Le Mans-løven
Peugeot melder klar til kamp i 24-timers løbet på Circuit de la Sarthe i 2022 med en hyperbil skraeddersyet til FIA’S nye Wec-serie. Vi ser naermere på platformen, der parrer en V6 biturbomotor med en elektrisk for at lave 680 hk.
Tekst Søren Juul Foto Peugeot Sport
Peugeot kørte sit sidste Le Mans i 2011. Der var lavvande i kassen, og Pr-afdelingen havde svaert ved bruge det davaerende reglement til at promovere gadebiler. I 2022 kan du atter høre løven brøle ned ad Mulsanne-langsiden, for Peugeot gør comeback efter, at kongeklassen med LMP1 prototyper er afløst af de nye Le Mans Hypercars i FIA World Endurance Championship serien.
Motorsportsafdelingen Peugeot Sport har endnu ikke afsløret navnet på den kommende racer, men har praesenteret drivlinen kaldet Peugeot Hybrid4 500 KW, som er skraeddersyet til at få det optimale ud af det nye Wec-reglement. Det dikterer en hybridbil med en systemydelse på 500 kw.
Fossilfans skal ikke gå i panik af kw-betegnelsen, der svarer til 680 hestekraefter. Hjertet i raceren er en spritny og kompakt 2,6-liters V6 centermotor, der efter grundige overvejelser fra Peugeot Sport har fået to i stedet én stor turbo af hensyn til motorens tyngdepunkt. Den vejer blot 165 kg og sender kraefterne til baghjulene gennem en 7-trins sekventiel gearkasse.
V6’eren yder op til 680 hk, men over 120 km/t skrues effekten ned til 408 hk, mens elmotor foran tilfører 272 hk, som gør raceren firehjulstrukket i højfartskurverne – hvis der er juice på 900 Volts batteriet bag chaufføren, som bliver ladet op ved start i pitten, men herefter nøjes med sjatladninger fra bremseenergi de naeste 24 timer. Ved tomt batteri går bilen tilbage til en konfiguration med 680 fossil-heste og baghjulstraek.
Og hvad skal du bruge det til i et blad om gadebiler? Reglementet dikterer også, at drivlinen skal finde vej til 25 gadebiler, som vi glaeder os til at savle over. Og mon ikke at Peugeot’s Le Mans-erfaringer drypper af på maerkets hybridbiler? Peugeot Sport har allerede medvirket til den heftige hybridbil Peugeot 508 PEUGEOT SPORT ENGINEERED med 360 hk og 520 Nm.