilens hjul og justere bremsekraefterne på millisekunder, saetter yderligere krav til daekkenes egenskaber. Moderne vinterdaek er bygget til at tackle opgaven, samtidig med at de balancerer mellem evner og krav, der traekker i hver sin retning.
Derfor udgør bremseegenskaber også en stor del af vinterdaektesten, og de opregnes i hele fire kategorier, som er testet på to forskellige steder og årstider i Sverige. Dels i november i Sydsverige og dels i marts i Nordsverige. Kombinationen afslører en afgørende egenskab på et moderne vinterdaek, nemlig evnen til at fungere godt under meget forskellige forhold.
Tidligere ville et daek, der fungerede godt på is og sne, ofte betale prisen på tør vej. Ikke mindst på dette område, er der sket utrolig meget med udviklingen af vinterdaek de senere år, og det er de fire testdaek gode eksempler på.
Kun Goodyear’s nye Ultra Grip Performance+ falder igennem under bremsetest på is. Som bekendt har netop is vaeret en sjaelden gaest i Danmark, så man kan tillade sig at forholde sig til daekket med det udgangspunkt. Men skal man bruge sine vinterdaek på ture nord for Danmark, har det selvsagt betydning.
Gevinsten ved de beskedne praestationer på is, kan laeses andre steder, men det er en svaghed i et decideret vinterdaek.
2 KØRSEL PÅ VEJ
I spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at skifte til vinterdaek under en dansk vinter, er daekkenes størrelse vigtig og ikke mindst daekkets profil en vigtig faktor. Jo lavere profil, et sommerdaek har, des dårligere bliver sommerdaekkets egenskaber, når temperaturen falder, og vejen bliver glat.
Men lavprofildaek er dagens standard på nye biler, hvilket valget af testdimensionen 255/50R17 vidner om.
For bare få år siden ville daek med 50-profil, der beskriver daekvaeggens højde i procent af daekkets bredde, blive betegnet som et aggressivt valg forbeholdt kraftige sportsvogne. I dag er størrelsen standard på mange biler med mere end 150 hk, alt efter bilens størrelse.
Blandt de fire testede daek står Nokian umiddelbart bedst i pointudbyttet. Det er dog vigtigt at notere, at vejtesten omfattede to deciderede glatte discipliner og én på våd vej. Som vinterdaek traeder Nokian-daekket i karakter, men i nogen grad på bekostning af egenskaberne under andre forhold, herunder til en vis grad våd vej.
Der, hvor egenskaberne formentlig er vigtige i Danmark, nemlig kørsel i sne, er de fire daek taet på hinanden i kvalificeringen af egenskaberne.
Faelles for dem alle er, at graensen mellem greb på sne og is, er meget skarp. Når daekket og bilen skrider, skal bilen holde stille, før daekkene igen får greb.
“MODERNE DAEK ER BYGGET TIL AT TACKLE MODERNE BREMSESYSTEMER – DAEKKENE BALANCERER MELLEM MANGE EVNER.”
3 AQUAPLANING
Aquaplaning kalder man det, når et daek mister kontakten med vejen, fordi en våd overflade isolerer daekket fra underlaget. Det sker, når hastigheden er for høj. Hvor høj afhaenger af daekket både i forhold til type, opbygning, størrelse og ikke mindst slid. Når en bil aquaplaner, mister daekket evnen til at styre bilen, og bilen glider i den retning, som den havde, lige inden daekket mistede grebet. Nedslidte daek aquaplaner ved en lavere hastighed, end da de var nye. En gammel fordom siger, at vinterdaek har en indbygget fordel over sommerdaek, fordi grove mønstre forbedrer daekkets evne til at lede vand vaek – dette er dog ikke sandt.
Goodyear og Michelin er i saerklasse bedst i denne disciplin, mens Nokian, der klarer sig godt på sne og is, straffes, formentlig fordi gummiblandingen er blød. Det er godt på sne og is, men skidt på våd vej.
“NÅR EN BIL AQUAPLANER, MISTER DAEKKET EVNEN TIL AT STYRE BILEN, OG BILEN GLIDER UKONTROLLERET.”
