HVORDAN GÅR DET I LADESTANDERNE?

Testbilerne løber tør for elektrisk energi undervejs og må som så mange andre elbiler sjatlade ved den kraftigste offentlige lader, vi kan finde i Odsherred i form af en 50 kw-lader. Her når ID.3 at lappe mest energi i sig med 24,5 kwh, og den går fra 12 til 56 pct. opladning, hvor de tre andre nøjes med cirka 22,5 kwh. Tilsluttes testbilerne en af de mere sjaeldne lynopladere, afslører specifikationsarket, at Tesla’en tager teten og lapper el i sig med en ladehastighed på op til 170 kw, hvor ID.3 og Leaf e+ er begraenset til 100 kw og e-niro 80 kw. Tesla oplyser ikke den optimale ladetid fra 5 til 80 pct., men det gør VW: ID.3 skal bruge 35 minutter, mens e-niro bruger 54 minutter under optimale omstaendigheder. Nissan skal bruge 1:30 time på at nå de 80 pct., men det er så i en 50 kwh-lader. Leaf har dog et par handicap, som gør den forpustet i ladekapløbet: Som den eneste af bilerne er den ikke forsynet med et vandkølet batteri, hvilket forlaenger ladetiden, hvis du lader bilen op flere gange på en dag. Og vaerre: Den benytter gammeldags 1-faset opladning til vekselstrøm (AC), hvilket gør, at du kun kan lade med 3,6 kw derhjemme (Clever tilbyder en løsning, der booster det til 7,2 kw), hvor resten af feltet kører med 3-faset Ac-opladning op til 11 kw.

Nissan Leaf har et Chademo-stik til hurtigladning – og et Type 2 til sløv 1-faset opladning.

VW ID.3 har et CCS Combo-stik placeret dér, hvor en fossil-volkswagen har et braendstofdaeksel.

Kia e-niro får serveret elektroner gennem et CCS Combo-stik gemt vaek under et skjold i snuden.

Tesla Model 3 bliver fodret gennem et CCS Combo-stik gemt vaek i venstre baglygte.