Farvel min gode ven!

Så blev det desvaerre tid til at skille os af med vores trofaste familiecontainer, i form af vores Seat Leon stationcar. Da jeg leasede den tilbage i august 2019, skrev jeg under på en 36 måneders kontrakt, som var uopsigelig de første 12 måneder. Det seneste halve år har vores private kørselsbehov aendret sig, således at vi sjaeldnere og sjaeldnere kørte i bilen. De sidste par måneder har vi i snit kørt 100 km i bilen. Med faste udgifter på knap 4.000 kr. om måneden gav det simpelthen ikke laengere mening at beholde den. Vi har derfor anskaffet os en mindre og langt billigere bil – mere om det senere.

Når du afleverer en leasingbil, foregår det hos et af landets afleveringssteder, hvor en uafhaengig synsmand gennemgår bilen for skader, fejl og mangler. Under normale omstaendigheder må du gerne vaere med til gennemgangen, men det har covid-19 aendret på. Jeg tog plads i ventevaerelset, og efter at have ventet ca. 15 minutter blev jeg kaldt ind af vedkommende, som havde gennemgået bilen.

Han kunne oplyse, at der var nogle småridser ved bagkofangeren og på den ene dør samt stenslag i rude og kølerhjelm. Dette blev ikke takseret som en skade, men blev betegnet som almindeligt slid. Jeg endte med at måtte betale for en grundigere rengøring, da der ikke var blevet støvsuget tilstraekkeligt mellem saeder og i bagagerummet. Prisen lød på 500 kr., hvilket jeg ikke kan sige noget til. Jeg vidste dog, at han ville påpege en anden ting, som var langt dyrere – nemlig den ene bilnøgle, som jeg manglede. Den er blevet pist vaek. Efter jeg havde snakket med et Seat-vaerksted, var jeg forberedt på, at det ville blive en

På 14 måneder kørte vi 10.867 km i den sorte Seat. Over hele perioden havde vi et gennemsnitsforbrug på 21 km/l. halvdyr omgang at erstatte nøglen. Synsmanden kunne ikke oplyse mig om prisen, men henviste til, at jeg ville få en endelig opgørelse fra Nordania indenfor kort tid.

På vej hjem fra synshallen tikkede der en besked ind i min indbakke. Det var den endelige opgørelse. Jeg åbnede beskeden med spaending for at finde ud af, hvad nøglen ville komme til at koste mig. Til min glaedelige overraskelse kunne jeg konstatere, at det “kun” blev 1.800 kr. – hvilket var taet på halvdelen af, hvad jeg havde fået at vide på Seat-vaerkstedet. Derudover var der en opgørelse over, hvor mange kilometer jeg havde kørt sammenholdt med, hvor meget jeg måtte have kørt i perioden. I de 14 måneder, jeg har leaset bilen, måtte jeg maksimalt ha’ kørt 18.487 km, men jeg har kun kørt 10.867 km. For hver km, jeg ikke havde kørt i forhold til aftalen, fik jeg tilbagebetalt 0,325 kr. Og med en difference på 7.560 km endte det med at blive 2.457 kr. som jeg skulle have tilbage. Det var omtrent nok til at daekke mine afleveringsudgifter.

Nu er familiens rummelige og sparsommelige stationcar blevet byttet ud med en bil, der er knap så rummelig, men naesten lige så sparsommelig. Nemlig en VW Polo 1,6 TDI Bluemotion Technology fra 2015 med manuelt gear. Eftersom vores søn er blevet større, har vi ikke brug for ligeså meget habengut, når vi kører i sommerhuset, som vi havde for bare et år siden. Det er ikke første gang, jeg har haft en VW Polo 1,6 TDI – sådan en leasede jeg også tilbage i 2013, hvor jeg kørte i bilen i tre år. Af hvad jeg kan huske, så var den også god til at spare på dieseldråberne.

Det var mit sidste syn af vores trofaste familiebil. Det var lige før, jeg fik en klump i halsen, da vi kørte derfra.

Maengden af l... der kunne stoppes ind i bagagerummet, har altid imponeret mig ved Seat’en.

Findes der et bedre sted for en 1-årig at fordrive tiden, når man venter på en faerge. Ikke hvis du spørger min søn.

Her står bilen funklende klar og skinner fra den dag, vi hentede den i Taastrup tilbage i august 2019.

Hudson Italia blev håndbygget hos Touring i Milano. Hudson havde, vanen tro, hovedsaede i Detroit, Michigan.