4 ELGTEST
Elgtesten afslører daekkenes evne til at holde fast i forhold til sidevaerts kraefter. Testen simulerer en undvigemanøvre med et kraftig vognbaneskift, og testresultatet opgøres i forhold til, hvor høj hastighed bilen kan køres med, før bilen skrider ud eller mister vejgrebet.
I forhold til vinterdaektesten afslører øvelsen, hvor godt daekkene har fat i en tør vej, hvilket er nok så vigtigt under danske forhold, hvor vintrene ikke er så voldsomme, og vejene ofte er tørre også om vinteren.
Det er en disciplin, hvor Michelin og Goodyear ofte praesterer godt. Det gør de også i år. Men nok så overraskende er de finske Nokian-daek, som overgår de to mere kendte maerker under bremsetesten på sne og is, markant bedre på tøj vej end de to kendte maerker.
Kumho’s resultat er ringere men inden for måleusikkerheden.
DEN SVENSKE UNDVIGETEST
Elgtesten er navnet på en undvigemanøvre, som er opfundet af “Teknikens Värld”. Den simulerer, at man skal undvige en elg. Heraf navnet. Det er kun svenskerne, som benytter den. I andre lande benytter man Din-testen, som er en mere snaever udgave af samme test, som dermed giver udslag ved lavere hastigheder.
5 KOMFORT
Sikkerhed er naturligvis et vigtig parameter ved valg af vinterdaek, men komforten spiller en nok så vigtig rolle, ikke mindst i den kørsel, de fleste af os har mest af: Når det går lige ud med konstant hastighed. Det er her, daekkenes egenskaber i forhold til retningsstabilitet, støj og komfort afsløres – også i det virkelige liv.
En bils retningsstabilitet viser sig i, hvor meget du skal korrigere på rattet, under almindelig kørsel med jaevn hastighed ligeud. Når vi tester biler, tillaegger vi ofte bilens undervognsopbygning og -komponenter aeren for resultatet, men som med så mange andre▶af en bils dynamiske egenskaber har daekkene stor indflydelse på oplevelsen.
Det afslører sig, når man tester daekkene sammen og umiddelbart efter hinanden, og her er Goodyear’s Ultragrip Performance+ i en klasse for sig.
Til gengaeld skal man måske holde sig for ørene. Nogle europaeiske vinterdaek er ofte mere støjende end sommerdaek, på grund af vinterdaekkenes opbygning med grove mønstre og lameller mellem gummiblokkene.
I de senere år er daekproducenterne dog blevet bedre og bedre til at daempe daekstøjen i kabinen. Det gaelder ikke mindst Michelin’s vinterdaek, som tidligere havde ry for at holde laengere, fordi gummiblandingen var hårdere end hos flere konkurrenter. Til gengaeld larmede de.
Det har Michelin i den grad fået styr på med Alpin 6, men igen overgås de to kendte maerker af Nokian-daekket.
Vurderingen af daekkenes komfortegenskaber er den eneste del af vinterdaektesten, som er en subjektiv vurdering. Det vil sige, at det er chaufførens oplevelse og vurdering af daekkene, der ligger til grund for pointgivningen, frem for måleresultater.
6 RULLEMODSTAND
Daekkenes rullemodstand har betydning for, hvor meget braendstof bilen bruger. På elbiler og andre biltype, hvor producenten ønsker at fremme de braendstoføkonomiske egenskaber, monteres der i dag saerlige daek med ekstra lav rullemodstand, men der er også stor forskel på, hvor letrullende almindelige daek er.
Det fremgår af testresultatet, som måske umiddelbart ser tilforladeligt ud. Det mest letrullende daek, Goodyear Ultragrip Performance+, kører bare 0,46 km laengere på en liter benzin end testens mindst letrullende daek, Michelin Alpin 6. Det svarer til, at Goodyear’s vinterdaek kører 2,7 pct. laengere på literen end Michelin’s.
Det burde vaere til at overse, men det er faktisk ret meget, set i forhold til de gevinster, moderne biler vinder ved mange andre tekniske tiltag, og over en bils – eller et daeks – levetid, bliver det til mange kilometers – og dermed kroners – difference. Nokian-daekket ligger lige i slipstrømmen på Goodyear-daekket, hvilket understreger det finske daeks fine egenskaber.